Har du en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje? Så har vi jobbet til dig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Mange specialuddannede sygeplejersker søger desværre væk fra sengeafsnittene efter endt uddannelse, og det synes vi er rigtig ærgerligt, da sengeafsnittene i den grad også har brug for de kompetencer, som en specialuddannet sygeplejerske kan bidrage med for at sikre kvalitet i patientforløbene.

På afsnit 11 søger vi dig, som kan se værdien i også at prioritere sygeplejen på et sengeafsnit og bidrage med nytænkning, en teoretisk velfunderet tilgang og ikke mindst en personlighed som passer netop ind i vores gruppe.

Ansvarsområder og opgaver

Ansvar og opgaver er som beskrevet i funktionsbeskrivelsen, og omhandler bl.a. at du som Specialuddannet sygeplejerske har et særligt ansvarsområde i relation til at udføre, formidle, sparre og evaluere klinisk psykiatrisk sygepleje i komplekse og svære patientforløb i den daglige kliniske praksis. Specialsygeplejersken bidrager yderligere til projekter på tværs af centret samt i afsnittet, varetager diagnostisk afklaring og samarbejder med Souschef og afdelingssygeplejerske om implementering, kvalitetsudvikling og planlægning af kompetenceudvikling.

Det er af stor vigtighed for afsnittet, at du brænder for den praksisnære kliniske sygepleje, og ser en værdi i at alle vagtlag har behov for indsatser for at styrke den samlede kvalitet i afsnittet. Vi har ansat faste nattevagter og et fast aftenhold af social- og sundhedsassistenter, hvilket betyder, at der nogle gange vil være brug for sparring, oplæring og vejledning for aftenholdet. Det vil ligeledes gælde for vores nathold i morgentimerne en gang imellem eller ved vagtskiftet aften til nat.

Ligesom andre med specialfunktioner i afsnittet prioriterer vi, at du vil få afsat tid til dine opgaver og efter aftale med afdelingssygeplejersken. Personalegruppen er kendt for at være yderst åbne for tiltag, der kan udvikle og sikre sygeplejen, og de har selv mange ideer, som prioriteres gennem forbedringstavlen.

Afsnittet:

Afsnittet er normeret til 16 patienter, typisk i alderen 18-67 år, med behandlingskrævende tilstande inden for depression, bipolar lidelse, skizofreni og angst. Rigtig mange har også dobbeltdiagnoser.

Vi arbejder aktivt med recovery og rehabilitering og inddrager patienterne i udarbejdelsen af patientplaner og behandlingsplaner. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at rekruttere recoverymentorer, og håber vi kan få ansat den helt rigtige.
Inddragelse og feed-back fra såvel patienter som pårørende er en vigtig del af vores kontinuerlige forbedringsarbejde for at sikre høj tilfredshed med den ydelse, vi leverer på tværs af faggrupperne.

Medarbejderindflydelse er også af stor vigtighed for os, og du får rig mulighed for at kunne påvirke arbejdsgangene og komme med nye spændende forslag og initiativer via forbedringstavlen.

Vi har fokus på at reducere genindlæggelser ved at sikre god koordinering af netværksmøder og samarbejde med ambulante enheder. Vi er ligeledes afsnit for to Patientstyrede senge, hvor ambulant tilknyttede patienter kan få en kontrakt og indlægge sig selv i afsnittet uden om akutmodtagelsen.

Vi kan tilbyde både Mentorordning, Supervision, at du bliver en del af et stort Psykiatrisk Center med mange specialer, massageordning, motion og fitness i Centrets egne lokaler samt kurser hos ”Skolen for Recovery” som ligger på matriklen

Hvem er vi

Som gruppe er vi præget af stor diversitet, og det er noget, vi vægter meget højt – både i forhold til samarbejdet samt kvaliteten af den behandling, vi tilbyder.

Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til køn, alder, uddannelse og specialeerfaring ligeså vel som der er ekstroverte, introverte og dem lige midt i mellem; Nogen snakker meget, andre griner ulideligt højt, én er den der tysser på de andre og en helt anden er dén, som taler før der tænkes og til tider kommer med upassende kommentarer.

Alt i alt; Vi er rummelige og har plads til stort set alle, og det betyder også, at vi møder patienterne som (og hvor) de er.

Vi vægter at lære af hinanden og have fokus på den enkeltes ressourcer og kompetencer, personlige som faglige, og søger dermed også en ny kollega, som er bevidst om, hvad han/hun vil kunne bidrage med i en gruppe og ikke mindst i forhold til behandlingsforløbene.

Så hvad laver du i din fritid, som du kunne bringe med i arbejdet her på afsnit 11? Har du tidligere erhvervserfaring, som ville kunne komme i spil? Hvilke personlige kompetencer ville vi ikke kunne sige nej til?

Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø og medvirke til, at alle møder glade og trygge op på arbejdet. Der er en varme og en omsorg i afsnittet, som er helt uvurderlig, og det skinner af på både sammenholdet og patientplejen. Derfor taler vi også med hinanden – ikke om hinanden.

Og hvorfor nu det store fokus på os som gruppe; jo, det er nemlig som gruppe, vi står stærkest. Det er grobunden for, at vi kan give en kvalificeret behandling til patienterne og deres pårørende.

Hele afsnittet glæder sig til at få en specialuddannet sygeplejerske, så vi håber at finde den helt rigtige kandidat.

Ansættelsesvilkår:
I Region Hovedstaden skal vi på skrift formelt set angive stillingsopslag på 37 timer om ugen. Hvis du har spørgsmål til timeantal, er du velkommen til at kontakte mig.

Stillingen er fortrinsvis i dagvagter, og stillingen er weekendfri.

Opstart 1. november 2021 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Ansøgningsfristen er d. 24 september, og der kan ved behov afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen eller komme og se afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Hansen på tlf. 2617 4593 eller mail: [email protected]

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Ballerup
  • Fredag den 24. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 8
14. december 2024 8
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 8
10. december 2024 8
9. december 2024 8
8. december 2024 8
7. december 2024 8
6. december 2024 8
5. december 2024 6
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 6
28. november 2024 7
27. november 2024 7
26. november 2024 7
25. november 2024 6
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 5
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 6