Borgerrådgiver med flair for kommunikation og dialog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Er du drevet af et ønske om at gøre en forskel for den enkelte borger og samtidig hjælpe kommunen til at udvikle sin tilgang og sprog i forhold til kommunens borgere? Så er jobbet som borgerrådgiver i Hillerød Kommune måske noget for dig.

Om os


Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland med ca. 52.000 indbyggere. Kommunen er en udviklingskommune, der gennem betydelige byudviklingsprojekter forventer en kraftig befolkningstilvækst i de kommende år.

Ikke blot befolkningstilvæksten, men også vores konstante ambitioner om et højt kvalitetsniveau på alle områder betyder, at vores måde at løse opgaver på er konstant udvikling. Vi har et stærkt fokus på at skabe de bedste muligheder for borgerinvolvering, fortsætte vores digitale udvikling og styrke samarbejdet på tværs af organisationen.

Borgerrådgiveren refererer i det daglige til kommunaldirektøren og er fysisk placeret i Byrådssekretariatet sammen med kommunens juridiske team.

Borgerrådgiveren arbejder uafhængigt af den kommunale forvaltning, ligesom forvaltningens medarbejdere ikke har instruktionsbeføjelse i forhold til borgerrådgiveren. På trods af den unikke rolle i organisationen, hvor du som borgerrådgiver ikke indgår i et formelt fagligt fællesskab, så lægger vi vægt på, at du som menneske har kollegaer, du kan trække på og indgå i sociale sammenhænge med.

Borgerrådgiverens arbejdsdag


Som borgerrådgiver i Hillerød Kommune skal du bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed og arbejde for en god kommunikation mellem borgerne og kommunen.

Som middel til at nå det mål har vi fokus på dialog og læring, hvilket din håndtering af sagerne skal afspejle. Vi ønsker at lære af de sager, hvor borgerne føler sig i klemme og måske ikke hørt, og mener denne læring bedst opnås gennem dialog med borgerne og alle grene af den kommunale forvaltning.

I de konkrete sager skal du hjælpe med at skabe eller genskabe kontakt og dialog og arbejde på at finde en fælles løsning og plan for de fremtidige skridt i sagen. Det er vigtigt, at du i alle tilfælde leverer en objektiv og neutral vurdering.

Dine primære opgaver bliver at
  • behandle klager over kommunens sagsbehandling og personalets optræden
  • vejlede om, hvordan man klager over en afgørelse, og hvordan en klagesag behandles
  • hjælpe med at forstå en afgørelse eller et brev fra kommunen
  • vejlede om rettigheder og muligheder i forbindelse med kommunens sagsbehandling
  • hjælpe med at finde vej i det kommunale system
  • videreformidle forslag til hvordan kommunens borgerbetjening kan forbedres.


Du kommer ikke til at behandle klager over det politisk vedtagne serviceniveau eller det faglige indhold i kommunens afgørelser. Borgerrådgiveren skal én gang om året aflevere sin beretning til byrådet.

Du har kendskab og viden om kommunal sagsbehandling


Du har indsigt i og erfaring med kommunal sagsbehandling. Vi stiller ikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men kendskab og viden om kommunal sagsbehandling, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.m. er en forudsætning.

Derudover er du
  • troværdig og præget af ordentlighed i din tilgang til opgaveløsningen
  • udadvendt og dialogskabende på alle niveauer, borgere, forvaltning og byrådet
  • i stand til at arbejde selvstændigt i en unik position i kommunen
  • netværksskabende.

Ansættelsesforhold


Stillingen er på 15-20 timer om ugen. Det er et krav, at hovedparten af timerne lægges i sammenhængende perioder på 2-3 dage, hvor borgerrådgiveren kan træffes på Hillerød Rådhus. De præcise dage og tidspunkter aftales efter behov.

Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Ansøgning


Der er ansøgningsfrist torsdag den 8. december 2022.
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 14. december og eventuel 2. samtale fredag den 16. december.

Hvis du har lyst til at høre mere


om stillingen, er du velkommen til at ringe til sekretariatschef i Byrådssekretariatet, Peter Frederiksen, på telefon 72 32 01 00.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Nordsjælland
  • Torsdag den 08. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
22. november 2024 16
21. november 2024 18
20. november 2024 21
19. november 2024 21
18. november 2024 22
17. november 2024 23
16. november 2024 23
15. november 2024 23
14. november 2024 23
13. november 2024 22
12. november 2024 21
11. november 2024 23
10. november 2024 23
9. november 2024 23
8. november 2024 25
7. november 2024 21
6. november 2024 18
5. november 2024 15
4. november 2024 15
3. november 2024 14
2. november 2024 15
1. november 2024 16
31. oktober 2024 17
30. oktober 2024 15
29. oktober 2024 16
28. oktober 2024 15
27. oktober 2024 15
26. oktober 2024 15
25. oktober 2024 7
24. oktober 2024 16
23. oktober 2024 19