Sagsbehandler til Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du en erfaren officer med meget gode analytiske evner, en bred indsigt i Forsvarets opgaveløsning og en veludviklet evne til at se i helheder – og har du mod på et udfordrende og selvstændigt job med omdrejningspunkt i strategisk styring og prioritering af Forsvarets kapaciteter?

Så er du et godt bud på vores nye kollega i Planlægningsafdelingen ved Forsvarskommandoen i København.

Om os

Materiel-, Etablissements- og Informatiksektionen (PLA2) er en af fire sektioner i Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen. Vi består af en oberstløjtnant som chef og tolv dygtige sagsbehandlere, heraf seks majorer/orlogskaptajner, to kaptajnløjtnanter, én chefsergent, to chefkonsulenter og en afdelingsleder.

Vores overordnede opgave er styring og behandling af Forsvarskommandoens krav til støtteproduktionen inden for områderne materiel, logistik, etablissement, miljø, grønt forsvar og informatik, herunder behandler og prioriterer vi bidrag til koncernens kapacitetsplaner, der sikrer, at Forsvarets kapaciteter kan opretholdes.

Vi er derudover ansvarlige for Forsvarskommandoens deltagelse i Forsvarsministeriets Investeringskomite og varetager en central rolle i implementering af forsvarsforlig 2018-2023. Ligeledes er vi ansvarlige for det logistiske område i et strategisk perspektiv.

Vi er garanten for, at Forsvarets operative krav og hensyn bliver prioriteret i de produkter, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer til Forsvarets operative kapaciteter.

Om stillingen

Stillingen som sagsbehandler i Materiel-, Etablissements- og Informatiksektionen er kendetegnet ved stor indflydelse på Forsvarets retning, løsninger med direkte effekt for den operative virksomhed og stor berøring og indsigt i styringen af Forsvarets kapaciteter.

Den konkrete stilling har især fokus på Flyvevåbnets kapaciteter og kræver en tæt dialog og en vedholdende indsats for at sikre, at de konkrete udmøntninger af materielkapacitetsplanen er i overensstemmelse med politiske forligsrelaterede beslutninger og Forsvarschefens direktiver og prioriteringer.

Den væsentligste opgave i stillingen er implementeringen af F-35 - en opgave der fylder mere og mere i takt med at F-35 platformen tages i brug. Implementeringen af F-35 vil således også være medvirkende til udviklingen af dig og stillingen.

Herudover er du med til at sikre en relevant prioritering af eksisterende og fremtidige projekter på materielkapacitetsplanen i et tæt samarbejde med Kapacitetsudviklingsafdelingen og Porteføljekontoret ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Samlet set rummer stillingen et rigtigt spændende indhold med stor grad af frihed og ansvar i opgaveløsningen. Du vil i stillingen få et indgående kendskab til Forsvarets strategiske styring og implementering af kapaciteter og et solidt indblik i Forsvarskommandoens placering og rolle i det samlede ministerområde.

Fælles for alle dine opgaver er, at de kræver overblik og omstillingsparathed. Du skal være god til at samarbejde og skabe relationer på alle niveauer både internt i Forsvarsstaben, med myndigheder i Forsvarskommandoen og med medarbejderne i Forsvarsministeriets departement.

Du vil få rigtig gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver og i det daglige samarbejde med blandt andet Forsvarsstabens øvrige medarbejdere og chefer.

Vi har i sektionen fokus på at skabe robusthed i kompetenceniveauet bredt i sektionen og i forhold til sektionens samlede opgaveløsning. Således vil du også skulle indgå i et team med øvrige sagsbehandlere om løsning af overlappende opgaver og løsning af opgaver for hinanden ved fravær.

Der kan forventes et begrænset omfang af rejseaktivitet i stillingen. Derudover er der god fleksibilitet i forhold til mødetidspunkt, så eventuelle bindinger i forhold til børn eller familie kan tilgodeses. Vi lægger vægt, på at der er en god ånd i sektionen, og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone.

Om dig

Du har gennemført VUT-II/L, MMS eller har anden tilsvarende uddannelse. Alternativt er du i gang med MMS og kan i så fald blive ansat på en uddannelsesaftale. Det vil være en fordel – men ikke et krav – at du har en baggrund fra Flyvevåbnet.

Det væsentligste krav til dig er, at du har gode analytiske evner og formår at omsætte dine tanker til gode, gennemtænkte eksekverbare handlinger. Du skal have gennemslagskraft og besidde en faglig og personlig troværdighed, der skaber lydhørhed og indflydelse.

Det er vigtigt, at du har indsigt i og forståelse for Forsvarets kernevirksomhed og de vilkår den operative virksomhed løses under – særligt i Flyvevåbnet. Tilsvarende vil det være interessant om du har erfaring fra tidligere tjeneste som sagsbehandler i Forsvaret eller eksempelvis fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Endelig er det en forudsætning, at du har en høj grad af personlig integritet og autoritet, og at du kan formulere dig klart såvel skriftligt som mundtligt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller andre relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenested vil være København.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos nuværende stillingsindehaver, major Hans Peder Storgaard Rosholm på mail (FIIN) FKO-U-PLA204 eller tlf.: 72 81 25 35.
Eller hos fg. chef for Materiel-, Etablissements- og Informatiksektionen (PLA2) major Christian Nielsen på mail (FIIN) FKO-U-PLA208 eller tlf.: 25 31 71 07.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Camilla Asker Boye på tlf.: 32 66 54 52.

Ansøgningsfristen er den 25. april 2021.

Ansættelsesdato 1. juni 2021 eller efter nærmere aftale.

Samtaler forventes afholdt i uge 17, i København eller på VTC.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

I Planlægningsafdelingen vægter vi ansættelse af medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer meget højt. Du opfordres således til at søge stillingen, også selvom din faste bopæl måske ikke umiddelbart er forenelig med en stilling i København. Vi vil ved en eventuel vilkårsforhandling kunne drøfte mulige afbødende foranstaltninger for den rigtige kandidat, som eventuelt kan indebære faste rutiner for hjemmearbejde og evt. en periode med midlertidig tjeneste.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 25. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0