Kaptajn eller kaptajnløjtnant søges til stilling som uddannelsesofficer, til Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjyl...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørre Nebel

Brænder du for at levere gode uddannelser, i samarbejde med engagerede instruktører i et aktivt miljø? Så er det dig, vi søger!

Kan du arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og villig til at prøve kræfter med uddannelse af frivillige så er det nu, du skal søge!

UDC FS søger lige nu en dygtig kaptajn/kaptajnløjtnant til en stilling som uddannelsesofficer – til varetagelse af uddannelserne målrettet grunduddannelsen i Hjemmeværnet samt informationsuddannelserne.

Om os

UDC FS er et af Hjemmeværnsskolens uddannelsescentre. Vi er opdelt på to lokationer, i hhv. Nymindegablejren og i Søgårdlejren. Hovedopgaven er at gennemføre og videreudvikle uddannelser inden for den lovpligtige uddannelse, specialist- og informationsuddannelser, samt pædagogiske kurser. Endvidere gennemføres chefuddannelser og skydeuddannelser.

UDC FS gennemfører altså en bred vifte af uddannelser for hjemmeværnets frivillige, på grundlæggende enkeltmands-, funktions-, fører-, chef- og specialistniveau. Kurserne gennemføres over hele landet - men med tyngde omkring Søgårdlejren og i Nymindegablejren.

UDC FS består af 13 fastansatte medarbejdere: en chef, en næstkommanderende, fire uddannelsesofficerer, en afdelingsleder (civil), tre uddannelsesbefalingsmænd, en forsynings- og uddannelsesbefalingsmand, samt en forsyningshjælper og en uddannelseshjælper.

Omgangstonen ved centret bygger på tillid og fleksibilitet samt kollegial støtte og sparring, såvel internt som imellem skolens sektioner og uddannelsescentre. Vi lægger vægt på, at det sociale integreres i vores daglige arbejde og opgaveløsning.

Som arbejdsplads vægter Hjemmeværnsskolen det sociale gennem idrætsdage, personaleseminarer og uformelle sammenkomster. Hjemmeværnsskolen dækker hele Danmark og er vant til, at ikke alle medarbejdere har bopæl tæt på arbejdspladsen.

Om stillingen

Din hovedopgave vil være at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere Hjemmeværnets Grunduddannelse. Dette er et af de vigtigste kurser som skaber grundlaget for de frivillige soldaters vej ind i Hjemmeværnet.

Herudover vil du på tilsvarende vis få ansvaret for hele Informationsområdet. Det vil sige alle uddannelser, som vedrører informations- og rekrutteringsområdet i Hjemmeværnet.

Sagsbehandling af opgaver relateret til dine fagområder vil også indgå i jobbet.

Du vil indgå i diverse arbejdsgrupper alt efter behov for udvikling og beskrivelse af uddannelserne samt sikre sammenhængen til Hjemmeværnets øvrige uddannelser.

Du skal være rede til at undervise på egne og øvrige af uddannelsescentres kurser.

Ud over at være kursusansvarlig, vil du ligeledes være medansvarlig for udvikling af de frivillige instruktører.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Tjenesten kan indeholde aften- og weekendarbejde, hvorfor afspadseringsperioder ligeledes kan forventes.

Da UDC FS er geografisk opdelt, kan fast tjenestested være enten i Nymindegablejren eller Søgårdlejren.

Om dig

Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant og har gennemført Føringskursus, VUK eller VUK-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført Føringskursus, vil du i så fald skulle indgå en uddannelsesaftale, og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det vil være en stor fordel, såfremt du allerede har erfaring på uddannelsesområdet.

Du har nemt ved at omgås mennesker i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde – præcis som Hjemmeværnet.

Du udstråler entusiasme og har en fleksibel tilgang til hverdagens udfordringer.

Som officer og underviser fremstår du som rollemodel, du brænder for at arbejde med uddannelse, og finder det naturligt at følge udviklingen inden for didaktik og pædagogik.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Der er mulighed for fleksible arbejdstider samt hjemmearbejde. Der er stor frihed til selv at tilrettelægge sin arbejdstid i forhold til arbejdsopgaverne.

Den daglige arbejdstid er som udgangspunkt fra kl. 08.00 – 15.30, men du skal påregne perioder med aften- og weekendarbejde, ligesom arbejde i ferieperioder kan forekomme.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af personligt kvalifikationstillæg.

Fast tjenestested: Nymindegablejren eller Søgårdlejren.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for UDC FS, major Torben Kristensen, [xxxxx] telefon[xxxxx].

Du er ligeledes velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant kaptajn Martin Holstebro, [xxxxx] telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er fredag den 24. maj 2024. Jobsamtaler forventes afholdt i uge 24.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. august 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt ledelses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør en effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Vi uddanner derfor i alt ca. 5000 kursister om året.

Hjemmeværnsskolen består af 71 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren.

Kulturen på skolen er uformel. Vi har en afslappet omgangstone, som er nødvendig i en hverdag, hvor opgaverne kan spænde vidt, og tingene indimellem skal gå stærkt.

Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Skolen har senest i 2023 været nomineret til Forsvarets Uddannelsespris for understøttelse at undervisning med simulator. Vi har også et tæt samarbejde med Forsvarets andre uddannelsesinstitutioner, herunder Hærens Officersskole, ligesom vi har et stort internationalt arrangement med blandt andet U.S. National Guard i USA, Norge og Sverige, de baltiske lande samt Georgien og senest Kenya og Uganda.

Vi lægger stor vægt på medarbejdernes udvikling og trivsel. Derfor er der gode muligheder for både efter- og videreuddannelse og der er rum for deltagelse i sociale arrangementer sammen med skolens øvrige medarbejdere.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørre Nebel.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Nørre Nebel
  • Fredag den 24. maj 2024

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Nørre Nebel

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Nørre Nebel over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. maj 2024 1
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 2
19. maj 2024 2
18. maj 2024 2
17. maj 2024 2
16. maj 2024 2
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2
12. maj 2024 2