De midlertidige pladser i Allerød udvider og søger derfor 2 sygeplejersker til dagvagt.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

De midlertidige pladser (DMP) i Allerød Kommune søger 2 sygeplejersker med tiltrædelse 1. maj 2020. Stillingerne er på 32 – 37 timer om ugen.

Arbejdstiden ligger fortrinsvis i dagtiden med enkelte aftenvagter i ferieperioder samt weekendvagt hver 3. weekend.

Om stillingen
Vi har fået mulighed for at udvide til 15 midlertidige pladser og derfor har vi behov for flere sygeplejersker til at varetage helhedssygeplejen hos vores komplekse borgere. Vi arbejder med kontaktpersonsordningen med udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer.

Vi sætter fagligheden højt, så borgerne bliver systematisk triageret på daglige Triagemøder (specielt udviklet triage til DMP) og her bliver der i et tværfagligt forum lagt handleplaner for borgerne.

Vi har et godt og tæt samarbejde med de praktiserende læger, vi har mulighed for at tage CRP på afdelingen og dagligt sende mikrobiologiske prøver direkte til den mikrobiologiske afd. på Herlev sygehus.

I nærmeste fremtid skal vi til at anlægge PVK og give IV behandling her, dette på baggrund af, at vi som noget nyt er startet med et spændende og højt fagligt samarbejde med det Tværsektorielle udekørende team, akut modtagelsen fra Nordsjællands Hospital. Sygeplejersker der er tilknyttet akutmodtagelsen kan kontaktes alle dage for sparring eller besøg for at iværksætte evt. behandling eller forebygge indlæggelser.

Som sygeplejerske på DMP er der god mulighed for at jonglere med alle dine kompetencer, men også en rig mulighed for at opnå en stor viden om den primære sektor, da vi samarbejder meget med alle dele af organisationen i Ældre og sundhed. (Visitationen, hjemmeplejen, demenskonsulenter, plejecentre, Genoptræningen, Kostkonsulent).

Vi har igennem ca. 1 år arbejdet med omsorgssystemet Cura og FS3.

Om os
Vi modtager årligt ca. 180 borgere med forskellige komplekse problemstillinger. De fleste borgere kommer fra sygehusene, hvor de i højere grad bliver udskrevet hurtigt efter endt behandling.

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team af engagerede og kompetente sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social og sundhedshjælpere. Det tværfaglige teams kerneopgave er - i tæt dialog med borgeren - at finde frem til de mål og den indsats, som passer til den enkelte borger.

Vi har et meget tæt samarbejde med hjemmeplejen, til stor gavn for vores borgere i overgangene fra de midlertidige pladser og eget hjem.

Vi søger en sygeplejerske:
  • Der har lyst til at være med til at udvikle sygeplejen i det borgernære sundhedsvæsen på de midlertidige pladser.
  • Der har lyst til et tæt samarbejde med borgeren og de pårørende.
  • Der har lyst til at arbejde professionelt med komplicerede sundhedsproblematikker samt medvirke til fortsat faglig udvikling.
  • Der har lyst til at arbejde tværfagligt og være med til at sikre at borgeren kommer godt videre.
  • Der har lyst til at uddanne studerende.


Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet.
  • God introduktion og oplæring.
  • En udfordrende arbejdsdag med alsidige opgaver.
  • En høj grad af tværfagligt samarbejde.
  • Et sundt arbejdsmiljø med omsorg for hinanden.
  • En arbejdsplads med dygtige, hjælpsomme og positive kollegaer.


Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for sygeplejersker.

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Mette Skjoldager Tang på tlf. 51 52 25 65 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest 19. marts 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 25. marts 2020.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4b5c8bcd)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Allerød
  • Torsdag den 19. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Allerød over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 3
15. november 2024 3
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 3