Softwareudvikler – Java og/eller SAS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Softwareudvikler – Java og/eller SAS

Vil du have tid til at skrive kvalitetskode på centrale og højt prioriterede systemer?

Kunne du tænke dig et job, hvor der er tid og penge til at udvikle langtidsholdbar kvalitetssoftware med dig som leverandør af den helt lækre kode? Hvad synes du om muligheden for at deltage i alle faser i udviklingsprocesserne fra analyse over design, udvikling og test til vedligehold og support? Gør det heller ikke noget, at der er solid opbakning til din udvikling inklusive penge til relevant uddannelse og certificeringer?

Hvis du derudover gerne vil arbejde sammen med gode og kompetente kolleger i et fleksibelt, agilt miljø, hvor der er plads til at være den, du er – ja så kan du få hele pakken og mere til i dette job.

Agil udvikling i velfungerende og kompetente full stack teams

Du kommer til at arbejde med to systemer. Det ene er vores egenudviklede arkiverings- og distributionssystem. Det er en Java-baseret state-of-the-art platform, der åbner for masser af spændende muligheder og udfordringer. Det andet er vores marketingplatform SAS Customer Intelligence 360, hvor integrationer og reaktionshastighed er helt centrale. Begge systemer er helt afgørende for forretningen. Brugen af dem er derfor lige så stor som den bevågenhed, de får på alle niveauer.

Planen er, at du begynder i det team, der matcher dine nuværende kodeevner bedst, altså Java eller SAS. Stille og roligt bygger du så viden inden for det andet område, så du kan udfolde dig på begge platforme. Om du er nyuddannet eller mere erfaren er ikke afgørende, da vi kan tilpasse opgaverne, så de matcher dit niveau. Hos os skal et job som softwareudvikler være sjovt og udviklende, uanset hvor man er i sin karriere.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Skrive masser af kvalitetskode og bruge moderne værktøjer – Java, SAS, React, Spring Boot, Camel m.fl.
  • Bidrage i hele udviklingsprocessen – planning, refinement, review og retrospective
  • Bidrage til proaktiv udvikling af road maps
  • Deltage på demoer/reviews for udviklingsteams
  • Sparre med tech leads og arkitekter om udvikling, løsningsvalg, road maps, teknisk gæld, nye muligheder m.m.
  • Gennemføre peer-review af design, kode og automatiserede tests

Kodeevner i Java eller SAS og motivation for udvikling og samarbejde

At skrive god kode kræver, at du kan fordybe dig. Da du arbejder på systemer, der bruges bredt, skal du samtidig kunne lide at skabe resultater gennem dialog og samarbejde. Det gælder både med brugerne ift. deres ønsker og behov og med specialister fra andre scrum teams, der har ansvar for applikationer, dine systemer er afhængige af. Da vi vil udvikle dig og dine evner, skal du samtidig være lidt nysgerrig og motiveret for at lære nyt. Derudover skal du kunne sætte kryds ved:

  • En IT-orienteret uddannelse på min. bachelor-niveau eller tilsvarende erfaring
  • Kendskab til agil udvikling og motivation for denne arbejdsform
  • Kodeevner i Java eller SAS og stolthed over håndværket i at skrive god, langtidsholdbar kode
  • Motivation for at udvikle dine evner inden for AWS og/eller Azure

Dit nye team

Din nye arbejdsplads er Topdanmarks hovedsæde i Ballerup, hvor vi har hybrid arbejdsplads med maksimal fleksibilitet. SAS-teamet består af 3 erfarne udviklere og Java-teamet af 7. Begge teams har samme Scrum Master, men to forskellige Product Owners. Stemningen er generelt rigtig god, og der er lyst til at hjælpe hinanden, sparre, udfordre og dele viden. Samarbejdet med andre teams og resten af organisationen er velfungerende. Generelt kan vi bare sige, at Topdanmark er en virkelig god arbejdsplads, hvad vores trivselsmålinger heldigvis også bekræfter igen, og igen og igen og…

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside senest den 15. november 2023 kl. 23:59.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Solution Manager, Morten Dines Andersen, på tlf. 2227 0657.

Vi glæder os til at høre fra dig!

En teknologisk arbejdsplads i konstant udvikling
Som tech-profil i Topdanmark bliver du en del af en arbejdsplads med 400 dygtige fagkolleger, der har modet til at gå nye veje. Vi er med helt fremme på teknologivalg og domæner, og du får stor indflydelse på løsningerne, sparring med dygtige specialister – og et job der giver mening hele vejen rundt. Modsat de fleste store virksomheder er teknologi og it ikke noget, vi outsourcer, men et omdrejningspunkt i vores forretning.

Læs mere her


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Ballerup
  • Onsdag den 15. november 2023

Lignende jobs

  • Backend Software Engineer

    Hello, we’re Karnov. And if you’re not a legal expert, you probably haven’t heard of us. You might have seen a row of yellow books last time you passed by a legal office in Denmark. That’s us! Now..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Glostrup

    På vegne af Fiftytwo søger vi en Senior Cloud Engineer til at sikre udviklingen af den rette cloud-arkitektur.Den rette profil vil bidrage til cloud-teamet med ekspertise inden for cloud-arkite..
    • Softwareudvikler
    • Glostrup
    Få mere info
  • Software Architect

    Do you want to be part of a truly innovative global company with a purpose of saving patients' lives? Are you passionate about delivering quality and stability? Are you not afraid of challenging yo..
    • Softwareudvikler
    • Ballerup
    Få mere info
  • Business Central Software Engineer - Continia Fina...

    Continia is looking for a passionate and experienced Microsoft Dynamics 365 Business Central developer. If you’re motivated by building high-quality solutions, have a strong analytical mindset, and..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
7. februar 2025 16
6. februar 2025 15
5. februar 2025 15
4. februar 2025 15
3. februar 2025 16
2. februar 2025 16
1. februar 2025 16
31. januar 2025 17
30. januar 2025 17
29. januar 2025 16
28. januar 2025 15
27. januar 2025 14
26. januar 2025 14
25. januar 2025 14
24. januar 2025 14
23. januar 2025 13
22. januar 2025 13
21. januar 2025 12
20. januar 2025 11
19. januar 2025 8
18. januar 2025 8
17. januar 2025 8
16. januar 2025 8
15. januar 2025 8
14. januar 2025 8
13. januar 2025 8
12. januar 2025 9
11. januar 2025 9
10. januar 2025 9
9. januar 2025 8
8. januar 2025 8