Sagsbehandler til S7 ved 1. Artilleriafdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Har du interesse for udvikling af den taktiske ildstøtte?

Om os

1. Artilleriafdeling (1AA) er en brigadeartilleriafdeling under 1. Brigade (1BDE). S7 er en del af 1AA, sidestillet med afdelingsstaben, uden dog at være en del af 1AA taktiske organisation.

S7 favner til daglig fire elementer; Morterelement, Pjeceelement, Målopklaringselement og et Føringselement. I hvert element er der to sagsbehandlere. Dertil kommer en sagsbehandler LI/LL og chef S7. S7 består når sektionen er fuldt bemandet af 10 medarbejdere.

Derudover arbejder S7 på 1AA vegne tæt sammen med TI-/KIELM, og støtter CH DAR, som tillige er Tjenestegrensinspektøren for Artilleriet i Hæren, der har det overordnede fagansvar for Hærens ildstøtte.

Om stillingen

Du vil skulle beskæftige dig med blandt andet projektledelse, teknisk sagsbehandling undervisning og uddannelseskontrol.
Hvis du ikke har tidligere erfaring inden for dette, vil S7 være et godt sted at udvikle denne del.

Du vil i funktionen både få stor berøring og indflydelse inden for doktrin, organisation, teknologi og uddannelse i relation til ildstøtten i Hæren.

Dine evner til ledelse, analyse og kommunikation vil få stor betydning for bl.a. implementering af nye ildstøttesystemer på kort og lang sigt.

Dine opgaver vil være præget af at skabe sammenhæng mellem indførelsen af nye materielsystemer og Hærens Taktiske Kommunikationssystem (HTK) herunder digitaliseringen af artilleriet. Udviklingen af føringskonceptet for artilleriet skal således udnytte det kommende teknologispring.

Nye og gamle fremgangsmåder skal kombineres så fremtidens artilleriafdeling virker på en måde, der sætter os i stand til at levere ild hurtigere, mere effektivt og robust overfor en ligeværdig modstander.

HTK er en tværfaglig funktion som skal underbygge virket i de andre elementer, hvilket betyder at du vil komme til at indgå i tæt samarbejde, som S7 ekspert, med både batterierne og de andre dele af S7.

Ud over HTK og THOR vil integration af simulation som uddannelseshjælpemiddel i 1AA være et af dine hovedansvarsområder. I 1AA bruger vi i skrivende stund primært VBS 3 og JCATS til at understøtte uddannelsen.

Om dig

Du er seniorsergent. Alternativt er du oversergent, med minimum 6 års tilfredsstillende tjeneste og du er herudover vurderet egnet til udnævnelse, til seniorsergent.

Du kan både være erfaren sagsbehandler, eller indstillet på at lære det.

Derudover har du en operativ indstilling, og du har en interesse i det operative område.

Du har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater.

Du har flair for IT og har gerne erfaring i brug af VBS3 og/eller JCATS.

Du er analytisk stærk og evner at forholde dig simultant til faglige detaljer og den overordnede konceptuelle sammenhæng.

Ved indtræden i stillinger som seniorsergent, skal du have eller erhverve dig følgende kompetencer:

Militær efteruddannelse:
• Påbegyndt eller gennemført et grundmodul og et føringsmodul i den militære akademiuddannelse (MAU).

Føring:
• Skal kunne varetage føring og ledelse, herunder udvise fysisk og psykisk handlekraft, for at fastholde undergivnes fokus på opgaveløsning.
• Skal kunne tage ansvar for og kontrollere, at enheden lever op til Forsvarets værdier om etik og moral, herunder diversitet, disciplin og adfærd.
• Skal kunne varetage føring, herunder afgøre relevansen af opgavers enkeltdele som et led i styring, prioritering og fordelingen af pålagte opgaver til underlagte førere, følge op med kontrol af kvaliteten og rettidigheden af løsningen samt korrigere, hvis resultater i enheden ikke er tilfredsstillende.

Ledelse:
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser, herunder initiere gennemførelsen af deleelementer fra projekt- og stabsbeslutninger i egen enhed.
• Skal kunne varetage ledelsesfunktioner og sikre en effektiv opgaveløsning ved enheden i praksis nære problemstillinger og strategiske beslutninger.

Uddannelse:
• Skal kunne indgå i udviklingen af underordnet og sideordnet personels faglige og personlige kompetencer ud fra enhedens uddannelses- og udviklingsbehov.
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser og herunder bidrage til uddannelsesforløb for dansk og udenlandsk militært personel.
• Skal kunne identificere og udvikle egne udviklingsbehov, herunder opsøge kompetenceudvikling under vejledning fra egen samtaleleder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH S7/1AA major Jesper Olesen på mail [email protected]. Alternativt på telefon 50 91 77 66.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. august 2021 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2021.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) er oprettet igen den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl Kaserne og beskæftiger op til ca. 600 faste medarbejdere. DAR har en bred vifte af opgaver til støtte for primært Hæren, men også øvrige dele af Forsvaret og Hjemmeværnet.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1AA vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlige for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som f.eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, simulation m.m. 2 KAP er også ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse i Mysundebatteriet, hvor ca. 140 unge mænd og kvinder indkaldes til 4 måneders tjeneste, Hærens Reaktionsuddannelse og Artilleriets konstabelelevuddannelse. Endeligt har 2KAP til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er Hærens eksperter inden for sikkerhed og ballistik – herunder sikker drift og tilsyn med Forsvarets og Hjemmeværnets skydebaner.
Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.

Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 20
21. november 2024 23
20. november 2024 23
19. november 2024 23
18. november 2024 24
17. november 2024 25
16. november 2024 25
15. november 2024 25
14. november 2024 26
13. november 2024 25
12. november 2024 27
11. november 2024 21
10. november 2024 21
9. november 2024 21
8. november 2024 9
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 9
4. november 2024 9
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 8
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3