Elevstillinger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Gullestrup Børnecenter i Herning kommune søger ny skoleleder. Stillingen er til besættelse 1. august 2022 eller snarest derefter.

Præsentation af skolen


Gullestrup Børnecenter er organiseret efter Folkeskolelovens §24a, hvilket betyder, at skole, SFO og daginstitution har sideordnet ledelse og fungerer som en samlet enhed, så helhedssynet på alle børn er vores fokus og noget, vi er glade for og stolte af.

Gullestrup er et område i den nordlige del af Herning by med stor udvikling og potentiale. I foråret 2022 påbegyndtes en større renovering af skolen (etape 1), så omgivelserne for elever og såvel som ansatte bliver løftet til et højere niveau. Denne proces foregår frem til medio oktober i år.

Gullestrup Børnecenter består af en vuggestue (ca. 25 børn), en børnehave (ca. 60 børn) og en skole med 0. - 6. klassetrin (ca. 140 elever) og tilhørende SFO. Derudover har skolen tre specialklasser og en special SFO. Der er i alt ca. 50 voksne ansat.

Det fælles værdigrundlag er funderet på fællesskab, nærvær og tryghed, og der lægges stor vægt på det gode samarbejde med alle forældre.

Alle børn skal opleve, at de lærer at lære og møder kompetente voksne, der understøtter deres nysgerrighed og livsglæde.

Der henvises i øvrigt til Gullestrup Børnecenterets hjemmeside.

Ledelsesopgaven på Gullestrup Børnecenter


Der er på en skole i stor udvikling mange opgaver i pipeline. En af dine første opgaver som skoleleder bliver at ansætte en ny pædagogisk afdelingsleder til organisationen. En anden bliver at stå i spidsen for renoveringen, hvor du som skoleleder har stor mulighed for indflydelse på indretning og udnyttelse af de forbedrede rammer. Som nævnt er stedet organiseret efter Folkeskolelovens §24a, hvor skolelederen pt. har øverste ansvar for Skole og SFO, men inden for en meget kort årrække er den nye skoleleder også øverste leder af børnehave og vuggestue.

Skolen er også en del af et EU-projekt under ERASMUS-programmet i 2022-2027, hvor den nye skoleleder sammen med de øvrige skoler med specialtilbud vil få et samarbejde med skoler fra andre lande i Europa for at sikre, at de specialiserede skoletilbud i kommunen fortsat udvikler den høje kvalitet, de har.

Vi søger en skoleleder, der


  • Er visionær og tør gå nye veje i respekt for kulturen i Gullestrup Børnecenter.
  • Ser den samlede organisation og arbejder aktivt for et helhedssyn i Gullestrup Børnecenter på de 0 til 13-årige børn, der har deres hverdag her.
  • Er tilgængelig og tydelig i sin ledelse, en god formidler på alle niveauer og i stand til at oversætte budskaber opad, nedad og udad.
  • Er en god organisator og har blik for at koordinere og forhandle på alle niveauer.
  • Har økonomisk sans og evner til at forvalte drift og rammer.
  • Er empatisk og lyttende og bakker op om børn, forældre og medarbejdere.
  • Er humoristisk og har et positivt livssyn.
  • Er villig til at engagere sig i lokalmiljøet.
  • Gerne må have ledelseserfaring og trives i samarbejdet som leder i en mindre ledergruppe.

Din baggrund


Det forventes, at du har en baggrund som lærer, at du har fulgt udviklingen på det pædagogiske område og, at du kender til folkeskolens vilkår. Du vægter forældresamarbejdet højt, og det er desuden relevant, at du har interesse for og gerne kendskab til det specialiserede område.

Hvis du ikke har lederuddannelse, skal du være indstillet på at påbegynde uddannelse i løbet af det første års tid.

Vil du vide mere


Du kan kontakte Bestyrelsesformand David Ahle på telefon 40 21 58 38 eller Institutions- og SFO leder Jan Kjellstrøm på telefon 21 42 06 57. Du er også velkommen til at kontakte Centerleder for Skoleområdet Christian Rotbøl på mail [email protected] eller telefon 22 59 75 68.

Vi forventer, at du træffer aftale om besøg på skolen med Institutions- og SFO leder Jan Kjellstrøm på telefon 21 42 06 57 eller mail [email protected].

Du kan læse mere på Herning kommunes hjemmeside og Børn og Unge i Herning.

Du har også mulighed for at læse mere i det uddybende notat om stillingen og arbejdet i skoleledelse i Herning kommune. Læs notatet om stillingen på Gullestrup Skolen her.

Løn og ansættelsesvilkår


Skolelederen ansættes som skoleleder ved Herning kommune indtil videre med tjeneste på Gullestrup Børnecenter. Skolelederen ansættes på kontraktvilkår, og lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Forud for endelig ansættelse indhenter Herning kommune referencer. For medarbejdere, som er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest.

Ansættelsesprocedure


Sidste frist for at søge stillingen er 8. juni 2022.

Første samtalerunde gennemføres den 13. juni 2022. Anden samtalerunde gennemføres 24. juni 2022.

I samtalen vil ansøgerens motivation for at søge stillingen samt erfaringsbaggrund og ledelsesovervejelser blive vægtet.

Der vil inden første samtale blive tilsendt de udvalgte ansøgere et materiale, der skal forberedes en præsentation omkring til første samtale.

Efter første samtalerunde gennemføres personprofil for de ansøgere, der fortsætter til anden samtalerunde.

Der forventes tiltrædelse 1. august 2022 eller snarest derefter.

I Herning kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Herning

Lignende jobs

  • Skoleleder i Herning

    Stor og spændende institutionslederstilling til Østbyens Børnehuse - GenopslagKan du balancere mellem fornyelse og stabilitet, relationer og resultater? og ønsker du at stå i spidsen for en sto..
    • Skoleleder
    • Herning
    Få mere info
  • Institutionsleder til [xxxxx]

    Stor og spændende institutionslederstilling til [xxxxx]Kan du balancere mellem fornyelse og stabilitet, relationer og resultater? og ønsker du at stå i spidsen for en stor og veldr..
    • Skoleleder
    • Herning
    Få mere info
  • Skoleleder - Midtjyllands kristne Friskole

    - Midtjyllands kristne Friskole (MKF) Drømmer du om at stå i spidsen for en stor, stabil og veldrevet kristen friskole i Herning med en sund økonomi, 485 elever i skolen, 39 børn i vuggestuen, .
    • Skoleleder
    • Herning
    Få mere info
  • Skoleleder i Midtjylland

    Er du en visionær og engageret leder, der brænder for at skabe de bedste rammer for både elever og medarbejdere? Sølystskolen i Silkeborg søger en ny skoleleder, der sammen med skolens ledelsesteam..
    • Skoleleder
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Herning over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 2
18. november 2024 1
17. november 2024 1