Socialrådgiver eller -formidler med lyst til faglig udvikling i arbejdet med udsatte børn og unge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor der er fokus på at vi sammen med forældre og samarbejdspartnere skal gøre den nødvendige forskel til gavn for de udsatte børn og unge i Frederiksberg Kommune. Og vil du være en del af en familieafdeling, der er godt i gang med at omsætte intentionerne i barnets lov med særlig fokus på inddragelse af børnene og de unges egen stemme - så er det måske dig vi søger?

Lidt om os i familieafdelingen

Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune er i gang med en vigtig og krævende opgave, hvor vi har fokus på at styrke kvaliteten i myndighedssagsbehandlingen, inddragelsen af børn, unge og netværk, den tidlige opsporing og det tværprofessionelle samarbejde. Vi er i fuld gang med at omsætte ”barnets lov” med de krav, det stiller til vores kompetencer i forhold til inddragelse af børn og unge, og måden vi forstår myndighedsopgaven.

Vi betragter os selv som en velfungerende familieafdeling, hvor drivkraften i samarbejdet og arbejdsglæden først og fremmest udspringer af vores fælles ambition om at gøre en forskel for udsatte børn og unge på Frederiksberg, som kan mærkes i børnenes liv.

Familieafdelingen består af to forebyggelsesteams, et anbringelsesteam og en specialrådgivning, som har ansvaret for de sager, der omhandler de handicapkompenserende ydelser. Alt i alt er vi ca. 90 ansatte i afdelingen.

Du vil, som rådgiver i forebyggelsesteam 1, blive en del af en gruppe med 10 engagerede kollegaer samt en faglig koordinator og sektionsleder. Kendetegnende for gruppen er, at den er nysammensat af både erfarne og mindre erfarne rådgivere, der i en travl hverdag er gode til at hjælpe hinanden, og hvor faglighed og godt humør er i højsædet.

Vi brænder for at sikre, at den tidlige forebyggende indsats skaber positiv udvikling i et tæt samarbejde med forældre, barnet/den unge og deres private og professionelle netværk. Som rådgiver i forebyggelsesteam 1, vil du få ansvar for ca. 25-30 børne- og ungesager, hvor du skal arbejde i sagerne fra underretningen modtages til afdækning eller udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse samt iværksættelse og opfølgning på støttende indsatser. Du vil som rådgiver i forebyggelsesteam 1 også komme til at indgå i vores nye modtagelsesvagtsfunktion, som varetages på skift i de to forebyggelsesteams, hvor den primære opgave er vurdering og screening af alle indkomne underretninger samt håndtering af nye sager, der kalder på akut handling. Det metodiske fundament for sagsbehandlingen er ICS og Signs of Safety, som vi anvender systematisk i vores arbejde med sagerne.

Vi kan tilbyde

  • Mentorordning og grundig introduktion til området
  • En familieafdeling, der er optaget af at understøtte rådgiverne fagligt, juridisk og metodisk med fokus på kvalitetsudvikling og læring
  • Et meningsfuldt arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø og stærkt arbejdsfællesskab med gode kollegaer og tilgængelig ledelse
  • Regelmæssig sagsgennemgang med faglig koordinator og leder med fokus på sparring og faglig understøttelse
  • Supervision ved ekstern psykolog og fokus på kompetenceudvikling
  • Et tæt tværfagligt samarbejde mellem familieafdelingen og de øvrige aktører indenfor børne- og ungeområdet
  • Flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Mulighed for adgang til træningsfaciliteter og en kantineordning
  • Mulighed for DSB erhvervskort og pendlerlicens parkering

Vi søger

Vi søger en kollega, der er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, og som brænder for arbejdet med udsatte børn og unge - både i forhold til den del af myndighedsopgaven, som omhandler den direkte kontakt til børn og unge og den del, der vedrører retssikkerhed og dokumentation. Det er en fordel, at du har erfaring, men det er ikke en forudsætning. Vi lægger stor vægt på, at du er optaget af at udvikle kvaliteten af det sociale arbejde, kan arbejde struktureret og systematisk efter bestemmelserne i barnets lov, er løsningsorienteret i samarbejdet med familien og barnet/den unge og kan kommunikere tydeligt og inddragende i både tale og skrift. Kender du til ICS-metoden, Signs of Safety (SOS) og fagsystemet DUBU er det en fordel, men ellers får du naturligvis den nødvendige oplæring.

Vil du vide mere?

Hvis du overvejer at være en del af vores stærke arbejdsfællesskab, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Monica Tangå Larsen, tlf.nr. 2898 3602 eller faglig koordinator Louise Gabrielsen, tlf.nr. 2898 3608.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne om Ny løn. Som supplement til løntrinsindplaceringen ydes der et børne- og ungetillæg, der udgør kr. 2500 pr. måned. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe– og børneattest inden ansættelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. juni 2024 kl. 23:59.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 25. juni 2024.

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. august 2024 eller snarest muligt.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Frederiksberg
  • Torsdag den 20. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1