Rekrutteringsfirma
Skoleleder, Vestskolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Faxe

Skoleleder, Vestskolen

CareMatch søger for Faxe Kommune en kvalitetsbevidst og strategisk tænkende skoleleder for Vestskolen.

Vestskolens afdelinger er beliggende i og omkring Haslev. Skolen rummer ca. 1.200 elever og ca. 110 medarbejdere.

Om jobbet

Kommunalbestyrelsen har i efteråret 2021, efter en lang succesfuld proces med inddragelse og dialog, besluttet at fastholde distriktsskolestrukturen i Faxe Kommune. Det betyder, at Vestskolen fortsat skal bestå af 3 fysiske enheder, nemlig Vibeengskolen, Nordskovskolen og Terslev Skole, med tilhørende skolefritidsordninger og i Terslev et børnehus (landsbyordning). Se nærmere om de enkelte skoleafdelinger på www.faxekommune.dk.

Vestskolen skal også i praksis ses som én skole med 3 adresser. Der er således fælles udskoling på Nordskovskolen, og der er fælles principper for, hvordan man eksempelvis samarbejder med dagtilbuddene om skolestart. Skolelederen skal visionært og tydeligt etablere følgeskab til den fortsatte udvikling af fællesskabet.

Skolelederen for Vestskolen skal være en proaktiv medspiller i Faxe Kommunes udvikling hen mod et ambitiøst fælles skolevæsen, hvor faglig kvalitet og et inkluderende børnesyn er i højsædet. Samarbejdet med dagtilbud, PPR og familieområdet er af stor betydning. De strategiske initiativer ”Børn i Fællesskaber” og ”Fælles om Forebyggelse” skal være retningssættende for Vestskolens arbejde med alle børn.

Skolelederen refererer til centerchefen i Center for Børn og Undervisning.

Skolelederen får i alt 9 afdelingsledere under sig, herunder en administrativ konsulent med ledelsesfunktioner. Skolelederen skal overalt på Vestskolen kunne skabe og fastholde en kvalitetsbevidst arbejdspladskultur, hvor man i fællesskab både kan begejstres over det, der lykkes, og lære af det, der ikke lykkes. Skolelederen skal med hoved, hjerte og handling skabe gode resultater, professionel kapital og et godt samarbejde med alle relevante interessenter i omverdenen.

Vestskolen har et årligt budget på ca. 100 mio. kr.

Forventninger til skolelederen på Vestskolen

Skolelederen forudsættes at have solide erfaringer med ledelse i skolevæsenet, herunder gerne erfaringer med ledelse af fysisk adskilte enheder. Vedkommende forventes derudover at have en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau. Skolelederen skal i høj grad udøve ”ledelse af ledere”.

Skolelederen skal kunne

  • tænke strategisk på Faxe Kommunes og Vestskolens vegne.
  • tilkoble sig Vestskolens værdigrundlag ”Sådan er vi sammen på Vestskolen” og med udgangspunkt heri – og i samarbejde med skolebestyrelsen - sætte en retning for udviklingen på skolen.
  • implementere de fastlagte mål decentralt og følge op på, hvilke resultater der opnås i de enkelte afdelinger.
  • sikre succesfuld læring til alle børn via det pædagogiske grundlag ”Læring skaber trivsel og trivsel skaber læring”.
  • fortsætte og videreudvikle arbejdet med inkluderende mellemformer - som i forvejen er i god udvikling.
  • prioritere ressourcebevidst og målrettet – og samtidig opleves som en retfærdig leder.
  • arbejde bevidst med arbejdspladskulturen, så skolens professionelle kapital forøges, og sygefraværet minimeres.
  • arbejde involverende, anerkendende og løsningsorienteret med skolens forældre.
  • være en aktivt bidragende holdspiller i den samlede ledelsesgruppe under Center for Børn og Undervisning.

I sin personlige fremtræden forventes skolelederen at være tillidsfuld, dialogorienteret og synlig. Vedkommende skal kunne samarbejde respektfuldt og resultatorienteret med både kommunens ledelse, med ledelseskolleger, med skolebestyrelsen, med ledere og medarbejdere på Vestskolen og med forældrene.

Ansættelsesvilkår

Det er en fuldtids tjenestemandsstilling med forventet tiltrædelse 1. januar 2022. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist og samtaler mv.

Ansøgningsfristen er 1. november 2021. Første samtale om stillingen er 8. november, anden samtale 22. november 2021. Der vil være test af kandidater, der går videre til anden samtale.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til centerchef Henrik Reumert (tlf. 30104172, [email protected]), seniorkonsulent Ulla Blom (tlf. 25169406, [email protected]) eller seniorkonsulent Erik Pedersen (tlf. 51631143, [email protected]).

Faxe Kommune ligger syd for hovedstadsområdet – med gode transportmuligheder til og fra København med kollektiv trafik eller motorvej. Faxe er rig på fantastiske naturoplevelser, historiske godser og herregårde og et aktivt erhvervs- og foreningsliv, som vores cirka 36.500 borgere har glæde af. Som arbejdsplads satser vi ambitiøst på udvikling af vores kultur. Vi kalder det Faxe i Fællesskab. Her har vi fokus på fællesskaber, samskabelse og innovation som naturlige ingredienser i vores samarbejde på alle niveauer – for og med borgerne i kommunen. (www.faxeifaellesskab.dk).



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Faxe.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Faxe
  • Mandag den 01. november 2021

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Faxe

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Faxe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Faxe over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0