Æblehaven søger social- og sundhedsassistent til demensafsnit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Social- og sundhedsassistent søges til et afsnit med demensvenlige boliger.

Er du vores nye kollega?
Vi søger en social- og sundhedsassistent 32 timer gennemsnitlig om ugen til en stilling i afsnittet med demensvenlige boliger i Ældrecentret Æblehaven i Brøndby Strand. Stillingen er med fast ansættelse i dagvagt med mulighed for at vælge om man vil arbejde hver 2. eller hver 3. weekend. Stillingen er til besættelse snarest.

Æblehaven er et moderne ældrecenter bestående af 93 lejligheder fordelt på 11 huse, daghjem, aktivitetscenter, køkken og café. Afsnittet med de demensvenlige boliger (område D) består af to sammenhængende boenheder med 12 boliger i alt og rummer primært borgere med svære demenssygdomme.

Æblehaven er beliggende tæt på S-tog og motorvej.

Vi sætter faglighed, ansvar og arbejdsmiljø i højsædet og arbejder ud fra værdierne:

  • omsorg
  • dialog
  • udvikling
  • frihed


Vores vision er, at Ældrecentret Æblehaven er det mest eftertragtede bofællesskab, hvor brugerdemokrati er omdrejningspunktet.

Vi arbejder målrettet med blandt andet hverdagstræning, tidlig opsporing, ”I sikre hænder”(dansk selskab for patientsikkerhed), FSIII og Nexus. Vi arbejder med kompetenceprofiler og har et stort udbud af kurser med muligheder for faglig udvikling.

Vi benytter os af Tom Kitwoods tilgang i forhold til vores beboere med demenssygdomme jf. socialstyrelsens projekt ”demensrejseholdet”, hvor der regelmæssigt afholdes beboerkonferencer og vi har mulighed for at sparre og have et tværfagligt samarbejde bl.a. med socialpædagoger, ergoterapeut, sygeplejersker, demenskonsulent samt øvrigt SOSU-personale.

Vi har i området en højere normering i forhold til den særlige målgruppe af borgere, som vi arbejder med og man oppebærer samtidig et særligt løntillæg for at arbejde med denne gruppe af borgere.

Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Yde pleje og omsorg ud fra et helhedsorienteret menneskesyn
- Aktivere og hverdagstræne
- Lægekontakter, medicinopgaver, samarbejde med øvrige faggrupper, dokumentere i omsorgssystemet Nexus mm.
Vi forventer, at du:

  • har erfaring og interesse i pleje og omsorg af borgere med svære demenssygdomme
  • er stabil, fleksibel, rolig, robust og imødekommende
  • har evnen til at bevare overblikket og sans for detaljer
  • brænder for at give vores beboere en meningsfyldt hverdag, med hverdagstræning som omdrejningspunkt
  • er vant til at arbejde konstruktivt og detaljeret med elektronisk dokumentation og gerne i Nexus
  • har et lyst sind og bidrager positivt til arbejdsmiljøet


Personlige kompetencer (tålmodighed, rummelighed og empati) vil i arbejdet med borgere med demenssygdomme være ligeså vigtige som de faglige kompetencer, hvorfor vi også vil have fokus på disse ved ansættelsen af en ny kollega.

Kan du svare ja til ovenstående, hører vi gerne fra dig.

Yderligere information:
Du vil få grundig introduktion.

Har du lyst til at høre nærmere eller komme på et uforpligtende besøg, hører vi gerne fra dig.

Kontakt områdeleder Jørgen Rasmussen på tlf. 24854043. Du kan også se mere om os på www.brondby.dk/Ablehaven

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Tiltrædelse snarest mulig

Planlagt ferie respekteres.

Ansøgningsfrist:
16. oktober 2019 kl. 08.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Brøndby
  • Onsdag den 16. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
28. december 2024 4
27. december 2024 4
26. december 2024 4
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 5
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 4