Souschef til Adjudantursektionen i [xxxxx]s ledelsessekretariat i København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du et godt overblik? Har du stærke analytiske evner og god strategisk forståelse? Kan du håndtere komplekse problemstillinger? Trives du i et til tider hektisk miljø i skellet mellem politik og militær faglighed? Har du interesse for at se, hvorledes der arbejdes på det militærstrategiske niveau?

Om os

Ledelsessekretariatets Adjudantursektion leverer blandt andet den direkte ledelsesstøtte til forsvarschefen og chefen for Forsvarsstaben (Forsvarets ledelse). Vi er en dynamisk sektion på i alt 21 medarbejdere.

Dagligdagen i Adjudantursektionen er både intens og dynamisk, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Vores arbejdsmiljø er spændende, uformelt og præget af en stor ansvarsfølelse over for opgaverne, og vi arbejder generelt meget selvstændigt. Selvom det til tider går rigtigt stærkt, får vi tingene til at fungere med gensidig hjælp og samarbejde, gode kolleger og højt humør.

Som en del af støtten til Forsvarets ledelse har medarbejderne i Adjudantursektionen en direkte berøring med store dele af Forsvarskommandoens stabe og kommandoer, Forsvarsministeriets departement samt andre myndigheder og samarbejdspartnere i ind- og udland.

Som medarbejder i Adjudantursektionen opnår man stor indsigt i Forsvarets strategiske processer og opgaveløsning samt det strategiske samarbejde mellem politisk og militærstrategisk niveau.

Om stillingen

Som souschef i Adjudantursektionen er din primære opgave at varetage en række af de driftstunge opgaver samt støtte sektionschefen med den daglige ledelse.

Dette omfatter controlling af sektionens processer, opgaveportefølje, resultatopfølgning samt ressourcestyring af sektionens opgaver i forhold til både dag til dag opgaver og langsigtet planlægning.

Du vil være ansvarlig for behandling og koordination af sager, herunder strategiske sager, oplæg og projekter. Du vil selvstændigt være sagsbehandler på særlige sager, som behandles for Forsvarets ledelse, f.eks. forberedelse af Forsvarskommandoens nylønsproces. Derudover medvirker du bl.a. til udarbejdelse og opdatering af forvaltningsgrundlag, kontakt til Kongehuset samt aktindsigtssager.

Opgaverne løses ofte i højt tempo og med korte deadlines, ligesom de har strategisk karakter og dermed vidtrækkende konsekvenser.

I koordination med resten af Adjudantursektionen skal du endvidere lejlighedsvis bidrage med udarbejdelse af strategiske dokumenter, foredrags- og artikelmateriale, breve, talesedler, briefinger osv. til brug for Forsvarets ledelse.

Det forventes ikke, at du selvstændigt kan løse alle opgaver fra starten. Der vil være mulighed for både oplæring og uddannelse i stillingen, og der er altid god kollegastøtte. Vi lægger stor vægt på at skabe rum for kompetenceudvikling og andre udviklende aktiviteter, og vi har fokus på den nødvendige balance mellem arbejds- og privatliv.

Stillingen er med fast tjenestested i København.

Om dig

Vi forventer, at du er udnævnt major/orlogskaptajn eller udnævnelsesparat kap-tajn/kaptajnløjtnant, som har gennemført enten Stabskursus VUT II/L, Master i Militære Studier, tilsvarende udenlandsk stabskursus eller en anden relevant og akkrediteret uddannelse på tilsvarende niveau.

Din tidligere tjeneste har givet dig et bredt kendskab til Forsvaret, og det vil være en fordel med kendskab til arbejdet i Forsvarsstaben.

Du er en erfaren officer med gode evner i forhold til analyse, styring af opgaver på tværs af organisationen og med sans for detaljen såvel som helheden. Samtidig forstår du at omsætte din stærke analytiske sans i form af gode formuleringsevner i skrift og tale på dansk og engelsk.

Det forventes, at du er ambitiøs, stærk analytisk, har strategisk flair, en høj grad af personlig integritet, autoritet, humor og ansvarsfølelse. Vi lægger vægt på, at du har en veludviklet situationsfornemmelse og helhedsforståelse.

Det er vigtigt, at du har gode sociale kompetencer og evner at danne og pleje netværk. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og være en udpræget holdspiller. Du skal arbejde engageret, være udadvendt og bidrage positivt til en god stemning i sektionen.

De væsentligste FOKUS kompetencer i stillingen ligger indenfor områderne stabilitet og resultater.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Adjudantursektionen KK Stefan Neubauer Andersen på telefon 728 11111.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Alexander Baad, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665295.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022

Ansøgningsfristen er den 21. november 2021 og vi forventer at holde samtaler i uge 47.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 21. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0