Logistikassistent med speciale i reservedele til konstabel stilling ved Garnisonsværksted Skive (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

Har du lyst til faglig og operativ tjeneste med gode muligheder for efteruddannelse, og kan du se dig selv, servicere en varieret gruppe af mekanikere ved garnisonen i Skive? Så kan din fremtid være hos os.

Om os

Garnisonsværksted Skive består af 39 medarbejdere fordelt på motor-, våben- og elektronikmekanikere samt reservedelsekspedienter. Vi er alle fastansat militært personel, som ud over at løse vedligeholdelsesopgaver i garnisonen også gennemfører egentlig militær uddannelse med henblik på at indgå i det nationale beredskab og udsendelse i internationale missioner.

Vi tilstræber et højt fagligt niveau, både som faglige og som soldater. Vi lægger vægt på at opretholde et godt samarbejde med de enheder, vi støtter, samt at de har deres materiel og køretøjer til rådighed i størst muligt omfang.
Vi løser stillede opgaver med en høj grad af kvalitet. Faglig stolthed, personlig fleksibilitet og omstillingsparathed er helt nødvendige discipliner i hverdagen.
Vi vægter kvalitet, overholdelse af aftaler, arbejdsmiljø samt personlig udvikling højt.

Om stillingen

Du skal samarbejde med de assisterende værkstedsledere og de øvrige mekanikere på værkstederne, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være udsøgning og fremskaffelse af reservedele til entreprenørmaskiner og lastvogne af alle typer samt i nogen udstrækning til pansrede køretøjer, generatorer m.m.

Du skal derudover forvente at deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon og udsendelse i internationale missioner som en helt naturlig del af tjenesten. Ingeniørregimentet i Skive råder over meget specialmateriel og køretøjer, og du skal derfor forvente at løse meget varierende opgaver.

Om dig

Du er konstabel med en faglig uddannelse som reservedelsekspedient eller lager- og logistikassistent. Det vil være en fordel, hvis du har gennemført Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrke uddannelse (HRU) med tilfredsstillende resultater. Det er ønskeligt, at du har forrettet tjeneste i internationale operationer.

Du kan arbejde selvstændigt, være forudseende og samtidig indgå i det team, som du vil være en del af. Du vil i dagligdagen arbejde sammen med kollegaer fra Supply Chain Division, hvor I sammen drifter reservedelslageret på Ingeniørkasernen i Skive. Du skal derfor indgå i et team med både civile og miltære kollegaer og her yde støtte til de mekanikere, der skal bruge reservedele.

Du vil have fast arbejdsplads på Ingeniørkasernen, men du kan forvente at have flere rejsedage i løbet af et år, enten for at dygtiggøre dig inden for reservedelstjenesten eller inden for den militære tjeneste.

Mangler at gennemføre Hærens Basisuddannelse og/eller Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, bliver du ansat på en uddannelsesaftale med henblik på at opnå de nødvendige militære kompetencer, som er et grundvilkår for at være militært ansat i Forsvaret. Ansættelse forudsætter, at du består en afprøvning ved Forsvarets Rekruttering.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis. Er din baggrund lager- og logistikuddannelse, er gennemgang af kurset FVT 1220 – Materielkendskab for forsyningsekspedienter, en forudsætning, inden der kan ydes såvel faglært aflønning samt faglært tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested er Skive.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder seniorsergent Poul-Erik Johansen på tlf.: 91 33 51 04.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningsfristen er den 14. april 2021. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Skive
  • Onsdag den 14. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Skive over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. november 2024 26
22. november 2024 30
21. november 2024 30
20. november 2024 30
19. november 2024 28
18. november 2024 28
17. november 2024 29
16. november 2024 29
15. november 2024 29
14. november 2024 26
13. november 2024 25
12. november 2024 26
11. november 2024 27
10. november 2024 27
9. november 2024 27
8. november 2024 27
7. november 2024 27
6. november 2024 27
5. november 2024 27
4. november 2024 26
3. november 2024 26
2. november 2024 26
1. november 2024 26
31. oktober 2024 26
30. oktober 2024 25
29. oktober 2024 25
28. oktober 2024 25
27. oktober 2024 25
26. oktober 2024 25
25. oktober 2024 18
24. oktober 2024 26