Uddannelseskoordinator for lærlinge ved [xxxxx]s maritime værksteder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Korsør

Brænder du for at arbejde med mennesker under uddannelse, og har du et ønske om at indgå i et professionelt og engageret team, der beskæftiger sig med uddannelse og kursusvirksomhed? Så har vi stillingen til dig!

Om os

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en myndighed under Forsvarskommandoen, som har størstedelen af det vedligeholdelsesmæssige ansvar for Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets materielsystemer.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er Forsvarets største uddannelsesinstitution for faglige uddannelser. Dette indbefatter bl.a. flytekniske kurser og kurser på flystøtteudstyr, faglige kurser på hærens køretøjer og materiel, uddannelse af civile og militær EUD-elever samt militære flymekanikerelever. Hertil gennemfører FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE praktikforløb for Søværnets automatik- og elektronikfagteknikere, mens de er i lære.
Samlet set er der for tiden ca. 140 civile og militære EUD-elever og ca. 100 militære flymekanikerelever under uddannelse og praktikforløb ved enheder og kursuscentre/-skoler under FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Uddannelses- og Programsektionen består af 9 dedikerede medarbejdere, som alle er entusiattiske omkring at give elever og kursister de bedst mulige vilkår under deres uddannelse. Sektionen har til opgave at udvikle, koordinere og planlægge den samlede uddannelses- og kursusvirksomhed, og rådgiver endvidere Forsvarsstaben og Forsvarsministeriets Personalestyrelse vedrørende håndværkeruddannelser.

Ved Uddannelses- og Programsektionen vil du komme til at indgå i et professionelt og engageret team, der til stadighed arbejder på at forbedre Forsvarets faglige uddannelser, samt støtter Forsvarets elever og lærlinge til at få det størst mulige udbytte og den bedst mulige oplevelse under deres uddannelse.

Om stillingen

Som uddannelseskoordinator ved de maritime værksteder vil du have det overordnede ansvar for koordination af praktikbelastningen på de maritime værksteder. Du vil også skulle virke som nærmeste rådgiver og støtte for Søværnets lærlinge i forbindelse med deres praktik ved FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE. Dette vil ske i tæt samarbejde med de lokale uddannelsesvejledere samt med praktikstederne ombord på Søværnets skibe, Søværnets uddannelseskoordinator, Søværnets Center for Administration, Center for Sømilitær Teknologi, værkstedsledere, erhvervsskoler mm.

Dine professionelle færdigheder som faglært vil endvidere blive bragt i spil i forbindelse med udvikling af lærlingeområdet generelt.

Opgaven som uddannelseskoordinator ved de maritime værksteder vil medføre mindst én ugentlig rejsedag.

Om dig

Du kan have enten civil eller militær baggrund.

Som militær forestiller vi os, at du har en faglig baggrund inden for jern og metalområdet, eksempelvis som automatiktekniker eller elektronikfagteknikerer.

Som civil forestiller vi os, at du har en faglig baggrund indenfor jern og metalområdet og du har interesse i uddannelses- og lærlingeområdet.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til Søværnet.

Det er en forudsætning til stillingen, at du har kørekort og er villig til at bruge en til to dage væk fra din faste arbejdsplads om ugen.

Som person er du selvstændig, initiativrig og udadvendt og har gode samarbejdsevner.

Du har endvidere interesse for at arbejde i en uformel og serviceminded organisation, og kan kommunikere med såvel chefer som håndværkere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Bemærk at stillingen også slåes op som civil. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne Fries, tlf.: 7282 1111.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. september 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Korsør.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Korsør
  • Søndag den 15. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Korsør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Korsør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Korsør over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 18
22. december 2024 18
21. december 2024 18
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 17
17. december 2024 17
16. december 2024 17
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 20
12. december 2024 20
11. december 2024 19
10. december 2024 19
9. december 2024 19
8. december 2024 24
7. december 2024 24
6. december 2024 23
5. december 2024 21
4. december 2024 21
3. december 2024 19
2. december 2024 17
1. december 2024 20
30. november 2024 20
29. november 2024 20
28. november 2024 18
27. november 2024 18
26. november 2024 19
25. november 2024 19
24. november 2024 19
23. november 2024 19