Efterlysning: Netværksnørd med livserfaring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Storkøbenhavn

Er du så erfaren, at selv routerne spørger dig til råds? Rigspolitiet søger erfarne netværksspecialister, der brænder for it-sikkerhed, og som ønsker at bringe sine kompetencer i spil et sted, hvor de virkelig kan gøre en forskel.

Vi søger erfarne netværksspecialister til sektionen for Netværk Services hos Rigspolitiet. Her får du muligheden for at bruge din omfattende erfaring og viden til at styrke politiets IT-organisation og levere kvalitetsløsninger, der er afgørende for politiets effektive opgaveløsning.

Dine ansvarsområder
Som netværksspecialist hos Rigspolitiet vil du få en nøgleposition i arbejdet med at opretholde og udvikle vores netværk, som spiller en afgørende rolle i politiets arbejde. Du kommer til at arbejde på tværs af områder, herunder drift, vedligeholdelse og deltagelse i strategiske projekter. Dine opgaver kan variere fra avancerede netværkskonfigurationer til arkitektonisk rådgivning og udstyrsadministration.

Du kommer til at arbejde sammen med et dedikeret team, og din erfaring bliver et helt essentielt bidrag til sektionen. Du vil fungere som en nøgleperson i et læringsmiljø, der fremmer kompetenceudvikling og faglig udveksling.

Kvalifikationer
Du har en omfattende baggrund inden for it og solid erfaring med netværksteknologi. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men din erfaring inden for netværksområdet og tekniske dygtighed er af stor betydning.

Du har blandt andet erfaring inden for:

• Routere
• Switche
• Netværksovervågning
• Certifikater

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring på CCNE-niveau.

Hvad vi tilbyder
Vi giver dig mulighed for at udfolde dine faglige og personlige kompetencer i et meningsfuldt job. Vi investerer i din fortsatte faglige og personlige udvikling.

Du bliver en del af en velrenommeret organisation med en vigtig samfundsmæssig rolle, og dette afspejles i vores motiverende kultur og stærke kollegiale fællesskab.

Vores arbejde er seriøst, men vores sektion og organisation er også præget af positivt samvær. Selv i travle perioder prioriterer vi det sociale og har tid til aktiviteter som bowling, fællesspisning og hygge sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jens Ribe på telefon 23 84 98 56. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk

Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist: 7. december 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Hvidovre
  • Torsdag den 07. december 2023

Lignende jobs

  • Director Commercial Data and Analytics

    Are you ready to lead transformative data and analytics initiatives that shape the future of Sales, Marketing and engagement with Health care providers and patients in a globally renowned life scie..
    • Softwareudvikler
    • Ørestad
    Få mere info
  • Product owner til to Mit [xxxxx] udviklingsteams

    ”Vil du være product owner for to mindre agile teams, der udvikler platformen Mit [xxxxx] med mere end 1 million danskere som brugere? Sammen med engagerede kollegaer skal du gå foran med agilt leder..
    • Softwareudvikler
    • København
    Få mere info
  • Data Engineer

    Do you have a background in data and a passion for using data and automation methodologies to generate meaningful insights and solve real business problems? Are you keen on working in a complex sta..
    • Softwareudvikler
    • Bagsværd
    Få mere info
  • Senior Data Engineer

    Are you passionate about data engineering and its role in solving complex and impactful problems? Do you want to be part of a team that innovate and build Data & AI products providing deep insights..
    • Softwareudvikler
    • Søborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
22. november 2024 3
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1