Socialrådgivere/ socialformidlere til Familie -og Handicapafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Er du socialrådgiver/socialformidler, fordi det giver mening for dig at arbejde med og sikre vækst og udvikling for de mest udsatte børn og unge – i dette tilfælde i Vejle Kommune? Og ønsker du at arbejde med barnet/den unge, dets familie og netværk og ikke arbejde imod dem? Så er det DIG, vi står og mangler til en af vores faste stillinger i Familie- og Handicapafdelingen (myndighed).

Om jobbet

Vi opnormerer med to stillinger på handicapområdet. Disse stillinger har to af vores faste barselsvikarer ønsket at blive ansat ind i, hvorfor vi søger to nye barselsvikarer. Herudover søger vi endnu en fast barselsvikar, da yderligere en kollega er gået på barsel.

Vi ansætter vores tre nye kollegaer i faste stillinger – stillingerne som faste barselsvikarer er således ikke tidsbegrænsede vikariater. Vi kan gøre dette, fordi vi er en stor afdeling med omkring 100 medarbejdere, som hele tiden er i udvikling. Således skaber vi mest muligt ro og flow for de familier, vi arbejder sammen med. Dette betyder, at vi fastansætter vores barselsvikarer. Som fast barselsvikar tilknyttes du et af vores 7 teams – oftest for 9-12 mdr. ad gangen. Med disse stillinger forventer vi, at du vil skulle starte i et barselsvikariat i et af vores to handicapteams. Erfaring på dette område vil derfor være en fordel.

Som socialrådgiver/socialformidler i Familie- og Handicapafdelingen bliver du en del af en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor vi er stolte af vores arbejde og hvor vi har tillid til hinanden. Vi har fokus på at spille hinanden gode, så vi som kollegaer har de bedste rammer for et meningsfuldt arbejde. I Familie- og Handicapafdelingen er vi ambitiøse, vi arbejder udviklingsorienteret i forhold til den daglige drift og arbejder hele tiden mod den mest meningsfulde hjælp og støtte til de familier, vi arbejder med.

Her er drøn på med en omskiftelig hverdag, hvor to dage aldrig er ens – og vi er vilde med det!

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Dine hovedopgaver vil være

  • Generel sagsbehandling – herunder mødeafholdelse, rådgivning og vejledning.
  • Håndtering af underretninger og målgruppeafklaring.
  • Udarbejde børnefaglige undersøgelser og handleplaner med udgangspunkt i ICS.
  • Iværksætte dag- og døgnforanstaltninger og følge op på disse.
  • Vurdere, iværksætte og følge op på kompenserende ydelser inden for børnehandicapområdet.

Vi forventer af dig

  • At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med erfaring fra området.
  • At du er fagligt og skriftligt stærk – og både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre.
  • At du betragter faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik som en naturlig del af dit arbejde – og at du kan få noget fra hånden og har fokus på sagsflow.
  • At du kan sortere og prioritere i din opgaveløsning og kan være i, at der altid vil være arbejdsopgaver, som skal varetages.
  • At du står for en anerkendende tilgang – og samtidig trives i rollen som myndighedsrådgiver.
  • At du ser vigtigheden i og formår at arbejde tæt sammen med familiernes private og professionelle netværk.
  • At du har lyst til at indgå i og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • At du har kørekort, da der ofte forekommer møder ud af huset.
  • Vi har i 2019 særligt fokus på øget inddragelse af netværket, familierådslagning og på at også udsatte børn kommer i skole – så er det områder, du har arbejdet med, er det en fordel.

Vi tilbyder dig

  • Et meningsfyldt job i en ambitiøs afdeling med fagligt dygtige kollegaer, som brænder for deres arbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi som kollegaer gerne vil hinanden og det gode fællesskab i deres team og på tværs i afdelingen.
  • En ledelse, som lytter, tager ansvar og sætter handling bag ord, samt er villige til at prøve nye tiltag af og tænke ud af boksen.
  • En arbejdsplads, der tør gå nye veje, tænke kreativt og hele tiden ønsker at udvikle sig – og inddrager medarbejderne heri.
  • Tilknytning til vores opstartskonsulent i de første 6 mdr. af din ansættelse. Dette for at sikre, at du får den bedst mulige introduktion til arbejdet og afdelingen – herunder sidemandsoplæring. Fokuspunkter varierer fra medarbejder til medarbejder.
  • ”Startpakke-kursus”, hvor erfarne rådgivere og ledere i afdelingen underviser i en række faglige emner – og introducerer til, hvordan vi arbejder i Familie- og Handicapafdelingen.
  • Introduktion til og besøg hos relevante samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer. Forventet opstart snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Lokal Løndannelse. Der udbetales et fleksibilitetstillæg ift. arbejdstider.

Om os
Familie- & Handicapafdelingen er beliggende i Skolegade 1 i Vejle.
Vi er organiseret i syv rådgiverteams; et modtagerteam, tre børneteams, et ungeteam og to handicapteams samt et administrativt team.

Hvis et barn eller ung har eller får en diagnose og søger eller vurderes at have brug for støtte fra Familie- og Handicapafdelingen, tilknyttes det et af vores to handicapteams. Det betyder, at vores rådgivere på handicapområdet udover at arbejde med de kompenserende ydelser efter §§41, 42 og 84 også arbejder med §52-foranstaltninger.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte opstartskonsulent Mette Skytte på tlf. 23 74 75 86, mail: [email protected] eller teamleder Anne B. Jensen på tlf. 76 81 58 16,
mail: [email protected].

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse inkl. karakterblad senest onsdag den 23.10.2019.
Samtaler forventes afholdt mandag den 28.10.19.

Børneattest og straffeattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Vejle
  • Onsdag den 23. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Vejle over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1