Mekanikere til Værksted Skive (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

Vil du være med til at gøre en forskel? Ønsker du en spændende arbejdsplads? Er du også uddannet som personvogns-/lastvogns-/entreprenørmaskine-/ landbrugsmekaniker - Så har vi brug for dig.

Om os

Værksted Skive består af ca. 70 rutinerede medarbejdere, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse, reparere og modificere Forsvarets specialkøretøjer, herunder pansrede mandskabsvogne, lastvogne, entreprenørmaskiner samt CBRN-, EOD- og COLPRO-materiel.

Vi er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001) og har en LEAN orienteret tilgang til egne processer.

Vi kan tilbyde fleksible arbejdstider, frihed i opgaveløsningen samt varierende og spændende opgaver.
Vi betaler desuden din frokostpause, og vi har en god pensionsordning.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i Jobbet

Om stillingen

Din primære opgave vil være eftersyn og vedligeholdelse af Forsvarets pansrede køretøjer og lastvogne, herunder indgangskontrol, fejlanalyser, reparationer samt slutkontrol efter endt reparations- og vedligeholdelsesarbejde, samt i nogen udstrækning vedligeholdelse af Forsvarets entreprenørmaskiner med tilhørende systemer.

Du får en travl hverdag i et team med muligheder for sparring og udvikling i en vekselvirkning mellem arbejdspladserne, ledelsen og dine kollegaer. Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevante kurser.

Arbejdet foregår i et dynamisk og tværfagligt miljø med stor fokus på kvalitet og sikkerhed.

Om dig

Vi forestiller os, at du har svendebrev som personvogns-/lastvogns-/entreprenørmaskine-/ landbrugsmekaniker eller har en tilsvarende håndværksmæssig uddannelse.

Du skal have gode samarbejdsevner, være kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde, og det er vigtigt for os, at du formår at arbejde systematisk og selvstændigt med opgaverne samt være forudseende, så du kan bidrage aktivt til værkstedets samlede opgaveløsning.

Du er fleksibel og omstillingsparat, og du kan håndtere at arbejde under pres, når der er travlt. Du kommer til at indgå i et team af erfarne og dygtige håndværkere, hvor det er en selvfølge, at man hjælper og støtter hinanden, og hvor vi måler vores indsats på kundernes tilfredshed.

Da arbejdsopgaverne kan indebære kørsel i forbindelse med opgaverne, skal du minimum have kørekort til kategori B/C. Kategori BE og CE samt truckcertifikat er ønskeligt.

Dine primære opgaver er på værkstedet, men rejseaktivitet kan forekomme.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Stillingerne er slået op både militært og civilt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder, chefsergent Finn Mogensen på telefon 22497437.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 03 20 eller mail: [email protected]

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 16. august 2024. Samtaler afholdes løbende.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Skive
  • Fredag den 16. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Skive over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 30
21. november 2024 30
20. november 2024 30
19. november 2024 28
18. november 2024 28
17. november 2024 29
16. november 2024 29
15. november 2024 29
14. november 2024 26
13. november 2024 25
12. november 2024 26
11. november 2024 27
10. november 2024 27
9. november 2024 27
8. november 2024 27
7. november 2024 27
6. november 2024 27
5. november 2024 27
4. november 2024 26
3. november 2024 26
2. november 2024 26
1. november 2024 26
31. oktober 2024 26
30. oktober 2024 25
29. oktober 2024 25
28. oktober 2024 25
27. oktober 2024 25
26. oktober 2024 25
25. oktober 2024 18
24. oktober 2024 26
23. oktober 2024 21