Skoleleder til [xxxxx] i Greve - genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve

Vil du være en del af en lokal skole, hvor vi vægter nære relationer?
Trivsel, faglighed, respekt, ansvar og fællesskab er nøgleordene i [xxxxx]s værdigrundlag. Vores elevgruppe kan noget helt særligt og på [xxxxx] er alle voksne vigtige voksne. Her er højt til loftet og arbejdet med læring og dannelse er uadskilleligt. Hvis du synes, at det er et godt grundlag at drive og udvikle en skole fra, så læs videre!

Hvem er vi?
[xxxxx] er en lille skole med to almenspor og en specialklasserække for elever med autismespektrumsforstyrrelser. Skolen har 317 elever på almenområdet og 86 elever på specialsporet. Vi er 70 medarbejdere – lærere, pædagoger og andre personalegrupper. Og endelig er vi et lederteam bestående af en leder af specialklasserækkerne, en indskolingsleder og en udskolingsleder, der også er viceskoleleder.

[xxxxx] er et centralt omdrejningspunkt i lokalområdet, og skolen er kendetegnet ved nære relationer og et dybt engageret personale, der sammen med ledelsen udvikler skolen. Det er svært ikke at få en familiær følelse og en oplevelse af sammenhold når du færdes på skolen. Her er der tætte relationer mellem elever, forældre og personale. Vi synes du skal komme på besøg og mærke stemningen.

Vi er én samlet skole, hvor almenundervisning, specialundervisning og fritid har et tæt og ligeværdigt samarbejde. Som medarbejdere er vi engagerede i vores pædagogiske og didaktiske opgaver, og vil meget gerne indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen, hvor vi sammen driver og udvikler skolen. Vi er løsningsorienterede, fleksible og gode til at hjælpe hinanden.

Vi er en personale- og ledergruppe som værdsætter god energi.

Som ny skoleleder bliver du en del af et ledelsesteam, som hylder kort afstand og en flad struktur. Du skal, helt naturligt, kunne se dig selv i daglig og tæt dialog med dine medledere, hvor vi som ledelse fordeler vores opgaver efter kompetencer i højere grad end efter det formelle hierarki.

[xxxxx] er sammen med de øvrige skoler i Greve Kommune optaget af i fællesskab at udvikle det samlede skolevæsen med respekt for den enkelte skoles særkende og skoleledelsernes selvstændige ledelsesrum. Vi vægter fællesskabet i skoleledergruppen højt og der er altid kort til sparring med en dygtig skolelederkollega eller fagfolkene i centeret.

I den kommende tid skal der arbejdes med at implementere en netop vedtaget Børne- og Ungepolitik, et fælles børne- og ungesyn og en større forandring af det specialpædagogiske område. Det arbejde glæder vi os meget til og håber du vil være med.

Hvem er du?
Din energi smitter og du er et roligt menneske med styr på dit etiske kompas, besidder et nutidigt og rummeligt børnesyn, er pragmatisk og med en kort vej til latter – så passer du nemlig til os andre på skolen.

Som skolens nye leder skal du have styr på styringen. Det vil sige, at du stærk i det organisatoriske, har fokus på rammer og retning, og du følger systematisk og kontinuerligt op på mål og indsatser.

Det er naturligt for dig, at du involverer, kommunikerer og er struktureret i din opfølgning på beslutninger.

Du kan imødekomme personalets ønske om en leder, der er synlig i hverdagen, og som er oprigtigt interesseret i vores arbejde og trivsel, og hvor du lytter til både det, der går godt, og det, som er svært.

Du skal have erfaring med den driftsmæssige del af ledelsesopgaven. Som skoleleder har du det overordnede ansvar for en stor økonomi, og du skal derfor have god indsigt i hvordan en skoles økonomi er sammensat, og hvordan den skal styres. Det betyder ikke, at du skal være en haj ned i den enkelte celle i et regneark, men du skal have styr på de store linjer i den administrative ledelse.

Din baggrund
Vi forventer at du er en erfaren leder fra folkeskolen med en baggrund som lærer eller pædagog. Du har din lederuddannelse på plads, eller ønsker at gennemføre den på minimum diplomniveau.

Proces
Stillingen ønskes besat pr. 1.1.2025.

Ansættelsesudvalget er bredt sammensat af medarbejdere fra både undervisning og fritid, ledere på skolen, forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer og en skolelederkollega. Souschefen i Center for Dagtilbud & Skoler er personaleansvarlig for skolelederne, og er formand for ansættelsesudvalget.

1. samtalerunde finder sted onsdag den 6. november 2024 og 2. samtalerunde torsdag den 14. november 2024. Mellem samtalerne skal der påregnes tid til test.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef i Center for Dagtilbud og Skoler Klaus Øvre Bentsen, telefon[xxxxx]. Inden du besøger skolen, skal du kontakte afdelingsleder Gertrud Petersson, telefon[xxxxx].

Løn og ansættelse sker efter gældende regler, og fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Send din ansøgning til os senest søndag den 27. oktober 2024.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 26.10.2024
  • Skoleleder
  • Greve
  • Søndag den 27. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Greve over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1