Sygeplejersker til Hjerne- og Nervesygdomme, Aabenraa

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Hjerne- og Nervesygdomme søger vi 2 sygeplejersker til faste stillinger på 37 timer/uge (timeantal kan justeres efter ønske) med tiltrædelse den 1. april 2024 eller efter aftale.

Når man trives i sit arbejdsliv, leverer man en bedre sygepleje til patienterne – og når kolleger sammen yder sygepleje af høj kvalitet, opleves der arbejdsglæde og trivsel.
Kolleger, planlægger og ledere gør deres bedste hver eneste dag for at skabe denne sammenhæng mellem kvalitet og arbejdsglæde.

Patienter med hjerne- og nerveskader:
Neurologi er et meget spændende speciale, hvor vi i hvert eneste forløb må se individuelt på patienten. Der er nemlig mange faktorer, der spiller ind, når mennesker erhverver en hjerneskade, herunder skadens placering, behandlingsmuligheder, patientens mestringsevne, netværk m.m.
Vi er et tværfagligt team, der arbejder sammen omkring disse patientforløb – vi kan være med til at gøre en stor forskel hver dag.

Patientkategori:
De patienter, der typisk er indlagt på sengeafsnittet:

  • Patienter med apopleksi og/eller til observation for apopleksi
  • Patienter med kramper/epilepsi
  • Patienter med kræft i hjernen
  • Patienter med symptomer i form af svimmelhed, hovedpine, føleforstyrrelser og andet

Hjerne- og nervesygdomme er en afdeling, hvor der både er længere forløb, akutte forløb, unge patienter, ældre patienter, og frem for alt en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er under 5 dage.

I 2008 kom der en ny medicin, Actilyse, som kan opløse blodproppen i hjernen. Behandlingen skal gives inden for 4,5 timer fra symptomdebut. Det er en akut behandling, og jo hurtigere vi er, jo bedre kan vi behandle patienten.

Funktioner/udvikling:
Ambulatoriet og sengeafsnittet er én enhed, og flere sygeplejersker har funktion begge steder, hvilket skaber sammenhæng og forståelse for både medarbejdere og patienter. Sygeplejersker har selvstændige sygeplejeambulatorier inden for epilepsi, apopleksi, parkinson, og fra den 1. april 2024 varetager vi også demensområdet. Der er rig mulighed for udvikling, og vi vil sammen med dig tilrettelægge netop den karriereplan, som passer til dine kompetencer og dine ønsker.

Oplæring/læringskultur:
Om du er erfaren eller nyuddannet, så tilrettelægger vi sammen med dig dit forløb. Både ledelsen og kolleger vil gøre alt for at guide dig ind i det neurologiske speciale.
Du vil opleve en afdeling, hvor der er respekt, arbejdsglæde, åbenhed og tillid, og hvor humor er en stor del af hverdagen. Der arbejdes struktureret med kompetencekort, som sikrer den bedst mulige introduktion. Der er blandt andet en Klinisk Praksisansvarlig sygeplejerske, som er en sygeplejerske, der har mere end 13 års erfaring inden for neurologien og som, sammen med de andre kolleger, vil hjælpe dig ind i specialet.

Organisering af afdelingen:
Afdelingen ligger i Aabenraa. Sengeafsnittet er normeret til 20 patienter. Akutte patienter indlægges på FAM, og ved behov for indlæggelse flyttes patienten derefter til sengeafsnittet.

Da afdelingen har trombolysefunktion, er der altid én neurologisk sygeplejerske i hver vagt, der er trombolyse-ansvarlig - dette betyder, at du aldrig vil være alen sygeplejerske i vagt.

Der arbejdes dagligt i 2 teams med stort fokus på at inddrage patienter og pårørende. Du vil have ansvaret for en mindre gruppe patienter i samarbejde med en sygeplejerske og/eller en social- og sundhedsassistent.
Vi har dagligt ”Timeout”, som er et 10 minutters tværprofessionelt statusmøde, hvor alle patienter drøftes efter en fastlagt dagsorden. I forlængelse af dette afholder plejegruppen dagligt ”Plejestatus”, som er et lille statusmøde, der hjælper til at skabe sammenhæng mellem krav og ressourcer. Her aftales der, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hinanden færdige den pågældende dag.

Der er ansat en tværfaglig planlægger, der sammen med oversygeplejersken gør alt for at tilgodese ønsker og behov for personalet. Alle medarbejdere på Hjerne- og Nervesygdomme tager del i vagtbemandingen, og de fleste arbejder hver 3. weekend. Der er også mulighed for at arbejde hver 2. weekend – afhængig af hvad der passer ind i dit privatliv. Der arbejdes 8-timers vagter – også i weekenderne. Der er gode muligheder for at bytte vagter indbyrdes, og alle er interesserede i at hjælpe.

Din profil:

  • Du er uddannet sygeplejerske, er positiv og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Du udviser empati og engagement, samt reflektere over din sygepleje.
  • Gerne neurologisk erfaring, men ikke et krav.

Ansøgningsfristen er 21. februar 2024, og ansættelsessamtaler er planlagt til 26. februar 2024.

Uanset om du ønsker at tale med chefsygeplejersken, oversygeplejersken eller én af dine kommende kolleger, så har alle en interesse i at vise dig afdelingen og besvare dine spørgsmål. Du er også meget velkommen til at komme på besøg, hvor du evt. kan overvære Time-out, plejestatus mm.

  • Din kommende kollega kan træffes på 79 97 27 62 (der vil på alle tider af døgnet være en sygeplejerske på dette telefonnummer).
  • Oversygeplejerske Tanja Bender kan kontaktes på 79 97 27 03
  • Chefsygeplejerske Tina Krog kan træffes på telefon 79 97 73 24


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Aabenraa
  • Onsdag den 21. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Aabenraa over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 6
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 10
11. december 2024 11
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 8
1. december 2024 10
30. november 2024 10
29. november 2024 9
28. november 2024 7
27. november 2024 6
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 6