To strukturerede, empatiske og faglige kompetente gruppekoordinatorer til Hjemmeplejen i Vojens

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Haderslev Kommune ønsker at styrke planlægningsfunktionen hos Hjemmeplejen og bemander op på funktionen.

Vil du være med til at gøre en forskel for ældreområdet i Haderslev Kommune?
Kunne du tænke dig at sætte dit præg på udrulningen af Hjemmeplejens nye organisering, hvor arbejdet med rehabilitering, kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt, i samarbejde med borgere og medarbejdere?

Hvem er vi?
Hjemmeplejen i Haderslev Kommune er organiseret i Voksen og Sundhed og er leverandør af personlig pleje, praktisk hjælp og sundhedslovsindsatser. Vi er ca. 400 medarbejdere, der hver dag året rundt, gør vores yderste for at hjælpe, støtte og yde omsorg til de ca. 1.200 borgere, der har vist os den tillid at invitere os ind i deres hjem.

Hjemmeplejen er fremadrettet inddelt i 5 distrikter med en distriktsleder, en teamleder samt 2 gruppekoordinatorer for hvert distrikt. Hvert distrikt består af 50-70 medarbejdere fordelt på døgnets 24 timer.

Kontinuitet og kvalitet for borgerne og medarbejdere
Som gruppekoordinator har du ansvaret for at planlægge, disponere og koordinere ressourcer og kompetencer i tværfagligt samarbejde med afsæt i borgernes behov og visiteret indsatser. Herunder deltage i daglige opgaver sammen med dit team.

Din primære opgave er at sikre, at der dagligt foreligger digitale kørelister tilgængeligt for medarbejderne, så der sikres kontinuitet og kvalitet for borgerne.

Du er loyal overfor og kender Haderslev Kommunes kvalitetsstandarder, værdisæt, retningslinjer, procedure, de politiske- og ledelsesmæssige beslutninger, og kan arbejde ud fra dette.

Du kan læse mere om jobbet i Hjemmeplejen i funktionsbeskrivelsen her.

Vi ønsker os meget af dig
Vi forestiller os, at du er uddannet indenfor social- og sundhedsområdet, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller tilsvarende. Har erfaring med planlægning eller har interesse i at lære det. Du besidder gode IT-kundskaber og opbygger over tid et udvidet kendskab til Nexus, er god til at skabe overblik og er i stand til at organisere og tilrettelægge opgaver og derved sikre fremdrift.

Ingen ansøgere kan det hele, men vi vil lægge særlig vægt på, at du er en fagligt kompetent og ambitiøs koordinator, som besidder personlig gennemslagskraft og formår at være vedholdende i forhold til de daglige arbejdsopgaver på en empatisk måde.

Du:
  • Udfører arbejdet i henhold til gældende kvalitetsstandard, retningslinjer og vejledninger
  • Evner at navigere mellem fokus på borgerperspektiv og fokus på det faglige perspektiv
  • Har gode mundtlige og skriftlige kompetencer
  • Har økonomisk forståelse for den daglige drift

  • Er tillidsvækkende og har gode samarbejdsevner
  • Fokuserer på anerkendelse i din kommunikation
  • Er loyal i forhold til ledelsen og de beslutninger der træffes i organisationen, og evner at være i dette krydsfelt

Indholdsrig og afvekslende arbejdsdag
Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job med en indholdsrig og afvekslende arbejdsdag, med en engageret og fagligt stærk personalegruppe.

Frihed, service og balance
Vi er en værdibaseret organisation. Det betyder, at vi har så få regler som muligt. Vi søger tværfaglige løsninger i en virkelighed, der hele tiden forandrer sig. Vores værdier er pejlemærker for en kultur, vi tror på sikrer høj trivsel og gode resultater. Du får derfor i høj grad mulighed for at være med til at præge hverdagen, i en hjemmepleje i konstant udvikling.

Vilkår /rammer
Tiden til varetagelse af koordinatorens opgaver vil som udgangspunkt være 50%, dog kan der ved sygdom, ferie og andre særlige situationer være afsat mere tid til koordinering. De resterende 50% af tiden bruges i basisfunktion. Som koordinator indgår du ikke i weekendvagterne, men skal påregne at indgå i ferie- og helligdagsplanlægningen på lige vilkår med resten af medarbejderne.

Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2021.

Interesseret i jobbet?
Få flere oplysninger hos distriktsleder Inger Philipsen Christensen på telefon 40 49 06 37, mail: [email protected] eller hos teamleder Glenn Michael Gandrup-Knudsen på telefon 51 21 10 84, mail: [email protected]

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest onsdag den 1. september 2021.
(Vi ansætter løbende, så send gerne en ansøgning hurtigst muligt)

Ansættelsessamtale vil være den 6. september 2021.

Om Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 16.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
23. november 2024 114
22. november 2024 121
21. november 2024 119
20. november 2024 127
19. november 2024 129
18. november 2024 129
17. november 2024 134
16. november 2024 135
15. november 2024 139
14. november 2024 134
13. november 2024 140
12. november 2024 131
11. november 2024 128
10. november 2024 122
9. november 2024 122
8. november 2024 119
7. november 2024 103
6. november 2024 108
5. november 2024 103
4. november 2024 103
3. november 2024 102
2. november 2024 102
1. november 2024 111
31. oktober 2024 108
30. oktober 2024 103
29. oktober 2024 107
28. oktober 2024 102
27. oktober 2024 110
26. oktober 2024 110
25. oktober 2024 79
24. oktober 2024 101