Lagerchef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sunds

Lagerchef

Til drift og udvikling af intern logistik- og lagerfunktion

Har du relevant erfaring med at drive og lede den daglige drift i en intern logistik- og lagerfunktion? Er du vant til at optimere og automatisere arbejdsgange og -processer som en naturlig del af din arbejdsdag? Og er du en dygtig, vellidt og motiverende leder, der viser retningen og går forrest? Så er denne stilling muligvis noget for dig…

Du bliver en del af en international koncern, der blev grundlagt i 1964. Siden 2011 har vi været en del af den globale konglomerat Kyocera, der i dag beskæftiger mere end 76.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af forskellige produktområder.

Hos Kyocera Unimerco er ca. 700 medarbejdere ansat på tværs af 14 selskaber i Danmark og i udlandet. Heraf arbejder ca. halvdelen på vores hovedkontor i Sunds ved Herning.

Vi er både en produktionsvirksomhed, der bl.a. producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden og en handelsvirksomhed, som sælger befæstelsesværktøjer, primært til byggeindustrien.

Ansvar for den daglige drift samt udvikling og optimering af lagerfunktion
Du bliver leder for 13 dygtige, selvstændige og erfarne logistik- og lagermedarbejdere, der er ansvarlige for ekspeditionen af skærende værktøjer til vores kunder og leverandører i Danmark og i udlandet. Vi håndterer dagligt ca. 500 forsendelser, hvilket stiller store krav til en effektiv og sikker lagerhåndtering.

Vi står overfor en spændende udvikling, hvor vi bl.a. skal implementere nye lagersystemer, ændre layout i afdelingen og indkøre robotter.

Vi søger derfor en dygtig leder, som udover at sikre den daglige drift, også har drivet, lysten og evnerne til at udvikle og optimere hele vores interne logistik- og lagerfunktion.

Du er sikret god sparring om optimering og digitalisering af både Logistikchefen, som bliver din nærmeste leder, samt øvrige kolleger, bl.a. i vores teknologi- og optimeringsafdeling, indkøbs- og produktionsafdelinger.

Viser du, at du både kan og vil, er der gode udviklingsmuligheder i koncernen for dig på sigt. Det kan f.eks. være at arbejde mere globalt med optimering, automatisering samt ensretning af arbejdsgange og -processer på tværs af vores interne logistik- og lagerfunktioner i bl.a. Tyskland, Litauen og England.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver meget operationel involveret og din primære arbejdsopgave bliver at opretholde den daglige drift, så arbejdsgangene flyder optimalt, og varerne sendes ud til rette tid.
Herunder bliver dine arbejdsopgaver:

  • At råvarer og værktøj til brug i vores produktion leveres til rette tid.
  • Konsolidering og prioritering af kundeordrer ift. faste deadlines fra vores transportører.
  • Løbende implementering af forbedringstiltag i samarbejde med vores indkøbsafdeling på vores leverandører for at imødekomme kundeønsker og krav til miljø og sikkerhed.


Samtidig bliver din opgave at optimere den daglige drift ved at identificere optimeringsmuligheder samt automatisere og digitalisere eksisterende og nye systemer, arbejdsgange og -processer. Det kan bl.a. være optimering af det eksisterende varemodtagelsesflow, etablering af stregkodemærkning af værktøjer mv.

Som leder har du også et tæt samarbejde og en god og åben dialog med dine medarbejdere for at understøtte dem bedst muligt i den daglige driftshåndtering.

Dine kvalifikationer
Du har en relevant ledelsesbaggrund indenfor intern logistik og lager.

Dertil har du:

  • Minimum 3 års relevant erfaring fra en lignende lederstilling, hvor du allerede har bevist, at du er en dygtig, involverende og synlig personaleleder.

  • Gode projektlederegenskaber og har med succes implementeret nye innovative løsninger, som har optimeret og automatiseret processer i en intern logistik/lagerfunktion.
  • Flair for IT og er vant til at anvende IT-systemer som en naturlig del af din arbejdsdag.

  • Gode engelskkundskaber i både skrift og tale.

Du har masser af drive og gå-på-mod. Du mistrives derfor med stilstand men motiveres af fremdrift og muligheder for optimering – men mister aldrig fokus på den daglige drift.

Bliv en del af et godt hold
Vi er ambitiøse og engagerede og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden, det samfund vi er en del af og det gode arbejdsliv. Vi tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse.

Vi serverer sunde måltider i vores medarbejderrestaurant, har overskudsdeling, fitnessrum og fysioterapeut m.v. – men ved også, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.

Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af vores mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, løb, yoga, jagt, golf, multimedia og meget mere.

Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Logistikchef Michael Mølgaard eller HR Manager Lotte Nyegaard Wedel på tlf. 97 14 14 11.

Vær opmærksom på, at vi ikke har ansøgningsfrist på stillingen. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Supply Chain Management", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sunds.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Supply Chain Management
  • Sunds

Lignende jobs

  • Dynamics 365 Supply Chain Consultant

    Dynamics 365 Supply Chain Consultant - Denmark This client are pioneers in the IT industry, delivering high quality solutions in Pharma, Food, Beverage and Chemical industry, according to indus..
    • Supply Chain Manager
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • D365 F&O Supply Chain Consultant

    Supply Chain ConsultantAre you ready to take your Dynamics 365 Supply Chain expertise to new heights?Our client is looking for a Senior D365 Supply Chain Consultant to join a forward-thinki..
    • Supply Chain Manager
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • D365 F&O Supply Chain Consultant

    Supply Chain ConsultantAre you ready to take your Dynamics 365 Supply Chain expertise to new heights?Our client is looking for a Senior D365 Supply Chain Consultant to join a forward-thinki..
    • Supply Chain Manager
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som supply chain manager i Sunds

Herunder ser du udviklingen i udbudte supply chain management i Sunds over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal supply chain manager.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte supply chain manager i Sunds over tid

Dato Alle jobs som supply chain manager
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0