Erfaren socialrådgiver til styrkelse af indsatsen for alvorligt tilskadekomne i Politiet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Er du en erfaren socialrådgiver, og har du lyst til at bruge din faglighed på at gøre en forskel for alvorligt tilskadekomne medarbejdere i Politiet? Så er det måske dig, vi leder efter til vores Støtte og Rådgivnings enhed i Rigspolitiet.

Om Støtte og Rådgivning
Støtte- og Rådgivningsenheden blev etableret den 1. januar 2018. Enhedens hovedopgaver er, at yde støtte til nuværende og tidligere ansatte, der er kommet alvorligt til skade - fysisk såvel som psykisk – som følge af tjenesten. Ligeledes ydes der støtte til deres pårørende.

I dag består enheden af 4 medarbejdere med forskellig rådgivningsfaglig baggrund. Enheden er nationalt forankret i Rigspolitiets Psykologtjeneste, så vi kan tilbyde en alsidig og helhedsorienteret støtteindsats til hele dansk politi.

Vi har en ambition om at bidrage til såvel forebyggelse af belastning som fastholdelse af medarbejdere gennem et fokus på initiativer i relation til det psykiske arbejdsmiljø i politiet. Derfor arbejder vi fortløbende på videreudvikling og styrkelse af vores konkrete støttetilbud til tilskadekomne medarbejdere. Dette kan være i form af nationale koncepter, processer eller andet.

Om opgaverne
Som socialrådgiver i Støtte og rådgivning bliver du en del af et lille tværfagligt team, der løfter opgaverne i fællesskab. Sammen har vi en vigtig rolle i at videreudvikle, implementere og drive de tilbud og koncepter, der allerede eksisterer, og at identificere og udvikle yderligere behov og muligheder for støtte til målgruppen. Vores hovedopgaver er følgende:

• Nationale koncepter i relation til forebyggelse og fastholdelse (psykisk arbejdsmiljø)
• Koordinering af indsats ved alvorlig tilskadekomst eller dødsfald i tjenesten
• Rådgivningssamtaler
• Procesvejledning/aktørkoordinering
• Afklaring af muligheder for hjælp i netværket
• Netværksmøder for tilskadekomne og deres pårørende
• Webinarer for alle ansatte i Politiet

En vigtig opgave i teamet er at etablere en god kontakt til politikredsene, så de har kendskab til de tilbud og koncepter, der er for at støtte og rådgive svært tilskadekomne medarbejdere i politiet.

Din rolle vil være rådgivende, vejledende og i nogle tilfælde aktivt koordinerende – det kan være direkte i forhold til den tilskadekomne eller mere indirekte i forhold samarbejdspartnere.

På de interne linjer samarbejder du med rådgivere og psykologer samt med lokal HR og andre ressourcepersoner i politikredsene, der primært har den direkte kontakt med alvorligt tilskadekomne medarbejdere. På de eksterne linjer samarbejder du med kommune/jobcentre, sundhedsvæsen, faglige organisationer, netværk, frivillige aktører mfl.

Du varetager i forskellig grad selv rollen som kontaktperson og sagsbehandler, hvor du afklarer, hvordan den tilskadekomne og/eller de pårørende bedst får den fornødne støtte.

Du rådgiver, vejleder og giver forståelse for gældende lov og regler, der er aktuelle i et sygdomsforløb, og sikrer inddragelse af relevante aktører og støttende netværk. I sådanne situationer støtter du den tilskadekomne direkte i forhold til kontakt til kommunen, vejleder om tilbud og muligheder via sundhedssystemet, vejleder om sygedagpenge og ydelser på området, herunder hjælpemidler, personlig assistent, mentor, § 56 mm. I andre situationer bidrager du mere indirekte med viden til andre. Det vil derfor være en fordel, hvis ud har godt kendskab til ovennævnte fagområder.

Du vil komme til at indgå i planlægning og afvikling af politiets PTSD-netværk, som afholdes landsdækkende 4 gange om året.

En stor del af arbejdsopgaverne vil være rettet direkte mod ansatte, der er kommet til skade enten fysisk eller psykisk som følge af arbejdet. Men herudover vil du også i rammerne af en psykisk arbejdsmiljødagsorden kunne komme til at arbejde med udvikling af koncepter, processer mm., der involverer ledelse og organisation mere bredt.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet socialrådgiver og har minimum 5 års erfaring fra en lignende funktion i en offentlig myndighed; kommune, region el. stat.

Du forstår at sætte dig ind i de tilskadekomnes situation og uddrage essensen af en problemstilling. Du kan håndtere en svær samtale, og du har både handlekraft og evner til at koordinere en alsidig og helhedsorienteret støtteindsats, hvor flere aktører spille ind.

Det er vigtigt for dig at levere et højt serviceniveau over for brugerne med den rette kombination af empati og professionalisme. Det viser du bl.a. ved at være engageret og ansvarsbevidst. Du ser det som en naturlig del af jobbet at holde dig ajourført med lovændringer, bekendtgørelser og nye afgørelser fra ankestyrelsen mm.

Som person er du udadvendt og imødekommende, og du trives i en omskiftelig og afvekslende hverdag. Du er god til at skabe netværk og evner at følge opgaverne til dørs. Du trives med et arbejdsliv, hvor sagerne spænder bredt fra direkte støtte til mere udviklingsorienterede opgaver.

Det er vigtigt for os, at du sætter pris på samarbejdet med dine øvrige kollegaer i sektionen, at du har lyst til at dele din viden, samt at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du har gode mundtlige og skriftlige kompetencer, samt at du har kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Pr. 1 juni 2024 indfører Rigspolitiet røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Jonas Mathisen, på 21690072 eller sektionsleder, Eva Andersen Nexø, på 2381 1179. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi forventer at afholde samtaler i første halvdel af juni måned.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansættelsestidspunkt vil forventelig være 1. september 2024.

Ansøgningsfrist: 3. juni 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • København V
  • Mandag den 03. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i København V over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1