Rådgiver til Ressource og Afklaringsteamet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve

I Greve har vi gode resultater fordi vi tror på, at alle med den rette indsats, har en plads på arbejdsmarkedet. Vi tror på at intensiveret indsats med de samme medarbejdere tæt på borgeren virker, og sammen arbejder vi på at borgeren kan opnå ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet i en eller anden form.

Hvis du kan se dig selv ind i denne ideologi, er det måske lige dig vi mangler.

Vi søger en ny medarbejder der brænder for at arbejde systematisk og ressourceorienteret med beskæftigelsesindsatsen, kan have mange bolde i luften, arbejder udviklingsorienteret og løbende formår at omsætte arbejdsgange og metoder til de aktuelle behov.

Stillingen er organiseret i Ressource og Afklaringsteamet, som på nuværende tidspunkt består af i alt 11 rådgivere, 5 virksomhedskonsulenter, 1 administrativ medarbejder og en faglig konsulent. Du skal varetage den almindelige sagsbehandling for borgere over 30 år der er visiteret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller i ressourceforløb, men være indstillet på at kunne påtage dig andre opgaver, hvis behovet ændrer sig.

Vi er et forholdsvis nyt team som er etableret efter en organisationsændring, og vi brænder alle for vores arbejde og glæder os til at tage imod dig. Vi er kendetegnet ved et godt kollegaskab, faglig sparring og en grundig oplæring af nye kolleger.

Vores fælles faglige metode tager udgangspunkt i Empowerment og den ressourceorienterede samtale, og vi arbejder løbende på at udvikle og implementere nye redskaber i samtalerne.

Dine arbejdsopgaver

Du skal blandt andet holde samtaler med borgere, støtte borgeren i udarbejdelse af CV med relevante og realistiske jobmål og udarbejde og følge op på borgerens “Min Plan”. Du skal desuden iværksætte indsatser som kan bidrage til afklaring og udvikling af borgerens arbejdsevne, bidrage til løbende udvikling og forbedring af arbejdsgange og metoder, samt varetage øvrige opgaver ud fra krav i LAB.

Om dig

Du har erfaring fra arbejdet som rådgiver i et jobcenter. Gerne uddannet socialrådgiver eller socialformidler og en bred og langvarig erfaring inden for dit område. Derudover forventer vi, at du brænder for at tænke i helheder, mestrer motiverende samtaler og drives af, at kunne se resultater af din indsats. Du er nysgerrig på borgerens situation, kan reflektere, vurdere og beskrive borgerens behov for indsats.

Det er vigtigt at du inspireres af nye tiltag, ideer og muligheder og ikke er bange for selv at sætte dem i søen og du har mod på nye myndighedsopgaver, oplæring og metodeudvikling.

Tværfagligt samarbejde er en vigtig del af din hverdag, så du skal være god til at skabe samarbejdsrelationer med mange forskellige aktører - og trives med rigtig mange samarbejdspartnere.

Vores område er præget af løbende lovændringer og tilpasninger af it-redskaber, hvorfor det skal falde dig naturligt at følge med i lovændringer og se vores fælles it-systemer, som en naturlig del af opgaveløsningen.

Vi tilbyder

Du får en grundig oplæring, hvor du tilknyttes en fast kollega som kontaktperson og hvor din sagsstamme tilpasses dit vidensniveau. Vi har en faglig konsulent målrettet området og du får indflydelse på tilrettelæggelsen af dit og teamets arbejde, stor kompetence og plads til din faglige og personlige udvikling. Sidst men ikke mindst er vi en familievenlig arbejdsplads med flekstid og kun 25 min. fra Hovedbanegården

Løn og ansættelse

Stillingen, der er en fast stilling, er på 32 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt. Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.

Har du spørgsmål?

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Nanna Nørlem Dam på telefon 43979797 eller mail [email protected]

Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 19. februar 2021 og glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Greve
  • Tirsdag den 16. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Greve over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
29. december 2024 3
28. december 2024 3
27. december 2024 3
26. december 2024 3
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3