Sygeplejersker, Maniitsoq Sundhedscenter, Grønland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grønland

Styrelsen for Sundhed og ForebyggelsenPersonaleadministrationenPostboks 12303900 Nuuk (Godthåb)Grønlandwww.gjob.gl

----------------------------------------------------------------------

Vi har lige nu brug for to sygeplejersker til vores sengeafdeling. Den ene ønskes med start snarest muligt - senest 1. august og den anden fra 1. september.

Stillingerne kan søges som faste stillinger eller i vikariater af minimum 6 måneder.

Du/I kommer til at samarbejde med de fleste ansatte ved vores sundhedscenter, men særligt med vores læger og det sygeplejefaglige team i vores sengeafdeling. Vores arbejdssprog er dansk fagpersonerne imellem, men vi kommunikerer fortrinsvis på grønlandsk med vores borgere, hvorfor der stilles tolk til rådighed for vores dansksprogede personaler.

Vi tilbyder:

  • En faglig spændende og attraktiv arbejdsplads med mulighed for arbejde med arktisk sygepleje.
  • Mulighed for samarbejde med kommune, socialvæsen, politi og personalet ved vores sygeplejestationer i vores 3 bygder.
  • Gode, engagerede og kompetente kollegaer i et to-kulturelt arbejdsmiljø.
  • Personalepleje på flere niveauer – herunder bl.a. årlig ski– og hytteudflugt i fantastiske naturomgivelser og mulighed for forskellige former for fysisk aktivitet sammen med dine kollegaer.
  • En røgfri arbejdsplads.
  • Enestående arktisk natur. Alle vikarboliger har fjeld- og havudsigt til pukkelhvaler i sommerhalvåret.
  • En arbejdsplads der har fokus på grøn og bæredygtig omstilling.

Vi søger dig/jer, der:

  • Minimum har et par års erfaring som sygeplejerske.
  • Er en moden, selvstændig og stabil sygeplejerske, der er i god balance med dig selv.
  • Er dedikeret og struktureret i dit arbejde.
  • Besidder gode samarbejdsevner.

  • Er et godt match med os, og som har lyst til nye eventyr i Arktis.

Om os:

Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa, og har omkring 60 ansatte fordelt på sundhedscenteret og de tre tilhørende sygeplejestationer i distriktets bygder.

  • Sundhedscenterets sengeafdeling har plads til 18 indlagte patienter i alle aldre med forskellige sygdomsmønster - medicinske og kirurgiske patienter, ligesom der også med mellemrum er psykiatriske patienter indlagt. Personaleteamet består af 4 sygeplejersker, 4 sundhedsassistenter og 4 sundhedshjælpere. Sygeplejerskerne går i dag- og aftenvagt, og har efter aftenvagt tilkald om natten fra eget hjem med en læge i bagvagt. Mellem kl. 16.00 og 08.00 fungere sengeafdelingen som skadestue - Vi forventer dog ikke, at du har skadestueerfaring.
  • Sundhedscenteret varetager på primærområdet somatisk- og psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangeromsorg, fysioterapi, veneria- og præventions klinik samt 2 læge konsultationer. Derudover har centeret et laboratorie, røntgen, sygeplejekonsultation, skadestue/modtagelse, operationsstue og apotek. Vi vægter den forebyggende og sundhedsfremmende tankegang højt.
  • Vi lægger stor vægt på at plejen af, og omgangen med vores patienter, indeholder værdier, såsom respekt, ordentlighed, anerkendelse og tillid. De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.

Lidt om Maniitsoq

Maniitsoq ligger på Grønlands vestkyst lige syd for polarcirklen mellem Nuuk i syd og Sisimiut i nord. Maniitsoq området er meget flot, omgivet af høje og savtakkede fjelde med gletsjer, der stækker sig ned til dybe fjorde. Der er ca. 3800 indbyggere i distriktet fordelt med ca. 2.800 i byen og resten i distriktets tre bygder. Bygderne besøges flere gange om året, og transporten foregår med båd. Byen har de fleste moderne bekvemmeligheder, dagligvareforretninger, indenrigslufthavn, ugentlig forbindelser med kystskibet og i sommerhalvåret en hurtiggående bådrute til Nuuk.

Fritidsaktiviteterne om sommeren er bl.a. vandring i fjeldene og sejlads blandt pukkelhvalerne, som bl.a. kendetegner vores distrikt. I vinterhalvåret danser nordlyset på aften- og nattehimlen, og om dagen er der mulighed for alpin- og langrendsski. Der udover har Maniitsoq en aftenskole med mange spændende aktiviteter, og året rundt er der mulighed for forskellige sports aktiviteter.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.glI Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl:

https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=21-230

Startdato:

1. august og 1. september 2021.

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt eller senest 24/7 2021

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes Helle Nørgaard – ledende sygeplejerske på tlf. (+299) 81 32 11 eller på e-mail: [email protected]

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grønland

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Grønland
  • Lørdag den 24. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Grønland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Grønland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Grønland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Grønland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 8
14. november 2024 7
13. november 2024 6
12. november 2024 6
11. november 2024 6
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 7
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 6
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 5
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 8