Specialiseret børnerådgiver til Familieenheden i Veterancentret i Holstebro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du socialrådgiver eller socialformidler og brænder du for arbejdet med Familier i udsatte positioner og et stærkt samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer?

Læs videre her om jobbet, hvor du gør en forskel og er med til at skabe den bedste støtte for børn og Familier til veteraner i Midtjylland.

Om os

Veterancentret har det samlede overblik på veteranområdet. Vi yder støtte til soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter mission. En støtte der varetages af socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere og psykologer i et tæt tværfagligt samarbejde.

Familieenheden er det nyeste store initiativ, som skal sikre, at veteranens pårørende får den nødvendige faglige støtte og hjælp til de udfordringer, der kan være ved at leve med følgevirkninger efter udsendelse. Ligeledes er det vores opgave at støtte børn og unge af raske veteraner eksempelvis i forbindelse med internationale missioner. Vi arbejder endvidere på at sikre smidige overgange mellem forskellige offentlige systemer, således at børn, unge og voksne pårørende bliver støttet i at få den rette hjælp.

Veterancentret har hovedkontor i Ringsted med lokale centre rundt om i landet. Denne stilling er placeret på Jyske Dragonregiment i Holstebro, men arbejdsopgaverne kan være spredt rundt om i Jylland. Dine kolleger i Familieenheden er fordelt i Ålborg, Fredericia, Slagelse og Høvelte. Din nærmeste leder sidder i Ringsted.

Om stillingen

Familieenheden er stadig ny, fortsat i faglig udvikling og har betydelig politisk bevågen-hed. Du vil derfor bidrage til den fortsatte udvikling af enheden og får mulighed for at sætte dit aftryk.

Din primære opgave er at yde kvalificeret støtte og rådgivning til veteranFamilier før, under og efter en udsendelse. Derudover koordinerer du indsatsen og samarbejdet med Forsvaret, øvrige kolleger i Veterancentret, andre offentlige instanser og frivillige organisationer.

Du indgår i tæt kontakt med de enkelte Familier, yder støttende samtaleforløb, psykoedukation og familiesamtaler, ligesom du bidrager til en stabil overgang til andre relevante instanser.

Det vil endvidere være en vigtig arbejdsopgave at formidle viden om børn og pårørende, så professionelle og frivillige, som er i kontakt med veteraners børn og pårørende får en øget forståelse for denne gruppes situation og behov. Der vil også være fokus på at styrke opmærksomheden i lokalsamfundet.

I samarbejde med en kollega, bliver du gruppeleder for samtalegrupper for børn og unge. Forud for dette, får du både en uddannelse og oplæring.

Du skal forvente nogen rejseaktivitet, ligesom der kan forekomme aften- og weekendarbejde i begrænset omfang.

Om dig

Du kan have en faglig baggrund som socialrådgiver eller socialformidler og det er vigtigt, at du har bred erfaring indenfor børn- og ungeområdet. Din erfaring kan eksempelvis stamme fra kommuner, Familieretshuse eller Børne- og ungdomspsykiatrien. Vi forestiller os derudover, at du arbejder ud fra en systemisk/narrativ tilgang.

Du er en god støtte og en stærk rådgiver for Familier i udsatte positioner.

Du er vant til at koordinere indsatser på tværs af fagligheder og sektorer, glad for tværfagligt samarbejde og ser styrken i at samarbejde og spille andre gode.

Du er optimistisk anlagt og en god formidler, der har mod på at undervise og holde oplæg for samarbejdspartnere.

Som person er du nysgerrig, iderig og går til dine opgaver med en positiv tilgang. Du er psykisk robust, så du er i stand til at beskæftige dig med mennesker i udsatte positioner.

Du tænker ud af boksen og er i stand til at agere både fleksibelt og selvstændigt, for at skabe de bedste forudsætninger for støtten til veteranFamilierne.

Det er også vigtigt, at du motiveres af at være med til løbende at udvikle og skabe rammerne for enheden, som stadig er under udvikling. Du trives i en uforudsigelig hverdag og har mod på mange uforudsete udfordringer og opgaver.

Ansættelsesvilkår

Afhængig af din baggrund, vil du enten blive ansat og aflønnet efter gældende overens-komst for ansatte i staten eller på individuel kontrakt. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Stillingen ønskes besat den 1. maj 2021. Ansøgningsfristen er den 24. februar 2021 og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 11 i Ringsted.

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte specialiseret børnerådgiver Kristina Dissing på tlf. 72 16 33 04 eller Irene Ildvedsen på tlf. 72 16 32 99 eller leder af Familieenheden Stine Gran Hansen på 72 16 33 70.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Rikke Vishart på 72 81 96 48.

Vi beder dig søge stillingen via linket og vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Du kan læse mere om Veterancentrets arbejde på vores hjemmeside http://veteran.forsvaret.dk.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Holstebro
  • Onsdag den 24. februar 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
29. december 2024 1
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 4