Stabsofficer til Operativ Policysektion (J5P) ved Forsvarskommandoen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du gerne være med til at videreudvikle det nordiske samarbejde og konkretisere det vi laver sammen i et nordisk perspektiv? Nu er det ikke bare uniformsmetervare i NORDEFCO længere, men en mulighed for at påvirke den operative virkelighed i den nye sikkerhedspolitiske kontekst. Vi kunne godt tænke os en stabsofficer, der har mod på at sætte sin underskrift på Danmarks del i den sammenhæng.

Om os

Operationsstaben er en del af Forsvarskommandoen på styringsniveau I og er organiseret efter en traditionel J-struktur.
Operativ Policysektion (J5P) er en af fire sektioner i J5 Planlægningsafdeling, der hører til i København. J5P er normeret til 11 personer (12 pr. 1. juli 2024) og håndterer de konceptuelle og policymæssige operative anliggender på militærstrategisk og operativt niveau. Sektionen består primært af erfarne majorer/orlogskaptajner med et stort personligt drive og engagement.
Sektionen behandler nationale operative koncepter, strategier, planer og møder, som eksempelvis omfatter Forsvarets Plandirektiv, Forsvarschefens Operationsforum, nationale styrkegenereringskonference og det operative ressourceoverblik.
Operativt samarbejde og planer i NORDEFCO regi er blevet særdeles væsentligt for de samlede danske overvejelser. Visse NATO koncepter, strategier og beredskaber er også placeret i sektionen, hvilket bl.a. omfatter behandling af styrketilmeldinger til NATO. Vi håndterer også Operationsstabens bidrag til NATO MCC/MCCS og tilsvarende fora på forsvarschefsniveau. Hertil kommer operative aspekter til de øvrige internationale organisationer og samarbejder, der blandt andet omfatter EU, FN, JEF, FNC, EI2, A7/8, ASFR, NB8, mv.
En stilling ved os giver dig således mulighed for både at fordybe dig i styrende strategiske koncepter, omsætte disse til den operative virkelighed og præsentere dette for Forsvarets ledelse, samtidig med at du får mulighed for at repræsentere Danmark i vigtige internationale fora.

Om stillingen

Som stabsofficer i sektionen bliver du centralt placeret i forhold til NATO, NORDEFCO og andre internationale organisationer eller bilaterale samarbejder med operativt fokus.

Du vil i stillingen bidrage med at udvikle, formulere og drive den danske militære vilje, samtidigt med at gældende policy skal videreformidles og i visse situationer tolkes.
Du kommer desuden til at skulle udarbejde høringssvar til andre stabe, kommandoer og myndigheder i forbindelse med deres opgaveløsning. Det bliver en helt naturlig opgave at tage stilling til andres arbejde og sørge for, at nuværende operativ policy bliver overholdt – eller se, om det er nødvendigt at ajourføre policy.
Vi mangler en sagsbehandler med ansvar for NORDEFCO, hvor der vil være deltagelse i nordiske strategiske og operative arbejdsgrupper. Derudover vil du få del i opgaver med fokus National Forsvarsplan og det danske Joint Headquarter (JHQ). Øvrige konkrete opgaver i stillingen afhænger af dine kvalifikationer og interesser, hvormed der til en vis grad vil være mulighed for at præge stillingens indhold. Der tages også højde for, hvordan de samlede kompetencer i sektionen fordeler sig.
Selv om der er har travlt, så har vi fokus på en god arbejdsplads og løser opgaverne som et hold – og der er god plads til individuelle behov og sociale aktiviteter

Om dig

Du er udnævnt major/orlogskaptajn med erfaring på niveauet. Du må også gerne komme tilbage fra en periode på TUL eller fra en periode i et civilt job.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra nordisk samarbejde eller erfaring med NATO, fx NDPP-kursus eller tidligere tjeneste i NATO. Det kan også være erfaring fra FN eller EU. Det er også en fordel, hvis du tidligere har været udstationeret til en stilling i udlandet eller har været udsendt i internationalt regi.

Du har en personlig drivkraft og initiativlyst, der medfører, at du selvstændigt kan tilrettelægge, udvikle og drive planlægningen af forskellige opgaver, der typisk håndteres som selvstændige projekter. Efter relativt kort tid forventes det, at du er selvkørende i din opgaveløsning.
Du skal kunne sætte dig ind i nyt materiale, udlede hovedkonklusioner fra konferencer, dokumenter og møder, og herefter kunne formidle budskaberne videre til andre både i tale og på skrift.

Det vigtigste er dog, at du har en sund logik og at du kan tilegne dig næsten enhver form for viden på kort tid. Empati skal være en selvfølge. Om du rent faktisk har mod på at sætte din underskrift på dimensionerende og bindende arbejde fra starten er ikke et krav, blot du har god humor og godt humør.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef KK Brian Ottesen på 72840540 / [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 25. marts 2024. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. maj 2024.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

"FORSVARSKOMMANDOEN - Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando."

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Mandag den 25. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0