Oversergent til informationsaktivitetkompagniet 2 MIBTN, Efterretningsregimentet Varde ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Varde

Ønsker du at være en del af et højt specialiseret og professionelt kompagni?

Kan du være mægleren mellem mennesker i svære situationer, og kan du brænde igennem med budskaber trods vanskelige forhold?

Om os

2 Military Intelligence Bataljon er en nyere enhed, bestående af såvel efterretnings- som påvirkningskapaciteter. Organisatorisk består enheden af en stab og fire kompagnier.

Informationsaktivitet Kompagniet (IAKMP) er organiseret i to detachementer med hver en kaptajn som detachementsfører. I hvert detachement findes tre IAT.

Endvidere findes ved IAKMP et informationsaktivitetelement (IAE), som udover at fungere som stabsbidrag til DDIV, BDE eller BTN, også har til opgave at tilrettelægge KMP uddannelse. Endelig er der Informationsaktivitetcenteret (IAC), der leverer IA operationsstøtte og reach-back til operative enheder.

Vi udsender bidrag til Kosovo, ligesom vi bidrager med personel til NATO beredskaber, samt med instruktører til udenlandske kurser i lande som Holland og Belgien. Vi er et officers- og mellemledertungt kompagni med megen dynamik og mangeartede opgaver. Vi har et godt kammeratskab på tværs af rang og funktioner.

Om stillingen

Informationsaktiviteter dækker primært over fagområderne CIMIC og PSYOPS.

CIMIC (civilt-militært-samarbejde) er koordinationen og samarbejdet mellem de militære og civile instanser på kamppladsen. Som IA BM er det din og din enheds primære opgave at understøtte foresatte chefs plan og styrke opgaveløsningen gennem bl.a. koordinations- og mødevirksomhed.

Et konkret eksempel på dette kunne være at støtte en nødhjælpsorganisation med vores højtaler kapacitet, til at kanalisere flygtningestrømme. Dette for at sikre flygtningenes sikkerhed, samt at opretholde den militære manøvrefrihed.

PSYOPS(psykologiske operationer) er målrettet kommunikation til en afgrænset målgruppe, med henblik på at ændre adfærd, vilje til at kæmpe eller en bestemt holdning.

Et eksempel kan være at levere et budskab på kamppladsen gennem TV, sociale medier, højtaler-operationer, nedkastning af flyveblade eller almindelige handouts. IA KMP gennemfører selv målgruppeanalyse og står selv for at udfærdige budskabet, samt vælge og udforme det ønskede påvirkningsprodukt.

Essentielt for dette er forståelsen for, og evnen til at navigere i interaktionen mellem mennesker og organisationer. Lige meget hvilken opgave vi løser for KMP er menneskelig forståelse i centrum.

Samtidig tilbyder vi en alsidig tjeneste hvor der både er mulighed for dybdegående analyser og udpræget kreativitet indenfor kommunikation men også felttjeneste og samvirke med Hærens andre operative enheder.

Vi tilbyder:

En stilling hvor du har stor indflydelse på hvilken retning du ønsker at udvikle dig i, og hvor der plads til at pleje og udvikle faglige interesser.

• En specialiseret operatøruddannelse inden for informationsaktiviteter.
• Ansvar for planlægning af operationer på taktisk niveau, herunder afholdelse af møder.
• Planlægning og afholdelse af uddannelse i dagligdagen.
• Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor forskellige perspektiver trives
• En teamstruktur og opgaver som kræver, at alle kan løse hinandens opgaver efter omstændighederne.
• Øvelser og kurser i ind-/udland med vore samarbejdspartnere

Om dig

Vores eneste formelle krav er, at du er OS, eller at du er SG med 2-4 års anciennitet og med et godt udviklingspotentiale Det er dine personlige egenskaber, ikke en tjekliste over formalia, som gør dig til den rette til jobbet.

Det er en fordel, hvis du tidligere har fungeret som GF/NK DEL i en stående enhed og evt. har erfaring fra arbejde i mindre teams med stort ansvar. Det er også en fordel, hvis du har tidligere erfaring med CIMIC, PSYOPS, MP, specialoperationer, HUMINT eller anden efterretningsvirksomhed.

Vi sætter også pris på enhver civil uddannelse som håndværker eller akademiker, som kan bidrage til vores helhedssyn i opgaveløsningen.

Vores kandidat rummer gerne:

• Detaljeorienteret i sin planlægning, men samtidig helhedsorienteret, så du forstår din rolle i den større, operationelle sammenhæng.
• Empatisk og derfor i stand til at forstå mennesker i helt andre livssituationer end din egen.
• I stand til at tilpasse sig dynamiske og udfordrende sociale situationer. Du skal det ene øjeblik være åben, høflig og smilende, mens du i det næste skal kunne tage kontrol og sætte dig igennem både fysisk og verbalt.
• I stand til at tale og skrive klart og tydeligt på engelsk. Det er afgørende for både den taktiske opgaveløsning og rapportering.
• En dygtig kommunikator, som ikke er civilistforskrækket, da det meste af vores mødevirksomhed indebærer civil kontakt.
• Skulle du være kreativ og i stand til at tænke ud af boksen, er dette et plus.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse. ”Faglærekursus”

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personligt tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte, kaptajn Kim Elver Hansen via mail på [email protected] eller på telfon 41 38 55 50.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 21. juni 2020. Samtaler forventes gennemført løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM VARDE KASERNE
Varde Kaserne tilbyder udfordrende og varierede karriere- og tjenestemuligheder ved både Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole. Desuden ligger Danske Artilleriregiment 15 minutters kørsel fra Varde.

Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren. Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 263 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året. Endvidere er 1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen.

Efterretningsregimentet lægger stor vægt på at integrere nye kolleger, og vi har et meget velfungerende samarbejde med Varde og Esbjerg Kommuner i forhold til bosætning, uddannelsesmuligheder og partner job.

I Varde Kommune har partneren for eksempel mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger.

Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 30 59 05 95.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Varde.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Varde
  • Søndag den 21. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Varde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Varde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Varde over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 13
26. december 2024 13
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 13
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 12
16. december 2024 12
15. december 2024 13
14. december 2024 13
13. december 2024 8
12. december 2024 8
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 7
2. december 2024 5
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 7
28. november 2024 7
27. november 2024 7