Rådighedsstilling – Reserveofficer inden for Key Leaders Engagement ved HQ ARRC

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du klar til nye udfordringer i et multinationalt, udfordrende og spændende miljø som reserveofficer tilknyttet Headquarters Allied Rapid Reaction Corps (HQ ARRC)? - I så fald vil rådighedsstillingen som stabsofficer inden for Key Leaders Engagement (SO2 KLE) ved HQ ARRC sikkert være noget for dig.

Om os

HQ ARRC er det ældste af de 10 High Readiness Force (Land) hovedkvarterer, som NATO har til rådighed til hurtig indsættelse i konfliktområder og har været indsat flere gange.

Hovedkvarteret arbejder og træner i dagligdagen til, at kunne blive indsat som Warfighting Korpshovedkvarter og indgår derudover i en NATO cyklus, hvor der i perioder fokuseres mod indsættelse i roller som Joint Task Force hovedkvarter, Land Component Command hovedkvarter eller hovedkvarter for NRF landstyrker.

Det britisk ledede HQ ARRC er præget af en høj grad af professionalisme og innovation og har effektivt demonstreret sin værdi som militært hovedkvarter i flere skarpe indsættelser, bl.a. ved NATO’s interventioner i Bosnien, Kosovo og senere i Afghanistan.

Hovedkvarteret er placeret i Imjiin Barracks nær byen Gloucester i det vestlige England, ca. to timers kørsel vest for London. Gloucestershire grevskabet ligger i The Midlands og er et naturskønt område, som byder på mange muligheder.

Der er p.t. ni faste danske stabsofficerer ved hovedkvarteret, jævnt fordelt på stabens afdelinger og sektioner. Hertil kommer to reserveofficerer tilknyttet hovedkvarterets Crisis Establishment, hvoraf du bliver den ene. Desuden er det danske Nationale Støtteelement for hele United Kingdom placeret på Imjiin Barracks.

Både for det faste personel og for reservisterne er HQ ARRC samlet set at betragte som et meget attraktivt tjenestested, både tjenesteligt og socialt.

Om stillingen

Som reservist bliver du ansat i en designeringsfunktion i en krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/ stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

I dagligdagen bliver du indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Rådighedsstillingen er baseret på ca. 30 indkommanderingsdage om året, heraf 20 øvelsesdøgn, og den er organisatorisk placeret i Influence Operations sektionen i HQ ARRCs Joint Fires and Influence Branch. Tjenesten er især knyttet til hovedkvarterets planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af operationer og øvelser i relation til din designeringsfunktion.

Som SO2 KLE bidrager du til koordination, planlægning og analyse af hovedkvarterets Engagement aktiviteter, og du har som specifikke arbejdsområder:
• Conduct strategic environment analysis.
• Co-ordinate, plan and analyze engagements across HQ ARRC.
• Provide direct advice on KLE at 1* level and above.
• Work with Rear Area Command HQ to measure the effects of engagements.
• Liaise with Public Affairs and the Joint Visits Bureau to ensure unity of effort.

Under øvelser og indsættelser deltager du i Targeting-processen, og produktionen af ”KLE Packages” er endvidere en del af opgaveporteføljen.

Den første øvelse, hvor du gerne skal deltage i funktionen, er Command Post Exercise Defender 2022, der forventes gennemført i perioden 1. – 19. juni 2022 i Grafenwöhr, Tyskland.

Om dig

Du skal have gennemført VUT-II (OF-R), MMS eller tilsvarende, og du skal kunne udvise den takt og kulturelle forståelse, der er nødvendig for at kunne begå sig i et multinationalt miljø.

Forståelse og erfaring for landmilitære operationer er en fordel, og det er ligeledes en fordel at have erfaring fra et internationalt, operativt hovedkvarter på tilsvarende eller højere niveau. Det er en betydelig fordel at have erfaring med informationsoperationer fra hjemlige og/eller internationale stillinger, uagtet om det er i en civil eller militær ramme.

Du har gode engelskkundskaber og kunne bestå engelsk sprogtest SLP 3333, jf. NATO STANAG, samt har grundlæggende færdigheder inden for de normale MS-Office applikationer.

Endelig er det nødvendigt at gennemføre ”NATO STRATCOM and Informations Operations Practitioners Course” på NATO School i Oberammergau, Tyskland forud for eller snarest muligt efter ansættelsen.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til ”NATO SECRET” og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning:
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen ved den danske Senior National Officer (ÆDO) i Storbritannien, oberst Keld R.J. Christensen på telefon +44 7483 169928 eller via mail [email protected] (FIIN: HQARRC-001) eller ved SO1 StratCom, oberstløjtnant Brian Busk på telefon +44 7864 704185 eller via mail [email protected] (FIIN: HQARRC-012).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 13. marts 2022.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 13. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0