Udviklere til nystartet DevOps-team til Region Midtjyllands agile platform

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vil du være med til at realisere målsætninger i Region Midtjyllands nye ambitiøse digitaliseringsstrategi? Og har du et DevOps-mindset og lysten til at være en del af en ny agil organisering, der kommer til at spille en central og aktiv rolle i den digitale transformation af sundhedsvæsenet? Så brug lige et par minutter på dette opslag, for det er dig, vi leder efter.

Vi vil styrke udviklings- og innovationskraften på tværs af hele Region Midtjylland. Vi har derfor etableret en åben platform til agil udvikling, hvor vi udvikler og afprøver nye digitale løsninger i samarbejde med klinikere, patienter, leverandører og eksterne parter. Vores vision er, at DevOps er en integreret del af kulturen i vores agile udviklingsteams. Den rejse er startet, og du skal være med til at præge den.

Platformen består af microservices og er baseret på Kubernetes, og vi har allerede de første løsninger i drift. Vores ambitioner går dog langt videre, og vi har derfor brug for tre profiler, som både motiveres af at skulle opbygge et helt nyt DevOps-team og af drift. Teamet får til opgave at videreudvikle og drifte platformen, så vi kan levere nye it-løsninger til klinikken, hvor vi kommer fra ide til løsning på få måneder.

Opgaver
I tråd med vores DevOps-tilgang kan du stå for både drift og udvikling af platformen. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver, der vil udvikle og ændre sig i takt med platformen. Du drives af at være med i en opstartsperiode, hvor nysgerrighed og evnen til at operere i det usikre og uafklarede fylder meget. Plejer findes ikke i dit mindset.

Vores primære fokus er pt. den tekniske videreudvikling af platformen med opgaver som:
  • Udvikle og automatisere deployment til både testmiljø og produktionsmiljø
  • Dokumentere og styre backend-arkitekturen og porteføljen af mikroservices
  • Udarbejde platformsstrategi og træffe de strategiske valg for videreudvikling af platformen
  • Optimere og videreudvikle driften, så klinikerne og patienterne oplever høj performance og robusthed
  • Rådgive og assistere udviklingsprojekterne med at skabe driftsbare løsninger og dermed forretningsværdi for både klinikere og patienter
  • Udvikle monitorering, rapportering og logning til brug for 'continuos improvement'

Vi har allerede en række teknologier i spil f.eks. Docker, Kubernetes, Git, Jenkins etc. Du har ikke nødvendigvis arbejdet med alle vores værktøjer, men vi forventer, at du er nysgerrig, lærevillig og i stand til løbende at videreudvikle værktøjskæden.

Hvem er du
Du er udvikler, og du brænder for at skabe nye spændende løsninger og være med til at automatisere og drifte vores infrastruktur – både alene og i samarbejde med resten af teamet. Du har formentlig konkret erfaring med en eller flere af ovenstående opgaveområde, men i tråd med DevOps, er det vigtigt, at du formår at bidrage til hele teamets opgaveportefølje.

Det er ikke så vigtigt, hvor mange års erfaring du har inden for feltet. Det vigtigste er dit mindset, og at du evner at se muligheder og har mod på at afprøve nye veje. Du brænder for det, du laver og elsker at afprøve nye ting – og du er ikke bange for at revurdere, når tingene ikke virker. Du må derfor også gerne være nyuddannet med en uddannelse inden for it.

Jobbet er tværgående med en bred kontaktflade, så du har gode samarbejdsevner og nemt ved at skabe relationer. Du er empatisk og forstår at sætte dig i kundens og brugerens sted og adfærd. Det er vigtigt, at du besidder en smittende positiv energi og har et indre drive for at levere ny funktionalitet og optimere på eksisterende driftsset-up. Du kan motivere dig selv til at fastholde et højt udviklingstempo – og går til nye opgaver med frisk mod.

Vi har brug for dit øje for at se udviklingsmuligheder, men du kan også finde ro i at sikre orden og struktur. Du inddrager andres kompetencer og fagligheder, men for dig er det helt naturligt at bidrage til fælles succes i teamet.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os
Du bliver del af et nyoprettet DevOps-team, der består af en gruppe på 4 personer og 6 medarbejdere fra vores Drifts-, Udviklings- og Produktkontorer.

Du kommer ind i en "startup-kultur" baseret på en DevOps-tilgang, hvor du har store muligheder for at få indflydelse på både opgaver, processer, metoder og redskaber. Dine projekter og opgaver bliver meget varierede, og du kommer til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer. Udviklingsarbejdet vil ske som en dynamisk proces med stort fokus på vidensdeling og løbende sparring.

Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger fra hele It-afdelingen, der brænder for at gøre en forskel i et komplekst systemlandskab med store datamængder og høje krav til performance. Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at vi har et højt fagligt niveau. Vi bestræber os på at arbejde efter agile prin­cipper, og samarbejde og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen.

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Mød vores netværksspecialist Peter fra It-drift og hør, hvad han siger om at arbejde i It-afdelingen.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Kristoffer Stegeager på 2347 6176 eller [email protected] eller it-udviklingschef Nikolaj Holm Bramsen på 2463 0103.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, og du må inden samtalen forvente at skulle udfylde en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 430 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i hele midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Læs også om vores Service Desk, der flere år i træk har fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Århus N
  • Søndag den 23. juni 2019

Lignende jobs

  • Scrum Master - Aarhus

    Scrum Master – Aarhus Er du en engageret Scrum Master, der brænder for at løfte agile teams til nye højder? Hos [xxxxx] A/S◀ – en af Nordens førende assistanceorganisationer – s..
    • Softwareudvikler
    • Århus
    Få mere info
  • Infrastructure Solution Architect

    Are you ready to step into a Company with a vision to be the Global Leader of Sustainable Energy Solutions as a Infrastructure Solution Architect?Digital Solutions & Development Digital Solutio..
    • Softwareudvikler
    • Århus
    Få mere info
  • Software Development Engineer

    Ready to revolutionize the future of energy? As a Software Development Engineer in the IO team at [xxxxx], you’ll be developing and maintaining embedded low-level software for the control systems .
    • Softwareudvikler
    • Århus
    Få mere info
  • OK søger erfaren backend-udvikler

    Brænder du for backend-udvikling i C# indenfor et løsningslandskab i forandring, hvor komplekse og centrale dele af OK’s energiforretning udvikles hver dag? Så skal du endelig læse videre! Stabi..
    • Softwareudvikler
    • Viby J
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
24. november 2024 2
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 7
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 7
28. oktober 2024 7
27. oktober 2024 8
26. oktober 2024 8
25. oktober 2024 7