Sagsbehandler til Udviklings- og Planlægningsstabens Koncernsynkroniseringssektion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at styre Forsvaret - Kan du holde mange bolde i luften og håndtere et komplekst sagsområde med rigtig mange interessenter og modsatrettede behov? Så er jobbet som sagsbehandler i FORSVARSKOMMANDOENs Koncernsynkroniseringssektion lige noget for dig.

Om os

Som led i at kunne styre Forsvarets virke bedre, er der oprettet en Styringsafdeling under Udviklings- og Planlægningsstaben. Styringsafdelingen varetager styringen af opgaver, ressourcer og implementering af forsvarsforlig og nye kapaciteter under FORSVARSKOMMANDOEN, således at dette sker i en bedre sammenhæng end hidtil.
Du bliver en del af Styringssektion 1, der udfører FORSVARSKOMMANDOENs synkronisering af FORSVARSKOMMANDOENs opgaver og ressourcer med de støttende styrelser, således at opgaverne kan udføres på den korte bane og længere horisont.
Sektionen udfører opgaverne i tæt samarbejde med de øvrige dele af Styringsafdelingen og Udviklings- og Planlægningsstaben og inddrager øvrige stabe og kommandoerne i synkroniseringen for at kunne løse opgaverne efter Forsvarschefens prioriteringer. Samtidig samarbejder sektionen med Forsvarsministeriets Departement. Sektionen har derfor en central rolle i Forsvarets virke og i at støtte Forsvarschefen med styringen.
Opgaverne består i at få samordnet materiel-, etablissements-, IT- og personelområdet så det passer sammen med de opgaver og aktiviteter, som Forsvaret skal udføre i det aktuelle og de nærmeste år, og samtidig styre mod de givne opgaver og mål på den længere horisont. Det medfører derfor også implementering af forligsplaner således at forligsmålene opnås samtidig med at styrkeindsættelsen, -produktionen og -udviklingen samt en række øvrige opgaver kan løses ud fra de givne prioriteter.
Sektionen består af 8 officerer og en chefkonsulent.
Sektionen er kendetegnet ved en række ressourcelægnings- og prioriteringsopgaver i rammen af Forsvaret, men også en evne til at rådgive, udvikle og levere korte og præcise svar på komplicerede problemstillinger i en dynamisk hverdag. Sektionen har berøring med hele Forsvaret, de andre styrelser og departementet, og vi udfører opgaverne samordnet med de øvrige sektioner, afdelinger, stabe og kommandoer.
Ud over koordinering af implementeringen af større initiativer for FORSVARSKOMMANDOENs område, håndterer sektionen ligeledes klima-, miljø- og energiindsatsen på tværs af FORSVARSKOMMANDOENs område.

Om stillingen

Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og gode fysiske rammer. Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder og sætte dit eget præg på stillingen.
Du kommer som sagsbehandler til at arbejde med udgangspunkt i materielområdet, hvor opgaverne er at få samordnet og prioriteret Forsvarets samlede behov til de operative kapaciteter og understøttende opgaver. Denne samordning synkroniseres med opretholdelse og implementering af Forsvarets enheder, materiel, it og personel, således at faciliteter m.v. kan leveres rettidigt til at understøtte Forsvarets kapaciteter, stabe, værksteder, uddannelser med videre. Du vil dermed være en af FORSVARSKOMMANDOENs primære kontaktpersoner til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse inden for områderne materieludvikling og -styring.
Dine opgaver løses i tæt dialog med værnene, samt øvrige afdelinger og sektioner i Udviklings-og Planlægningsstaben samt Operationsstaben, ligesom du indgår i et tæt samarbejde med Forsvarsministeriet i relation til understøttelse af forsvarets enheder og soldater.

Du vil få en vigtig rolle i at indgå i de løbende opdateringer af materielplanerne for Forsvaret, som gennemføres i tæt dialog med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, de øvrige styrelser og departementet. Det indebærer bl.a. tværgående prioritering og omprioriteringer af projekter for at få understøttet Forsvarets opgaveløsning, herunder udarbejdelse af oplæg til Forsvarschefen vedr. prioriteringer.
Stillingen vil kunne give dig en enestående mulighed for at få erfaring med hele styringen af Fosvaret og indblik i styringen på ministerområdet, som du vil kunne anvende i din videre karriere.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført VUT-II/L, MMS eller anden ækvivalerende uddannelse. Hvis du er en erfaren kaptajn, som er optaget på eller i gang med MMS eller OFU, vil du kunne ansættes på en uddannelsesaftale.

Som person er du handlekraftig med en god evne til at agere selvstændigt og i et dynamisk miljø med flere modsat rettede parametre. Du har overblik over mange sager som interagerer med andre elementer, hvorfor du skal kunne se helheder i en kompleks sammenhæng. Du er analytisk stærk og formår gennem fremsynethed at se opgaverne i sammenhæng og identificere samt afklare afhængigheder tidligst muligt. Du formår at levere kvalitet i opgaveløsningen, hvor der fokuseres på konstruktive løsningsmuligheder, gennem inddragelse af relevante interessenter.

Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan indgå i en tæt relation med dine nærmeste kolleger, men også at du kan arbejde konstruktivt sammen med såvel repræsentanter fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, øvrige styrelser samt FORSVARSKOMMANDOENs mange myndigheder og enheder.

Har du erfaring med at planlægge og gennemføre operationer, logistik, CIS eller udvikle og implementere kapaciteter, vil tankegangen herfra ikke være fjernt fra fundamentet til at virke i denne funktion.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller anden relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschef OL Steen Dalsgård Sørensen på telefon 728 12532. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er 7. august 2022, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
FORSVARSKOMMANDOEN er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
FORSVARSKOMMANDOEN løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opga-ver.
FORSVARSKOMMANDOEN ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. For-svarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskom-mandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Fredag den 05. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0