Faglærer til undervisning på flytankningsuddannelser ved Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille 562

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Vil du være med til at uddanne af Forsvarets personel inden for flybrændstof, tankningsanlæg, flydende ilt og arbejdsmiljømåler? Så har FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE brug for dig!

Om os

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE (FVT) har ansvaret for vedligeholdelsen af Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer. Vedligeholdelsesafdeling Luft (VA LUFT) varetager nogle af de kapaciteter, som benyttes af Flyvevåbnet.

VA LUFT er ansvarlige for kort- og langsigtet vedligeholdelse af helikoptere, langsigtet vedligeholdelse af transport- og kampfly og vedligeholdelse af våben og køretøjer. VA LUFT uddanner og efteruddanner personel inden for de flytekniske uddannelser til både Flyvevåbnet og FVT. VA LUFT består af to flyværksteder i henholdsvis Karup og Nørresundby, en stab i Brabrand, et kvalitetselement og en uddannelseseskadrille i Karup.

Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille (FFU) gennemfører flyteknisk grunduddannelse, alle typeuddannelser på helikoptere og T17 samt andre flytekniske kurser og uddannelser. Tilsammen har vi en portefølje på mere end 70 forskellige kurser. Alle uddannelser skal leve op til krav fra EASA, DKMAR, MATINS eller lignende, afhængigt af det tekniske behov og niveau.

Vi er en uddannelseseskadrille med 40 faste medarbejdere. Vi sætter en ære i at uddanne og udvikle vores kursister til et solidt vidensniveau. Vi tilsikrer, at vores uddannelser er tidssvarende samt på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og personlighed. FFU søger hele tiden at tilpasse sig efterspørgsel og den generelle udvikling. Derfor er eskadrillen et meget spændende sted, som hele tiden er i en forandring og med et blik imod fremtiden.

Om stillingen

Du møder et spændende job som faglærer på flytankningsuddannelsen, hvor du selv har indflydelse på jobindholdet samt gode muligheder for faglig, pædagogisk og personlig udvikling.

Kerneopgaverne i stillingen er undervisning inden for dit fagområde, samt opgaver der relaterer sig hertil. Du kommer til at forberede, gennemføre og kontrollere undervisningen inden for flybrændstof, tankningsanlæg, LOX, mm. Kurserne bliver afholdt på flytank installationer i Jylland, Sjælland Grønland samt ombord på Søværnets skibe i Danmark og Nordatlanten. Kurserne består stort set af lige dele teori og praktik og er opdelt i grundkurser og re-autorisation.

I perioder, hvor du ikke underviser, vil der være mulighed for at forberede dig og forbedre undervisningen samt tilhørende materiale. Der kan forventes ca. 60 rejsedage om året, hvor de fleste rejser er på hverdage, men der er også plads til hjemmearbejdsdage. Stillingen er præget af at tilbyde meget frie rammer under stort personligt ansvar.

Du får i stillingen nødvendig uddannelse samt gode muligheder for personlig udvikling i samarbejde med nærmeste leder. Vi forventer, at du på sigt kan afholde alle kurserne på egen hånd.

Om dig

Du er oversergent - eller en erfaren sergent egnet til næste niveau. Du er faglært indenfor mekanikerfaget, og derudover forventer vi, at du har interesse i at undervise og formidle det tekniske fagområde.

Vi ser, at du er godt rustet, men ikke en betingelse, hvis du:
• Har lyst til at udvikle undervisning og evt. erfaring med undervisning
• Har erfaring med formidling af tekniske emner, da det vil være en stor del af din hverdag
• Er en stærk holdspiller, som ser tingene gå op i en højere enhed til hele enhedens bedste
• Har operativ erfaring med kvalitetskontrol af flybrændstof og tankning af fly
• Har operativ erfaring med håndtering af LOX
• Har kørekort B + C/E

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadrillechef, major Michael Dam på telefon 23 11 89 03.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Onsdag den 15. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12