Enhedsleder og socialrådgiver i dagtjeneste søges til Hvidovre Udslusningsfængsel, [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

kriminalforsorgen søger både en enhedsleder og en dagsocialrådgiver til Hvidovre Udslusningsfængsel til to nyoprettede stillinger, som ønskes besat pr. 1. januar 2023 eller snarest herefter.

Formålet med arbejdet på Hvidovre Udslusningsfængsel er overordnet at støtte og motivere beboerne til at skabe en livssituation, der gør dem bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Hvidovre Udslusningsfængsel arbejder med at få opholdet på udslusningsfængslet til at være tæt på det levede liv i det omkringliggende samfund og vægter, at der i det daglige arbejde er plads til refleksion.

Fælles for begge stillinger
Enhedslederen og dagsocialrådgiveren skal overordnet understøtte det socialfaglige og socialpædagogiske arbejde, der skal være for at kunne drive et udslusningsfængsel. Både klienter og medarbejdere arbejder sammen om at målrette indsatsen mod en tilværelse uden for kriminalforsorgen, og både enhedsleder og dagsocialrådgiver skal - for at dette lykkes - levere sagsbehandling af høj kvalitet.

Dine primære arbejdsopgaver - for begge stillinger:

  • Understøtte flow og kontinuitet i beboerarbejdet samt udføre sagsbehandling i beboersagerne.
  • Koordinere det pædagogiske og socialfaglige beboerarbejde, herunder deltage i de daglige overleveringsmøder og ugentlige afgørelsesmøder.
  • Fungere som tovholder på lovgivnings- og sagsbehandlingsmæssige tidsfrister samt sikre overholdelse af gældende regler, f.eks. i forbindelse med prøveløsladelser, udstationering med fodlænke, udgange, afgangsbedømmelser, handleplaner, løsladelsesmøder mv.
  • Være tovholder og vidensdele på det juridiske område, bl.a. inden for straffuldbyrdelsesloven, LAS, LAB, SEL mv.
  • Deltage i intern og ekstern mødeaktivitet, herunder i et tæt samarbejde med kontaktpersonerne være ansvarlig for koordineringen af mødeaktivitet omkring den enkelte beboer.
  • Ansvarlig for og koordinerende i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
  • Overordnet ansvarlig for visitationen af nye beboere og fordeling af beboere til primære kontaktpersoner.
  • Fungere som faglig sparringspartner for døgnpersonalet.

Forventning til ansøger – gælder begge stillinger
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver og/eller har solid socialfaglig ballast fra området. Du ønsker endvidere fortsat at udvikle og dygtiggøre dig som fagperson.

Vi forventer ydermere, at du:

  • kan arbejde systematisk og struktureret samt har interesse for juraen i det sociale arbejde.
  • evner at være vidensperson samt ”den røde tråd” i det daglige beboerarbejde
  • formår at være faglig sparringspartner og med en nysgerrig tilgang til det socialfaglige arbejde
  • kan skabe faglig udvikling i tæt samarbejde med enhedschef og de øvrige medarbejdere på udslusningsfængslet
  • har fokus på at skabe et tillidsfuldt og involverende samarbejde med det øvrige personale
  • har kørekort kategori B.

Særligt vedrørende stilling som enhedsleder
Ud over de ovenstående beskrevne arbejdsopgaver samt forventninger til ansøger, er der til stillingen som enhedsleder knyttet yderligere arbejdsopgaver omhandlende faglig ledelse samt kompetence til at træffe afgørelser i beboersager.

Om Hvidovre Udslusningsfængsel
Hvidovre Udslusningsfængsel har plads til 43 beboere, og der modtages både mænd og kvinder. De kan være udstationeret fra åbent eller lukket fængsel, være prøveløsladte, betinget dømt eller anbragt i henhold til Straffuldbyrdelseslovens §78. Beboerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to afdelinger, Kastanienborg og Lysholmgård. En overvejende del af beboerne går frigang til uddannelse og arbejde i dagtimerne.

Der er i udslusningsfængslet ansat socialrådgivere, socialpædagoger og fængselsbetjente, og en halvtids administrativ medarbejder. Pr. 1. januar 2023 forventer vi i alt at være 26 ansatte.

Hvidovre Udslusningsfængsel er en del af Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som herudover består af Engelsborg Udslusningsfængsel, Brøndbyhus Udslusningsfængsel, Ungekriminalforsorgen, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF Bornholm, KiF Færøerne samt Færøerne Arrest.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen og lønindplacering sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

  • Begge stillinger er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.
  • Arbejdsstedet er beliggende i Stavnsbjergvej 11, 2650 Hvidovre.
  • Stillingerne forventes besat pr. 1. januar 2023 eller snarest herefter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Gældende for enhedslederstillingen:
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 2 måneder.

Du bedes tydeligt anføre, hvilken af stillingerne, du søger.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 30. november 2022.

Vi forventer ar holde ansættelsessamtaler i uge 49 og 50.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere information
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan ske ved henvendelse til enhedschef John Hatting på telefon 7255 7722 eller institutionschef Rikke Jørgensen på telefon 7255 7779.

Du er også velkommen til at rette henvendelse til personalet og høre yderligere om arbejdet i Hvidovre Udslusningsfængsel på telefon 7255 7700.

Om kriminalforsorgen Hovedstaden
kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Hvidovre
  • Onsdag den 30. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1