Brænder du for udvikling af Afrika?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi søger en engageret major/orlogskaptajn, der vil spille en væsentlig rolle i den operative og militærstrategiske udmøntning af Forsvarets internationale engagement med fokus på Freds- og Stabiliseringsindsatsen i Afrika.

Har du lyst til at operere i krydsfeltet mellem militærfaglig ekspertise, politisk indsigt og international forståelse? Sætter du pris på et ordentligt, professionelt og udviklende arbejdsmiljø? Har det værdi for dig, at der er godt humør og prioriteres tid til det sociale? Og vigtigst af alt - motiveres du af ansvaret for at bidrage til de bedst mulige betingelser for Forsvarets freds- og stabiliseringsindsats i Afrika - så er stillingen som stabsofficer ved Operationsstabens Planlægningssektion J5 Global i FORSVARSKOMMANDOEN i København noget for dig.

Om os

Operationsstaben er struktureret efter en traditionel J1-J9 struktur under Forsvarsstaben, og den ledige stilling er i Planlægningssektion J5 Global (J5G) under Planlægningsafdelingens J5. Sektionen er placeret i Holmens Kanal 9 i København.

J5G planlægger Forsvarets indsættelser i operationer og stabiliseringsindsatser i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten. Sektionen yder herunder støtte til Forsvarets ledelse i forhold til at skabe sammenhæng mellem politiske ønsker, operative behov og militær kapacitet. Sektionen varetager det militærstrategiske samarbejde med internationale partnere og organisationer inden for militære operationer og stabiliseringsindsatser, og udarbejder planer for indsættelser uden for Danmarks nærområde.

J5G består af en chef (M401) og 12 dedikerede medarbejdere (M331 og 321). Sektionen har desuden ansvaret for en række militærrådgivere og elementer i udlandet. Sektionens medarbejdere repræsenterer en bred vifte af personlighedstyper, erfaringsgrader, og kompetenceprofiler. Vores styrke er evnen til at kombinere forskellige præferencer og kompetencer om meningsfyldte opgaver, der altid løses med høj kvalitet. Fælles for os er, at vi vægter samarbejdet, føler stort ansvar for opgaverne og har en gensidig forståelse for, at et ordentligt og humørfyldt arbejdsmiljø gavner alle aspekter af opgaveløsningen. Som medarbejder i sektionen har du flere karrieremuligheder. Inden for det seneste år er tre af sektionens medarbejdere blevet udnævnt til M401-niveauet og andre er gået videre til udfordrende stillinger på M331-niveauet. Andre medarbejdere har besluttet at forblive i sektionen i en længere årrække og udgør sektionens erfaringsmæssige rygrad.

Om stillingen

Sektionen er inddelt i tre teams, der har ansvar for hvert sit geografiske område; Europa, Afrika og Asien/Mellemøsten. Du vil indgå i Team Afrika, hvor du vil få selvstændigt ansvar for freds- og stabiliseringsindsatsen i Østafrika. Opgaven løses i tæt samarbejde din teamleder, Forsvarsministeriet og de to stedlige militærrådgivere i Kenya. Du vil inden for dine sagsområder – i takt med din oplæring og udvikling – blive ansvarlig for sektionens varetagelse af planlægningsopgaver i relation til Freds- og Stabiliseringsfondens program for Afrikas Horn. Freds- og Stabiliseringsfonden dækker over et tværministeriel samarbejde på udviklingsområdet mellem Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet.
Blandt flere specifikke opgaver kan nævnes:

- Koordination med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i forhold til projektudvikling af engagementet med vores partnere i Kenya, og på tværs af kontinentet.
- Udarbejdelse af budget og controlling ift. projektafvikling.
- Deltagelse i eller ledelse af operative planlægningsgrupper.
- Udarbejdelse af militære anbefalinger til Forsvarsministeriet under inddragelse af myndigheder inden og uden for FORSVARSKOMMANDOENs myndighedsområde.
- Udarbejdelse af operationsplaner for indsættelsen af styrkebidrag.
- Betjening og rådgivning af Operationsstabens ledelse – og derigennem også forsvarschefen – i relation til stabiliseringsindsatser, kapacitetsopbygning og styrkeindsættelse i internationale opgaver samt deltagelse i internationale mødefora.
- Gennemførelse af koordination med nationale og internationale samarbejdspartnere.

Sektionen har et tæt samarbejde med øvrige elementer i FORSVARSKOMMANDOEN, med Forsvarsministeriet og internationale samarbejdspartnere. Du vil som medarbejder i sektionen have en stor kontaktflade både internationalt og nationalt, og gennem rejser vil du have mulighed for at opbygge et solidt internationalt netværk.

J5G adskiller sig fra øvrige sektioner i J5 gennem vores globale udsyn. Hvis der skal overvejes for muligheder i eksempelvis Afrika eller Asien, kigges der i vores retning. Hvis operative konsekvenser af globale sikkerhedspolitiske tendenser skal klarlægges og præsenteres, så gør vi det. Løsningen af sådanne opgaver stiller krav om helhedssyn og kræver interesse for det strategiske niveau. Fælles for alle opgaverne er, at de kræver dedikation samt forståelse for, at sektionen arbejder med sager, der i sidste ende ofte resulterer i indsættelsen af vores kolleger i krævende opgaver uden for Danmarks grænser, men også at medvirke til udvikling af en fredeligere verden.

Om dig

Du motiveres af muligheden for at arbejde med udvikling af Forsvarets internationale engagement i Afrika. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for feltet. Din evne og din vilje til at lære nyt og tage ansvar vægtes højt. Du har overblik over ansvarsfordelingen mellem Forsvarets kommandoer og stabe. Du bidrager til et godt og gerne sjovt, men seriøst arbejdsklima. Du er villig til at tage ansvar, har en høj grad af integritet, besidder gennemslagskraft og er i stand til at prioritere. Du kommunikerer klart, præcist og korrekt i tale og især på skrift, både på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte chefen for Operationsstabens Planlægningssektion J5 Global, oberstløjtnant Villiam Krüger-Klausen på telefon 7284 0502.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192, eller mail: [email protected].

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023. Vi gennemfører løbende samtaler inden for ansøgningsfristen.

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. oktober 2023.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
FORSVARSKOMMANDOEN er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
FORSVARSKOMMANDOEN løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
FORSVARSKOMMANDOEN ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. FORSVARSKOMMANDOEN består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 25. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0