Genopslag: Folkesundhed søger ny kollega til alkoholforebyggelse samt til at hjælpe familier, hvor alkohol fylder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nykøbing Falster

Brænder du for rådgivning af børnefamilier og kan du samtidig se dig selv i en konsulentrolle, der bidrager til udvikling af tidlig forebyggelse og tidlig opsporing af alkoholproblemer?
Folkesundhed har pr. 1. april implementeret en indsats kaldet Familie og Alkohol, som er en indsats målrettet børnefamilier, hvor alkohol fylder og hvor familien er i begyndende mistrivsel. Indsatsen er en del af en bred og tværgående ambition om at sætte tidligt og rettidigt ind over for familier med behov for hjælp.

Om stillingen
Funktionen som familierådgiver/konsulent er placeret i et team med 5 kolleger, der alle arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse på flere arenaer. Din tætteste kollega er en familierådgiver, hvor I sammen arbejder med udvikling af tidlig alkoholforebyggelse samt rådgivning til de familier, hvor alkohol fylder.
Stillingen er placeret i Folkesundhed, som er en afdeling under Center for Sundhed og Omsorg. Vi er i alt 17 medarbejdere, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse i mange forskellige sammenhænge. Vi har base på Baagøesgade 17 i Nykøbing F og kører ofte ud til aktiviteter i hele kommunen. Du refererer til lederen af Folkesundhed.

Dine arbejdsopgaver:
Dine opgaver vil veksle mellem rådgivning til de familier, der ønsker hjælp, og udvikling af tiltag til gavn for tidlig forebyggelse og tidlig opsporing.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
  • Udføre motivations- og afdækkende samtaler med voksne og børn i familier, hvor alkohol fylder
  • Udføre rådgivningsforløb for familierne ud fra et helhedsorienteret og systemisk perspektiv. Et forløb kan bestå af individuelle samtaler, par-, børne- og familiesamtaler samt gruppeforløb
  • Udvikle og gennemføre alkoholforebyggende og opsporende indsatser målrettet familier – bl.a. i tæt samarbejde med medarbejdere fra Center for Familie og Forebyggelse
  • Bidrage til udvikling af metoder og indsatser til styrkelse af den tidlige forebyggende indsats målrettet familier generelt
  • Gennemføre kompetenceløft og løbende understøttelse af fagprofessionelle i at opspore alkoholproblemer i familier (dagpleje, daginstitutioner, skole, sundhedsplejen, jobcenter m.fl.)
  • At sikre løbende dokumentation af rådgivningsforløbene
  • At sikre brobygning til Center for Afhængighed, Børn og Familie, Børn og Læring samt øvrige relevante indsatser


Hvad forventer vi?
Vi forestiller os, at du har en relevant mellemlang videregående uddannelse, fx inden for det socialfaglige, pædagogiske eller sundhedsfaglige område, evt. suppleret med relevant efteruddannelse inden for familieorienteret behandling.

Personlige og faglige kompetencer:
  • Du har faglig viden og værktøjer til at arbejde helhedsorienteret med familier – og kan anvende det i praksis
  • Du har erfaring med tidlig forebyggelse og tidlig opsporing af mistrivsel i børnefamilier – og guider gerne andre i at tage en samtale om svære emner – herunder alkohol
  • Du har kendskab til det kommunale styre og kan bidrage til at udvikle og vedligeholde det tværfaglige samarbejde mellem sektorer og forvaltninger
  • Du har gode kompetencer inden for kommunikation og formidling – og stiller dig gerne op i både større og mindre forsamlinger
  • Du har masser af gå på mod og er god til at ’sparke døre ind’ og skabe relationer
  • Du har mod på at tænke ud af boksen og bidrage til løbende udvikling af alkohol- samt tidlig forebyggelse generelt
  • Du er fortrolig med administrativt arbejde og arbejder struktureret
  • Du kan og har lyst til at arbejde såvel teambaseret som selvstændigt
  • Du er indstillet på, at en mindre del af arbejdstiden kan ligge uden for normal arbejdstid
  • Du har kørekort kat. B og det er en fordel, hvis du kan stille egen bil til rådighed

Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for at udvikle og afprøve nye idéer
  • Et spændende og fagligt udviklende arbejde
  • En hverdag med varierede opgaver i samspil med en mangfoldig medarbejdergruppe
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og god omgangstone
  • Intern kollegial sparring og supervision
  • En fleksibel arbejdstid

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1. november 2021 – hvis muligt gerne før.

Mere information: Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Leder af Folkesundhed Gitte Aagaard på telefon 2518 0681 eller Familierådgiver Claus Radmer Hansen på telefon 2518 9620.

Ansøgningsfrist: 12. september 2021

Samtaler: 16. september 2021

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nykøbing Falster.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Nykøbing Falster
  • Søndag den 12. september 2021

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Nykøbing Falster

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Nykøbing Falster over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Nykøbing Falster over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1
21. juni 2024 1
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1