Genopslag: Er du vores nye PHP-nørd?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lystrup

Lige nu leder vi hos Firtal Tech efter den næste PHP udvikler, som kan blive en del af vores udviklingsteam, som er fordelt på to fysiske kontorer i Aarhus og København.

Om stillingen:

Til stillingen som PHP udvikler søger vi en skarp hjerne med et udviklende mindset, der brænder for at bruge sine kompetencer til at skabe kæmpe forretningsværdi. Du vil blive en del af en afdeling, hvor gensidig tillid, godt humør og ansvar er grundlæggende værdier. Vi tilbyder et miljø, hvor du er omgivet af talentfulde kolleger, der glæder sig til at lære fra sig og samtidig blive klogere på dine kompetenceområder.

Opgaverne er primært - i tæt samarbejde med Firtals andre afdelinger - at udvikle løsninger til forretningskritiske værktøjer, som primært er udviklet i Laravel og bruger forskellige database-teknologier. Du vil være med til at analysere behov, skitsere løsningsmodeller og implementere de valgte løsninger. Du vil altså være med i hele processen omkring udvikling, arkitektur, fastsættelse af tidsplan, eksekvering og efterfølgende optimering og videreudvikling.

Derudover har vi, som den eneste afdeling i huset, indført ‘fri leg’ hver fredag efter frokost, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvilke projekter og opgaver du kan arbejde med - så længe det er et projekt, vi kan lære af og hvor udvikling er omdrejningspunktet. Som eksempel kan det nævnes, at der i skrivende stund er en fra teamet, der arbejder på at lave et webinterface til den gamle sodavandsmaskine, vi har stående i kantinen ;-)

For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at:

  • Du kan udvikle backend - og gerne frontend til husbehov
  • Du formår at holde dig selv til ilden og sætter pris på at lære dig selv nye ting
  • Du har et undersøgende mindset, og altid er på jagt efter din næste personlige som faglige aha-oplevelse.
  • Du trives i et dynamisk, foranderligt miljø og samtidig holder hovedet koldt og humøret i top, når bølgerne går højt.
  • Du sætter pris på at arbejde på egne terms, men at have teamet lige på den anden side af en chatkanal
  • Du har erfaring med Laravel 5.x

  • … og meget gerne endda også har erfaring med nogen af disse områder:
    • VCS (Vi bruger git, men forståelsen for grundprincipperne er kardinalpunktet)
    • React / Redux
    • MongoDB
    • Automatiseret testing
    • APM
    • ELK-stacken
    • Devops
    • E-commerce


Lønpakke sammensættes efter kvalifikationer.

Din første dag hos Firtal:

Når du træder ind af døren hos Firtal, skal du være klar til at blive overvældet, da der venter dig et eventyr med spændende opgaver og fantastiske kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. Vi arbejder professionelt sammen samtidig med at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab - det håber vi også, at du vil deltage i.

Hvem er Firtal:

Du bliver en del af Firtal Tech, der startede som en udviklingsafdeling i søstervirksomheden Firtal Web, men nu er en selvstændig virksomhed. Vi laver løsninger skræddersyet til resten af organisationen, men også SaaS-systemer, som benyttes af eksterne kunder. Vi sætter meget pris på at have et fedt miljø med humor, respekt, overskud og plads til forskelligheder.

Firtal Tech er en del af modervirksomheden Firtal Group - eller blot ‘Firtal’ i daglig tale. Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag!

Lysten til at lære, er drivkraften i vores organisation, hvilket betyder, hvis du har idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked.

Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden. Vi er én stor familie og vi håber, at du vil være en del af denne.

Firtal er desuden en af landets største eCommerce virksomheder, og er en del af Matas koncernen. Vi beskæftiger samlet over 100 medarbejdere, der sørger for at holde hjulene i gang og skaber vores succes.

Praktisk information:

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette !

Ansøgningsfrist: Løbende.

Ved spørgsmål: Kontakt os på [email protected]

Send os ansøgning og CV (inkludér vellignende billede) til [email protected].

Emnefelt: SmVnIGVyIGVuIGvDpm1wZSBuw7hyZCA8Mwo=

Ansøgninger tages udelukkende i betragtning via mail.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Lystrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Lystrup
  • Fredag den 27. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Lystrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Lystrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Lystrup over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 2
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4