Leder til Materielhoveddepotet ved Depotafdelingen i Supply Chain Divisionen i Skrydstrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vojens

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team?

Om os

Vi er en del af Supply Chain Divisionen og varetager driften på forsvarets hoveddepot for materiel i Skrydstrup. Derudover er der til sektionen et antal fjernlagre, produktion af feltrationer samt centrallager for forsvarets IT-materiel.

Vi ser kunden og dermed soldaten som den vigtigste samarbejdspartner, der til enhver tid skal vide, at vi er til for dem og ikke omvendt. For at kunne løse en så vigtig opgave, så fordrer det, at vores medarbejdere yder deres ypperste, og derfor prioriterer vi god ledelse og samarbejde højt.

Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi vores faglighed højt og yder en god og stabil service for vores kunder og samarbejdspartnere. Medarbejderne er primært civile, men der er også militært ansatte.

Om stillingen

Du kan forvente en stilling, hvor det er vigtigt, at du:
• Kan lede og styre materielhoveddepotets samlede drift, herunder personel, administration, materiel og lagerstyring, med i alt 55-60 medarbejdere.
• Selvstændigt kan varetage depotets administrative og planlægningsmæssige funktioner/opgaver.
• Kontinuerligt optimerer driften.
• Er resultatorienteret og lægger vægt på, at der er styr på tingene, herunder blandt andet at alle bestemmelser vedrørende forvaltning efterleves.
• Du kan indgå i et samarbejde med chef, ledere og medarbejder samt være en naturlig samarbejdspartner for resten af strukturen.
• Kan sikre et godt arbejdsmiljø, hvor ledelse er med til at fordre dette, og hvor du leder gennem ledere.
• Kan være medvirkende til at skabe et godt samarbejde internt på lageret og ikke mindst på tværs af sektionen.

Du kan forvente at få en meget alsidig stilling, hvor du skal samarbejde med alle medarbejdere på depotet og på tværs af sektionen.

Derudover bliver du en del af en stor forandringsrejse, som Materielhoveddepotet skal igennem frem mod 2025. Derfor kræves det, at du er forandringsvillig, at du er velbefaren inden for forandringsledelse, og at du kan og vil udfordre ordet ”plejer”.

Om dig

Du er chefsergent med erfaring fra et lignende job i forsvaret med logistisk indhold, eller en erfaren seniorsergent med de nødvendige kvalifikationer for at kunne udnævnes til chefsergent. Du har gennemført uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring.

Du trives med at have overblikket med de korte deadlines, der er, samtidig med, at du i detaljer kan styre og lede materielhoveddepotets samlede drift gennem øvrige ledere og nøglepersonel.

Det er en afgørende faktor, at du er udadvendt, fleksibel og i besiddelse af gode ledelsesmæssige egenskaber. Du stiller krav til din tjeneste og sætter ære i, at dine opgaver udføres korrekt og til tiden.

Du er kendt for at bidrage positivt og aktivt til opgaveløsningen i samspil med andre, har et fagligt højt niveau og kan tilpasse dig en hektisk hverdag, hvor du skal kunne kommunikere med alt fra en logistikoperatør til sagsbehandlere i stabe, som både er civile og uniformerede.
Du skal kunne håndtere denne diversitet samt kunne agere professionelt og fagligt korrekt.
Denne erfaring kan du have oppebåret i et tidligere arbejde i eksempelvis stabe eller i en organisation, hvor der er ansat både civile og militære.

Du er en udpræget logistiker, som naturligt påtager sig helhedssynet i en forsyningskæde.
Derfor er det ønskeligt, at du har en bred erfaring med forsyningstjeneste, understøttet med teoretisk uddannelse inden for det logistiske område.

Det er en fordel, hvis du er en rutineret bruger af SAP R/3 i WM - IM og PM, samt Office pakken.
Har du uddannelse i og/eller kendskab til DKMAR/EMAR kvalitetssystem samt forvaltningsjura er dette tillige en fordel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklærers for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Materiel, IT- og Produktionssektionen Lars Hansen på telefon 25 55 23 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2022. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vojens.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vojens
  • Søndag den 07. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vojens

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vojens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vojens over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 1
28. november 2024 1