Leder af plejeboligerne på Møllegården

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Gladsaxe kommune søger en leder, der med synlighed og nærvær skaber tillidsfulde relationer til medarbejdere, ledere, beboere og pårørende i hverdagen. Personcentreret omsorg og rehabilitering giver mening for dig, og du evner at omsætte tankerne bag disse begreber til handling.

Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse, erfaring med at lede ledere og en eller flere efteruddannelser fx en masteruddannelse inden for ledelse.

Plejeboligerne på Møllegården og Egegården har i en årrække haft samme leder, men fra august 2022 vil der være en leder hvert sted. Vi vil gerne gøre dig opmærksom på, at du også kan søge stillingen som leder af plejeboligerne på Egegården.
Dine opgaver og kompetencer

Du kan skabe et hjem. Møllegården er et hjem for beboerne, og det er vigtigt, at du kan skabe en hjemlig atmosfære. Det gør du blandt andet ved at være synlig og tilgængelig for ledere, medarbejdere, beboere og pårørende.

Du kan skabe balance mellem stabilitet og udvikling. Du har en finger på pulsen og ved, hvad der rør sig både i omverdenen og i den organisation, du bliver leder for. Du medinddrager andre og skaber dermed et godt fundament for at træffe holdbare beslutninger. Med dig som leder vil forandringer blive opfattet som meningsfulde.

Du kan sætte retning og uddelegere. Med klar og tydelig kommunikation evner du at skabe følgeskab, så alle på arbejdspladsen kender visioner og hensigter. Du er i stand til at uddelegere ansvar og får fulgt op. Du kan give de daglige ledere tydelige rammer for deres råderum og følger op på forventninger i en tillidsfuld og tryghedsskabende dialog.

Du har styr på ressourcerne. Det er dit ansvar at styre økonomien og den daglige drift. Du er garant for, at der er overblik, gode arbejdsgange og styr på økonomien, så der er ro til plejen og driften. Du er med andre ord god til ressourcestyring, uanset om det handler om økonomiske, tekniske, tidsmæssige eller menneskelige ressourcer.

Du kan forankre og implementere. Du skal sikre en fortsat forankring af Tom Kitwoods tanker om personcentreret omsorg. Du får også en central rolle i Møllegårdens re-implementering af Fælles Sprog III, da Gladsaxe kommune om kort tid overgår til Nexus Standard.
Psykologisk tryghed og en attraktiv arbejdsplads
I Gladsaxe kommune har et midlertidigt politisk udvalg med borgmesteren som formand arbejdet med perspektiver for det gode liv i plejebolig. Arbejdet er nu afsluttet, og organisationen er i gang med at implementere anbefalingerne. Det indebærer blandt andet ekstern supervision, hvor vi arbejder med at styrke den psykologiske tryghed med afsæt i Dorthe Birkmoses tanker.

Det er vigtigt, at du kan skabe et udviklings- og læringsmiljø på arbejdspladsen, hvor der trygt kan tales om uhensigtsmæssigheder og fejl, så I lærer af dem og udvikler jer på den baggrund. Din evne til at skabe tillidsfulde relationer og åbenhed skal gøre jer i stand til at handle foregribende på signaler af enhver art.

Arbejdskraft er en knap ressource, og derfor er det afgørende, at du evner at skabe rammerne for et godt arbejdsliv for de ansatte. De er på udkig efter psykologisk tryghed, et godt og anerkendende arbejdsmiljø og muligheden for at bruge deres faglige kompetencer meningsfuldt.

En attraktiv arbejdsplads og en god plejebolig er et sted, hvor der er kompetente medarbejdere. Vi forventer, at du kan se med nye øjne på hvilke fagligheder, der kan løse hvilke opgaver og finde kreative løsninger, der skaber kapacitet til at understøtte en god hverdag for beboerne. Det kunne også handle om brug af hverdagsteknologi.
Om plejeboligerne på Møllegården
Du bliver leder for en spændende arbejdsplads med mange fagligheder. I alle Gladsaxe kommunes plejeboliger er der – ud over plejepersonalet - ansat terapeuter, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, administration og ejendomsservice. Møllegården har eget produktionskøkken, som laver al mad til beboerne, også varm mad til aftenspisning.

Møllegården har 87 plejeboliger, der ligger i særligt naturskønne omgivelser. Boligerne fremstår moderne og indbydende og er fordelt på to afdelinger. Den ene afdeling rummer 45 to-rumsboliger (egnede til ægtepar) i et plan med udgang til egen have.

Møllegården har et demensdaghjem og et geriatrisk daghjem.
Hvad bliver du en del af?
Du kan forvente at blive en del af en ledergruppe, hvor vi samarbejder om at løse opgaverne og indfri de politiske ønsker til vores arbejde. Vi er en integreret del af Social- og sundhedsforvaltningen, hvor vi får mulighed for at bidrage til den strategiske udvikling og sammen er opmærksomme på, hvad nutiden og fremtiden kræver af os.

Det er vigtigt, at du kan se dig selv i Gladsaxestrategien, der med FN’s verdensmål som afsæt udstikker retningen for kommunens udvikling. Vi har fokus på bæredygtighed og arbejder eksempelvis med at mindske madspild og laver økologisk og klimavenlig mad i produktionskøkkenerne.

Sidst men ikke mindst bliver du leder på en arbejdsplads, hvor du vil opleve høj faglighed og engagement fra både ledere og medarbejdere.
Ansættelsesforløbet

Du er velkommen til at kontakte afdelingschef for Sundhed og Rehabilitering Herle Klifoth på telefon 39 57 55 25 eller på [email protected]. Du kan læse mere om Møllegården på gladsaxe.dk/mollegaarden

Der er ansøgningsfrist 5. juni 2022, og vi forventer at holde 1. samtale 10. juni 2022 og 2. samtale 16. eller 17. juni 2022.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst og ny løn, som vi bruger aktivt.

Bilag: Gladsaxe kommunes ledelsesgrundlag

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
24. december 2024 151
23. december 2024 152
22. december 2024 148
21. december 2024 149
20. december 2024 147
19. december 2024 135
18. december 2024 127
17. december 2024 126
16. december 2024 126
15. december 2024 136
14. december 2024 136
13. december 2024 136
12. december 2024 139
11. december 2024 140
10. december 2024 142
9. december 2024 145
8. december 2024 150
7. december 2024 153
6. december 2024 153
5. december 2024 159
4. december 2024 161
3. december 2024 157
2. december 2024 156
1. december 2024 155
30. november 2024 162
29. november 2024 158
28. november 2024 160
27. november 2024 150
26. november 2024 150
25. november 2024 146
24. november 2024 154