Aktivitetsmedarbejder med demensfaglig viden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Har du lyst til at være en del af vores dejlige arbejdsplads Birkely, hvor vi har de demente borgere i centrum?

Vi søger en person, som har stort kendskab til demensområdet, er musikinteresseret og som trives i at gøre en forskel i vores demente borgeres hverdag.
Birkely tilbyder hjemmeboende borgere, diagnosticeret med demens, et ophold i trygge rammer. Du vil være sammen med 6 borgere dagligt og 2 personaler.
Du kan være ergoterapeut, SOSU assistent el.lign.

Vi vægter arbejdsglæde og trivsel meget højt, og vi holder af vores arbejde og interesserer os for hinanden. Det giver en god hverdag med kolleger og borgere – fyldt med smil, latter og humor. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og omsorgsfuld tankegang.

Din opgave er at skabe bedst mulig trivsel for vores demente borgerne med afsæt i den enkeltes ønsker og behov. Du interesserer dig for borgernes livshistorie og er god til at involvere både borgere og pårørende i dit daglige arbejde.

Vi har et stort ønske om, at du er musikinteresseret (selv spiller evt. klaver) så vi, via musikken, kan få kontakt til, og kommunikere med, vores demente borgere.

Som aktivitetsmedarbejder i Birkely skal du kunne bringe både din egen faglighed ind i aktiviteter, samt være en del af det tværfaglige arbejde. Du er med til at sikre, at borgerne får en god dag, og at de oplever et organiseret tilbud, som matcher deres individuelle behov.
Dit blik skal være hele vejen rundt om ressourcer, funktionstab, aktivitetsniveau og det levede liv. Sammen med borgerne iværksættes den nødvendige intervention, som sigter mod, at borgerne kan klare sig i hverdagen med mindst mulig hjælp og størst mulig livskvalitet.

Din nye arbejdsplads
Herlev Kommunes Aktivitetscenter, Lille Birkholm, Sennepshaven 2, 2730 Herlev
er et aktivitetscenter for hjemmeboende borgere over 65 år. Birkely er en del af Aktivitetscentret i egne hyggelige lokaler, som er specielt indrettet til demente borgere.
Aktivitetscentret er beliggende i et naturskønt område (hvilket vi udnytter mest muligt til udendørs aktiviteter).
Vi bor tæt på offentlige transportmidler, og der er gratis parkering.

Dine kollegaer i hele huset er henholdsvis ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter, SOSU- og sygehjælpere, så din hverdag vil også byde på et givende tværfagligt samarbejde. Derudover er der en administrativ medarbejder og en teamleder.

Om dig - vi lægger vægt på – at du:
  • har en solid viden og erfaring med demensområdet og med aktivitetsdeltagelse uanset funktionsniveau
  • er musikinteresseret
  • er god til at samarbejde og kommunikere med borgere, pårørende og kollegaer
  • tør tænke nyt
  • er kreativ og idérig i løsningen af de pædagogiske aktiviteter, kreative projekter mv. som skaber indsatser af høj kvalitet.
  • trives med selvstændigt arbejde i en omskiftelig hverdag og kan hjælpe med ex. toiletbesøg
  • kan fungere i en hverdag med mangeartede opgaver og kan formidle viden
  • er nysgerrig og anerkendende

evt. kendskab til Nexus vil være en fordel

Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads i smukke rammer, hvor vi bruger den omkringliggende natur så meget som muligt
  • en dynamisk arbejdsplads med et fagligt inspirerende miljø
  • faglig sparring internt i afdelingen.
  • spændende og udfordrende opgaver.
  • engagerede søde kolleger med lyst til faglig udvikling.
  • en kultur, hvor vi skal kunne varetage hinandens opgaver og aktiviteter, når det er nødvendigt.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. juli 2020. Arbejdstiden ligger på hverdage i dagtimerne.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. I forbindelse med ansættelse indhenter Herlev Kommunes Aktivitetscenter straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler:
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 14. maj 2020 inden kl. 12.00.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 25. maj 2020.

Ansøgningen skal vedlægges:
  • Eksamenspapirer & autorisation
  • CV med tidligere beskæftigelse.


Få mere at vide:
For yderligere information om Herlev Kommunes Aktivitetscenter kan du kontakte Teamleder Tove Lundgaard 4452 6202/ 2388 4556.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Herlev
  • Torsdag den 14. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Herlev over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 3