Stabschef ved Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens, hvor du skal have mange bolde i luften, og hvor din indflydelse er stor?
Brænder du for udviklingen af Danske Artilleriregiment og samtidig have styr på procedurer og processer?
Så er du måske den rette til stillingen som stabschef ved Danske Artilleriregiment.

Om os

Regimentets ledelse består af regimentschefen og regimentsbefalingsmanden. Regimentsledelsen støttes af en regimentsstab, som ledes af stabschefen. Regimentsstaben, består af et ledelsessekretariat og en S1-S7. Den samlede regimentsstab er på ca. 55 civile og militære medarbejdere inkl. ca. 20 reservister.

Du kan læse mere om regimentet på www.danskeartilleriregiment.dk

Om stillingen

Som stabschef er du overordnet ansvarlig for stabens virke. Du refererer direkte til chefen for Danske Artilleriregiment og indgår i DAR chefgruppe sammen med de øvrige afdelingschefer, regimentets næstkommanderende og regimentsbefalingsmanden.

Stabens opgaveportefølje er meget bred og varieret og spænder over tre hovedområder: stabsstøtte til regimentsledelsen, støtte til regimentets enheder inden for S1-S7 områderne samt planlægning og gennemførelse af operationer, aktiviteter og beredskabsopgaver under samtlige Krisestyringstrin.

Du er ansvarlig for den fortsatte udvikling af staben og stabens procedurer, herunder at alle opgaver løses effektivt, med rette kvalitet og til tiden.

Du er et naturligt bindeled mellem afdelingerne og staben og har således et tæt samarbejde med især afdelingscheferne og deres stabschefer. Du har ligeledes et tæt samarbejde med tilknyttede partnerelementer inden for økonomi, personel og etablissement. Dette gælder særligt i forhold til økonomi, hvor du har det overordnede ansvar for styring og budgettering med reference til CH DAR.

Du er ligeledes ansvarlig for – sammen med de øvrige afdelingschefer ved DAR - at bidrage til den fortsatte udvikling af artilleriet som tjenestegren og som Hærens Center of Excellence inden for ildstøtte og luftværn, herunder fastholdelse og udvikling af tjenestegrenens traditioner og korpsånd.

Om dig

Du er major M331 med Stabskursus, Master i Militære Studier (MMS) eller ækvivalerede udenlandsk videreuddannelse. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant uden at have gennemført det førnævnte, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har en bred indsigt og baggrund i Hæren, herunder tjeneste som underafdelingschef. Du bør desuden have stabserfaring fra tjeneste på ANSV 4 og meget gerne på NIV III eller højere.

Du besidder viden, interesse og erfaring inden for stabsarbejde og formår at bygge bro mellem regimentsledelsen, staben og regimentets enheder.

Du er imødekommende og samarbejdsorienteret i forhold til at kunne lede staben og rådgive og støtte regimentets enheder i relation til deres behov. Du har en bred ledelseserfaring også gerne inden for fjernledelse.

Herudover ses dine personlige kompetencer at være:
• Gode evner til at kommunikere i såvel skrift som tale.
• Interesse i og flair for stabsprocesser og stabsprodukter.
• Udadvendt og en teamplayer med fokus på det gode samarbejde og udvikling af andre.
• Struktureret og i stand til at levere produkter afstemt i forhold til modtagerne og tiden til rådighed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH DAR, [email protected], tlf. nr. 41724910 eller nuværende stillingsindehaver MJ Torben Bertel Jepsen, [email protected], tlf. nr. 40740771.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Mette Kold Møgelhøj, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9936.

Ansøgningsfristen er 23. oktober 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 43. Stillingen er ledig til besættelse fra 1. november 2022.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.

Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17