Næstkommanderende til Combat Service Support ved Frømandskorpset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Sjælland

Har du mod på en udfordrende stilling inden for logistik, hvor dine kompetencer og erfaring som logistikbefalingsmand kommer i spil.
Så er denne stilling lige noget for dig.

Om os

Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke, med hjemsted i Kongsøre skov, lige ned til Isefjorden.

Vi har et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne
samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel
som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.

Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Om stillingen

Som næstkommanderende ved Frømandskorpsets Combat Service Support Squadron kommer du i det daglige til at indgå i et lille ledelsesteam sammen med afdelingschefen og øvrige sektionsfører.

Opgaverne er mangeartede, men som næstkommanderende vil det primært være inden for det logistiske område, hvorfor du skal være i stand til at holde flere bolde i luften ad gangen.
Du vil få ansvaret for afdelingens personel i relation til uddannelse, træning, øvelser og vil være den naturlige forankring af afdelingens faglige udvikling.

Vi har stor fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Du vil derfor få tildelt opgaver i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelseskoordination og kompetenceudvikling for underlagt personel.

Stillingen giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du får samtidig mulighed for at have stor indflydelse på din dagligdag.

Du vil desuden skulle deltage i øvelser i ind- og udland, samt være til rådighed for udsendelse i internationale operationer. Det er et ubetinget krav, at du har bestået den årlige trænings tilstands prøve samt er helbredsgodkendt uden begrænsninger.

Om dig

Du er seniorsergent eller chefsergent med en stærk faglig og operativ profil samt en ledelsesmæssig baggrund som give dig en solid gennemslagskraft. Derudover er det en selvfølge, at du er en rollemodel og fyrtårn i din adfærd samt daglige virke.

Det er et krav, at du tidligere har beskæftiget dig med planlægning og tilrettelæggelse inden for det logistiske område, ligeledes ses det gerne at du har INTOPS erfaring. Der vil også være en forventning om, at du er en robust sagsbehandler som kan støtte korpsets sagsbehandling inden for det logistiske område.

Du har lysten og evnerne til at have et selvstædigt ansvar, og har erfaring med at lede uddanne og udvikle medarbejdere inden for det logistiske område. Du har evnerne og viljen til at fører, lede og har en anerkendende tilgang til ledelse, således du konstruktivt kan benytte og styrke dine kollegaers faglighed i opgaveløsningen.

Som person er du åben for nye udfordringer og opgaver samt løsning af disse i tæt samarbejde med afdelingens chef, mellemledere og medarbejdere. Du er drevet af et højt faglig engagement, du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine daglige opgaver.

Du er helhedsorienteret og du lader dig inspirere til nye udviklingsretninger i din opgaveløsning. Du har fokus på det gode samarbejdsmiljø, er proaktiv og følger selv dine opgaver til dørs. De diplomatiske og kommunikative evner er gode både i skrift og tale.
Du går op i at være på forkant med de ting, som har indflydelse på det daglig og operative virke.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos MJ J.S. Munk på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. januar 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. marts 2024 efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FRØMANDSKORPSET
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.
Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”
Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en niveau III myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Sjælland.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Nykøbing Sjælland
  • Søndag den 07. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Nykøbing Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Nykøbing Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Nykøbing Sjælland over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 3