Er du den nye businessleder på [xxxxx]?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

I forbindelse med vores nye strategi har vi på Skive College lavet en organisatorisk ændring, der knytter EUD/EUX business tættere på vores erhvervsgymnasier. Businessafdelingen står derfor overfor nye og spændende muligheder, og vi mangler en leder til at gå forrest. Kan du sætte retningen, se nye muligheder, walk the talk og ikke mindst få afdelingens engagerede medarbejdere til at følge dig på vejen, ja så er det måske dig, vi leder efter.

Businessafdelingen er indgangen til vores merkantile erhvervsuddannelser og som leder herfor, vil du komme til at stå i spidsen for en flok meget dedikerede og selvstændige medarbejdere, der brænder for at sikre god undervisning af høj kvalitet til alle vores elever.

I samarbejde med medarbejderne skal du styrke og udvikle afdelingens forretningsgrundlag og sætte retningen for at realisere det potentiale, der ligger i at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne på business-området.

Vi forventer, at du tænker utraditionelt og at du i arbejdet med udvikling, bruger alle de kompetencer, faciliteter og netværk der er i spil på Skive College, herunder f.eks. internationale netværk.

Som leder på Skive College arbejder du med alt fra planlægning, skema, personaleledelse og økonomiopfølgning til udvikling, pædagogik og didaktik. Du følger op på både langsigtede projekter, daglige driftsopgaver og akutte situationer. Du mestrer også at holde dig opdateret på uddannelseslovgivning, aftaler og administrative procedurer, så afdelingen er i sit bedste virke.

Dine evner for at skabe og vedligeholde gode relationer kommer til at udfolde sig både ved internt samarbejde med skolens andre afdelinger og eksternt gennem samarbejde med f.eks. faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg, virksomheder, samarbejdsskoler samt andre institutioner.

Om afdelingen

Businessafdelingen på Skive College dækker undervisningsfagligt bredt, da vores undervisere varetager grundfagsundervisningen på GF1 og GF2 EUD og EUX, det studieforberedende forløb og hovedforløb indenfor detail- og administrationsspecialet samt grundfagsundervisning på vores tekniske uddannelser. Tilsammen tilbyder afdelingen undervisning i både erhvervsfaglige emner og grundlæggende fagområder, som dækker flere erhvervsmuligheder herunder AMU-kurser. Der er et stort ind- og udlån af undervisere, hvorfor et tæt samarbejde med både skemalæggerne og uddannelseslederne i de forskellige afdelinger er vigtigt.

Business er en afdeling med fokus på udvikling, nytænkning og tværfagligt samarbejde i tæt forbindelse med vores værdier, som lyder: ”Vi er nysgerrige, professionelle og nyskabende.”

En del af et lederteam

Du bliver en del af et lederteam på fire uddannelsesledere, som alle refererer til rektor Rie Dalsgaard. Ledelsesteamet repræsenterer et bredt udsnit af vores uddannelser lige fra STU, HHX, HTX og til EUD/EUX, som du vil være ansvarlig for.

I ledelsesteamet vægtes gensidig sparring og samarbejde højt. Vi har fokus på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for vores medarbejdere og den mest givende undervisning for vores elever. Vi har en forventning om, at du engagerer dig i teamet og bidrager på bedste vis.

Vores uddannelser er placeret på to forskellige adresser og hver uddannelsesleder sidder sammen med sit team. I praksis betyder det, at du også skal være i stand til at arbejde selvstændigt, turde træffe beslutninger og handle, uden at du nødvendigvis har dine kolleger eller rektor i nærheden.

Din profil

Vi ser gerne, at du:

  • har en tydelig lederprofil og stærke evner inden for personaleledelse
  • har godt kendskab til uddannelsessektoren/erhvervsskolesektoren og gerne med kendskab til det merkantile område. Ja allerhelst både forstår du og har erfaring med business
  • forstår at læse bekendtgørelser og på baggrund heraf gennemføre initiativer og handlinger, der sikrer kvaliteten i vores uddannelser
  • er en leder, der forstår at omdrejningspunktet for vores virke er elevernes læring
  • har kendskab til pædagogik og kan være med til at sætte den pædagogiske, didaktiske og metodiske retning
  • er lyttende og har en anerkendende tilgang, der skaber tillid og følgeskab
  • er en dygtig kommunikator, der forstår vigtigheden af god kommunikation både horisontalt og vertikalt
  • har evnen til at opbygge netværk og samarbejde med forskellige interessenter
  • besidder gode samarbejdsevner og værdsætter diversiteten i faglige kompetencer hos kolleger og medarbejdere
  • Er struktureret og forstår vigtigheden af, at beslutninger også skal føres ud i livet, selvom det kræver vedholdenhed
  • Sidst men ikke mindst, at du formår at holde hovedet koldt i en kompleks hverdag med mange krav og udfordringer

Og hvis ikke du allerede er alt ovenstående, så er du villig til at lære det.

Ansøgning

Send din ansøgning elektronisk via skivecollege.dk senest den 16. august 2024 kl. 9.00. På menulinjen vælger du "Om Skive College" og vælg derefter "Jobs på Skive College". Vælg derefter den stilling du ønsker at søge. Ansøgninger, der indsendes på andre måder, vil ikke indgå i ansøgerfeltet.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

Tiltrædelse

Senest den 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Yderligere Information

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rektor Rie Dalsgaard på tlf. 51 71 54 43

Om Skive College

Skive College er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution. Vi har både gymnasiale uddannelser, mange erhvervsuddannelser og et stort program for efteruddannelse. Læs mere om Skive College og oplev vores uddannelser på www.skivecollege.dk. Skive College er beliggende på adresserne Arvikavej 2B, Kongsvingervej 1 og HC Ørstedsvej 30 i Skive.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Skive
  • Fredag den 16. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Skive over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 5
3. december 2024 4
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 6
25. november 2024 6
24. november 2024 7
23. november 2024 7