Pilot til C-FLT ved FW

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vojens

Er du interesseret i at specialisere dig i våben, sensorer, taktikker og elektronisk krigsførelse? Vi har nu en ledig kaptajnsstilling i Weapons and Tactics (C- Flight) i 727 Fighter Squadron.

Om os

På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte indenfor moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Om enheden
727 Fighter Squadron, som blev grundlagt den 1. november 1952 på Flyvestation Karup, er Danmarks ældste Fighter Squadron. I 1974 flyttede 727 Fighter Squadron til Flyvestation Skrydstrup, og i 1980 startede 727 Fighter Squadron med at anvende F-16 Fighting Falcon, som den første eskadrille i Danmark. Enheden har stor erfaring i internationale operationer og har blandt andet haft fly og personel indsat i Kosovo, Afghanistan, Libyen, Irak og Syrien.

Om stillingen

Som ansat i C-Flight er din primære opgave at afholde og udvikle undervisning i primært våbentekniske og taktiske emner. Der stilles derfor store krav til din egen personlige udvikling på begge områder.

Du bliver desuden ansvarlig for den ugentlige planlægning af undervisning, samt for koordinering og planlægning med eksterne enheder i forbindelse med POC opgaver.

Om dig

Du skal være uddannet jagerpilot, samt være udnævnt kaptajn eller have den fornødne videregående uddannelse (VUT I/L eller VUK), således du kan udnævnes til kaptajn.

Følgende kompetencer vil styrke dit kandidatur:
• Har sans for detaljen og gode samarbejdsevner.
• Er kompetent i både skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk.
• Stiller høje krav til dig selv.
• Trives med flere bolde i luften på én gang i en foranderlig og dynamisk hverdag.
• Kan kommunikere effektivt.
• Er initiativtager og er god til at komme på nye ideer til fælles gavn for teamet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter, med krav om pilotuddannelse.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major P. Borre på mail [email protected] eller på telefon 72848605.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Dennis Nordahl, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19141.

Ansøgningsfristen er den 15. april 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vojens.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vojens
  • Onsdag den 15. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vojens

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vojens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vojens over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 1
28. november 2024 1