Social- og sundhedselever til start på Grundforløb 2 – ordinært forløb til SSH og SSA + DigiTech SSA-linje

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Fyn

Hos Assens Kommune søger vi:

  • Social- og sundhedselever til start på Grundforløb 2 i januar 2023
  • Social- og sundhedsassistentelever til start på Grundforløb 2 på DigiTech-linien med start januar 2023
  • Social- og sundhedselever til opstart på Hovedforløb januar 2023

Om uddannelserne


Grundforløbet tager maks 20 uger, afhængigt af din uddannelsesbaggrund, og er adgangsgivende til Hovedforløbet, uanset om du vælger uddannelsen som social- og sundhedsassistent (SSA) eller social- og sundhedshjælper (SSH). Her får du en grundviden om bl.a. kommunikation, rehabilitering og sundhed.

Social- og sundhedsassistentelev
Som social- og sundhedsassistentelev uddannes du til at varetage medicinadministration, sygeplejefaglige vurderinger, tilrettelægge og udføre rehabiliterende tiltag og handlinger i tæt samarbejde med andre faglige samarbejdspartnere. Vejledning og kommunikation med borgeren og de pårørende er også en del af uddannelsen. Samtidig arbejder du med velfærdsteknologi og forskellige digitale løsninger.

Uddannelsen varer, efter grundforløbet 2 år, 8 måneder og 2 uger og veksler mellem skole og praktik. I nogle tilfælde kan uddannelsen afkortes.

Du er garanteret alle praktikpladser i løbet af dit uddannelsesforløb, såvel på ældreområdet, i psykiatrien som i en sygehuspraktik.

Social- og sundhedsassistentelev på DigiTech-linjen
Social- og sundhedsassistentelev på DigiTech-linjen er en uddannelse, hvor der er særligt fokus på velfærdsteknologi og den værdi teknologi kan skabe for borgerne.

Som DigiTech-elev skal du lære det samme i teori og praksis som de øvrige social- og sundhedsassistentelever, men herudover kan du glæde dig til at lære en masse om teknologi og digitalisering på velfærdsområdet. Når du er færdiguddannet, står du med gode kort på hånden ift. fremtidens arbejdsmarked og videreuddannelse.

I undervisningen kan du forvente, at det digitale gennemsyrer den måde din undervisning og din læring bliver tilrettelagt på.

I praktikken bliver du rollemodel ift. at tænke velfærdsteknologi ind i borgernes hverdag. Her møder du også din praktikkoordinator, som er videreuddannet inden for DigiTech og klar til at støtte og vejlede dig til den bedst mulige uddannelse.

Mød vores elev, Cecilie, som fortæller, hvordan det er at være DigiTech-elev.

Social- og sundhedshjælperelev
I løbet af uddannelsen som social- og sundhedshjælper lærer du at udføre pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt at vejlede borgerne i forhold til at få hverdagen til at fungere. I takt med din udvikling vil du gradvist få flere selvstændige arbejdsopgaver.

Uddannelsen varer 14 måneder og veksler mellem skole og praktik.

Du er garanteret en praktikplads under hele dit uddannelsesforløb, og i Assens Kommune kommer du både ud i en plejebolig og i en hjemmeplejegruppe.

Vi tilbyder dig


Du er under hele uddannelsesforløbet ansat af Assens Kommune, og vi tilbyder dig en alsidig og bred social- og sundhedsuddannelse med:

  • Engagerede praktikkoordinatorer og kollegaer med høj faglighed og et højt ambitionsniveau
  • God struktur på uddannelsen og klare aftaler
  • Et læringsmiljø med masser af personlige udfordringer, udvikling og ansvar
  • Et godt socialt miljø med øvrige elever og kollegaer
  • Gode jobmuligheder efter endt uddannelse.
  • Direkte adgang til IntoWords (elektronisk hjælp til læsning/skrivning).

Om dig


Vi lægger vægt på, at du:

  • Er reflekterende, ansvarlig og initiativrig
  • Tager ansvar for egen uddannelse og er fagligt nysgerrig
  • Er mødestabil og ser værdien i at indgå i et praksisfællesskab, hvor vi ’løfter i flok’
  • Har en god situationsfornemmelse og er empatisk og tillidsvækkende.

VIGTIGT:
Læs denne vejledning, inden du udfylder ansøgningen, så du får det hele med.

For at komme i betragtning til stillingen som elev, skal du vedhæfte et optagelsesbrev og en uddannelsesplan fra Social- og Sundhedsskolen Fyn til din ansøgning. Du får en uddannelsesplan og et optagelsesbrev ved at gå ind på optagelse.dk og søge om optagelse på Grundforløb 2. Du indkaldes herefter til en individuel samtale med en vejleder, hvorefter du får udarbejdet uddannelsesplan og optagelsesbrev. Har du spørgsmål til din ansøgning til Grundforløb 2, kan du henvende dig på Social- og Sundhedsskolen Fyn for at booke en vejledningstid på www.sosufyn.dk eller ved at ringe på 63 10 27 00 - tast 1.

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Du skal i nogen omfang påregne skiftende arbejdstider og hjemmeforberedelse i både skole og praktik.

Praktikpladserne er fordelt over hele Assens Kommune. Du skal kunne transportere dig og være på praktikstedet til arbejdstids begyndelse og afslutning, og du skal kunne færdes på cykel.

Du vil blive bedt om at aflevere en straffeattest forud for ansættelse.

Voksenelevløn
Er du over 25 år og opfylder kriterierne, kan du søge om voksenelevløn. Ansøgningsskemaet skal vedlægges ansøgningen.

Voksenlærlingeløn
Hvis du er over 25 år, skal du kontakte Jobcentret i din hjemkommune for at undersøge, hvorvidt du er berettiget til voksenlærlingeløn.

Har du spørgsmål?


Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesafdelingen i Assens Kommune.

Du kan læse mere om uddannelsen på www.assens.dk/elev og på www.sosufyn.dk.

Du kan også se, hvad et SOSU-job indebærer hos os i Assens Kommune på Meningsfulde job med høj faglighed, Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent.

Ansættelsesprocessen


Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, så søg gerne allerede nu og senest den 9. november 2022.

Alle dine oplysninger i ansøgningen afgiver du på tro og love mht. indhold og rigtighed.

Ansættelsessamtaler


Vi forventer at afholde samtaler i uge 46, 2022. Du vil blive indkaldt til samtale via mail, så vær opmærksom på, at mailen kan havne i ”uønsket post”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan kun søgestillingen som elev ved at klikkeansøgningslinketellerved at ind www.assens.dk/job og søge via stillingsopslaget.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper i Fyn over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
25. december 2024 34
24. december 2024 34
23. december 2024 34
22. december 2024 35
21. december 2024 35
20. december 2024 38
19. december 2024 35
18. december 2024 36
17. december 2024 37
16. december 2024 38
15. december 2024 38
14. december 2024 38
13. december 2024 38
12. december 2024 38
11. december 2024 36
10. december 2024 36
9. december 2024 37
8. december 2024 37
7. december 2024 37
6. december 2024 38
5. december 2024 35
4. december 2024 33
3. december 2024 29
2. december 2024 29
1. december 2024 29
30. november 2024 34
29. november 2024 36
28. november 2024 43
27. november 2024 41
26. november 2024 42
25. november 2024 42