Sygeplejerske til anæstesien i Farsø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farsø

Er du sygeplejerske og ønsker at være en del af et velfungerende anæstesiteam med et spændende speciale og gode arbejdstider, plads til omsorg til den enkelte patient og lyst til ny læring, så læs endelig videre.

Hvem er vi? Vi er en mindre anæstesiologisk afdeling på Farsø Sygehus, der hører under Aalborg Universitetshospital. Vi har et tæt kollegialt bånd både internt og med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi ønsker at udvide flokken med en sygeplejerske, der kan bidrage til at understøtte det gode patientforløb, således vi sammen kan optimere vores arbejdsgang og patientflow. Vi bedøver elektive og akutte ortopædkirurgiske patienter på 6 operationsstuer, servicerer hospitalets øvrige afdelinger samt varetager sygehusets akutfunktion.

Dine arbejdsopgaver
En væsentlig og vigtig del af din hverdag vil bestå af præparationsopgaver, såsom håndtering af apparatur og utensilier, rengøring, varebestilling, opfyldning og klargøring af operationsstuer. Sikkerhed vægtes højt. Derudover vil der være forskellige assisterende funktioner som fx medicinhåndtering, modtagelse og afslutning af operationspatienten. Herunder dialog, monitorering, lejring, venflonanlæggelse og andre afgrænsede opgaver med udgangspunkt i din autorisation og kompetencer. Alt dette i tæt samarbejde med en anæstesisygeplejerske. Afløsning og hjælp i opvågningsafsnittet vil ligeledes være en del af jobbet, hvor du får mulighed for at yde postoperativ sygepleje til patienter i forskellige aldersgrupper med både basale og komplekse problemstillinger. Der vil være tale om medicinadministration, smertebehandling, observation af vitale værdier, blærekateteranlæggelse og sårbehandling. Ligeledes er assistance til smerteblokadeanlæggelse og anlæggelse af ex. Midd-line kath., i samarbejde med en anæstesilæge, en stor del af hverdagen i opvågningen.

Vi lægger vægt på
- At du er ansvarsfuld, med sikkerhed og faglighed vægtende højt.
- At du er fleksibel med vekslende arbejdsopgaver i en omskiftelig hverdag.
- At du kan handle resolut og selvstændigt og går til opgaver med godt humør.
- At du hurtigt kan danne dig et overblik, er struktureret og fremsynet.
- At du kan prioritere din tid og opgaver når det indimellem går lidt stærkt.

Vi kan tilbyde dig
- Grundig oplæring i dine arbejdsopgaver både praktisk og teoretisk.
- At du altid har en kollega tæt på.
- En hverdag med høj grad af selvstændighed.
- At få et indblik i den anæstesiologiske sygepleje med stor variation i arbejdsopgaverne.
- At blive en del af en god personalegruppe på et mindre hospital med tætte relationer.
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på kvalitet, samarbejde, åbenhed og dialog.

Der er tale om en stilling på 37 timer/uge.
Din arbejdstid vil primært være fra 7.30-15.00/16.00 i hverdagen. Vi er dog meget fleksible i planlægningen og forsøger altid at tage hensyn til den enkeltes ønsker.
Du har fri alle helligdage og weekender.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende anæstesisygeplejerske, Lone Frantsen, på mobil 20912753. Hvis du har tid og lyst er en “studiedag” også en mulighed.
Samtaler afholdes 14/9-2022.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Farsø.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Farsø
  • Søndag den 04. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Farsø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Farsø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Farsø over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1