Sygeplejersker til Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Kunne du tænke dig at arbejde i en afdeling med fokus på gode og effektive patientforløb, hvor udgangspunktet er den enkelte patients behov? Og synes du det er spændende at arbejde med komplekse, korte og intense patientforløb?

Så er det dig vi søger, til en af vores tre faste stillinger i Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.

Om os
Akutmodtagelsen er en arbejdsplads, med mange spændende og faglige udfordringer. Afdelingen varetager skadestuefunktion og modtager alle akutte kirurgiske- og medicinske patienter til indlæggelse.

Arbejdsopgaverne i afdelingen er meget varierende, og er prægede af korte, intense patientforløb, som udfordrer sygeplejerskerne i deres kompleksitet. Fokus for arbejdet i afdelingen er, det gode effektive patientforløb, med udgangspunkt i den enkelte patients behov. Der er rig mulighed for faglig og personlig og kompetenceudvikling.

Akutmodtagelsen består både af sygeplejersker og behandlersygeplejersker, der selvstændigt behandler en række patienter. Dette koncept udvikles kontinuerligt for at øge behandlersygeplejerskernes selvstændige kompetencer.

Bornholms Hospital er i konstant udvikling, det betyder at vi i afdelingen, arbejder både tværfagligt og tværsektorielt med mange forskellige samarbejdspartnere omkring patienterne. Afsnittet er fysisk tæt placeret på Intensiv og Akut Sengeafsnit, hvilket betyder at vi i de tre afsnit har et tæt samarbejde om patientforløbene.

Vi kan tilbyde:

  • en alsidig, udfordrende og travl arbejdsplads
  • struktureret introduktion og oplæring med planlagte samtaler og kontinuerlig undervisning i afdelingen
  • et veludviklet kompetenceudviklingsprogram som starter fra ansættelsestidspunktet
  • dygtige, erfarne og engagerede kollegaer, hvor der altid er plads til sparring
  • et godt fagligt og tværfagligt miljø
  • et godt læringsmiljø
  • en arbejdsplads, hvor der dagligt arbejdes med at sikre et godt arbejdsmiljø

Om dig
Udover et godt humør og positiv tilgang til nye udfordringer, er du serviceminded af natur. Du er uddannet sygeplejerske og har klinisk erfaring. Har du desuden akuterfaring er det en fordel, men ikke et krav.

Du skal have lyst og evne til, at arbejde med patienter i alle aldre, og med alle typer af akutte psykiatriske, medicinske og kirurgiske tilstande, samt have en anerkendende og imødekommende tilgang til patienter og pårørendes behov.

Herudover forventer vi, at du:

  • kan fastholde overblikket i pressede/stressede situationer
  • kan overskue mange korte patientkontakter af vekslende karakter
  • er omstillingsparat, fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • er bevidst om dine kommunikative kompetencer
  • har lyst til og flair for at arbejde med it
  • har lyst til og interesse for at arbejde med sygeplejestuderende og andre tværfaglige samarbejdspartnere med praktikker i afdelingen
  • aktivt tager ansvar i planlægningen af egen faglige og personlige kompetenceudvikling

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anette Kragh på telefon 38 67 14 02 eller mail [email protected].

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge i skiftende vagter.

Ansættelsestidspunkt er den 1. november 2021. Eller efter aftale.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den 20. september 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 38.
Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden http://www.næstestopbornholm.dk/

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Rønne
  • Mandag den 20. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Rønne over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 6
23. november 2024 6
22. november 2024 6
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 7
17. november 2024 7