Næstkommanderende til kodeproduktionen ved National Distribution Authority, Denmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Kunne du tænke dig, at være en del af det medarbejderteam, der varetager ansvaret for at producere og distribuere kryptokoder til Forsvaret og en række civile myndigheder?
Kunne du tænke dig at blive en del af en lille sammentømret enhed, hvor faglighed og teamånd er i højsædet?

Om os

NDA DNK (kryptofordelingscenter Danmark) er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Vi er en del af Krypto-, Kort- og Publikationssektionen ved FMI Supply Chain (SC), og er fysisk placeret på Norvangen i Korsør.

NDA DNK varetager ansvaret for drift, fordeling og regnskab af alt krypto-, TEMPEST- og andet sikkerhedsrelateret materiel til Forsvaret, civile myndigheder og institutioner.

Vi modtager, registrerer, indlagrer, fordeler og holder regnskab med alle typer koder, publikationer og kryptomaterialer til samtlige kunder.

NDA DNK er kendetegnet ved at være en teknisk-logistisk organisation bemandet med højt kvalificerede militære og civile specialister, som holder en ganske uformel omgangstone, hvor alle udviser respekt for hinandens opgaver og hjælper hinanden på tværs af opgaveløsningen.

Vi holder altid vore kunder i centrum i en hverdag, hvor det af og til går meget hurtigt.

Om stillingen

Dine primære opgaver som næstkommanderende er, i et samarbejde med lederen, at sikre effektiv drift af kodeproduktionen, herunder produktion af alt nationalt kryptografisk nøglemateriel, herunder bl.a. fremstilling af Smart Cards.

Der opstår jævnligt situationer, hvor løsningen af prioriterede hasteopgaver nødvendiggør, at alle hjælper til. Du støtter sagsbehandlingen og vil naturligt skulle deltage i kodeproduktion, vedligeholdelse, drift og support af klassificerede IT-systemer og servere samt drift af managementcentre. Endvidere ajourfører du de administrative databaser, der understøtter kodeproduktionen samt udfører kvalitetskontrol og forsendelser af kodeprodukter. Du udfører tillige kontrolopgaver i relation til terminalsikkerhed.

Du støtter endvidere på en række andre områder fx udarbejdelse af arbejdsplan og udførelsen af denne i forhold til alle normalt forekommende driftsopgaver, herunder pakning og klargøring til forsendelse. Du støtter i den månedlige destruktionsproces og i forbindelse med halvårlig produktionsvirksomhed, herunder udgivelse af diverse publikationer

Der kan forekomme en del rejseaktivitet, og du vil skulle indgå i et tilkaldeberedskab.

Vi tilbyder til gengæld et spændende og uformelt arbejdsmiljø med godt kollegialt samarbejde, med garanti for en travl og omskiftelig hverdag.

Vi tilbyder:
- Gode kolleger.
- Flexible arbejdstider.
- Relevant faglig sparring.
- Oplæring/efteruddannelse inden for relevante områder.

Om dig

Du er oversergent eller en erfaren sergent, der er vurderet egnet til næste niveau.

Vi lægger vægt på, at du som person er fleksibel, serviceminded og kvalitetsbevidst. Du har relevant erfaring inden for informatik-området - gerne med erfaring fra Forsvarets operative og/eller tekniske virksomhed. Beskæftigelse fra eller som minimum kendskab til Forsvarets Kryptoforvaltning er et absolut must.

Som person er du stabil, venlig og imødekommende. Du besidder gode analytiske evner og ordenssans. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker internt og eksternt, på tværs af organisationen. Du evner at holde mange bolde i luften, og du kan arbejde selvstændigt og struktureret, ligesom du tager ansvar for at gennemføre og afslutte dine opgaver.

I og med at du får en bred kontaktflade i forhold til vores kunder er det væsentligt, at du er en god kommunikator - mundtligt såvel som skriftligt. Du kan anvende engelsk i både tale og skrift.

Fagligt har du sikkert en relevant erhvervsuddannelse fx IT-assistent med IT-supportuddannelsen, men du kan også have en anden baggrund, hvorfra du har flair for IT.

Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til COSMIC TOP SECRET, hvilket bl.a. kræver en ren straffeattest. Sikkerhedsgodkendelsen skal kunne opretholdes i hele ansættelsesperioden.

Vi forventer, at du aktivt kan indgå i - og bidrage til et inspirerende arbejdsmiljø, hvor høj faglighed understøttes af god trivsel, åbenhed og en uformel omgangstone. Det er vigtigt at du kan efterleve og håndhæve givne sikkerhedsbestemmelser.

Oplæring internt samt ved kurser i bl.a. udlandet vil finde sted.

Vi lægger vægt på, at du ser kunder og kollegaer som de vigtigste ressourcer og at du forstår at udnytte din viden og kompetencer til glæde for vores kunder. Desuden er det vigtigt, at du med din gode forståelse for service formår at holde kunden i fokus uden at miste overblikket eller gå på kompromis med kryptosikkerheden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Mark Saxling på telefon 72 81 61 70 eller e-mail: [email protected] eller major Henrik Schiøler på telefon 7 281 61 60 eller e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 16. september 2022 og ansættelsessamtaler forventes afholdt hurtigt herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed.
I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Korsør
  • Fredag den 16. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Korsør over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. november 2024 18
26. november 2024 19
25. november 2024 19
24. november 2024 19
23. november 2024 19
22. november 2024 19
21. november 2024 19
20. november 2024 19
19. november 2024 19
18. november 2024 18
17. november 2024 19
16. november 2024 19
15. november 2024 16
14. november 2024 13
13. november 2024 10
12. november 2024 11
11. november 2024 8
10. november 2024 11
9. november 2024 11
8. november 2024 12
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 12