Ledende Regionssygeplejerske, Ilulissat / Region Avannaa, Grønland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grønland

Vi søger en Ledende Regionssygeplejerske pr. 1. oktober eller efter aftale. Er du sygeplejefaglig leder med erfaring og søger du nye udfordringer? Er du visionær og strategisk tænkende? Er du god til at så frø og vil du gerne se at det bærer frugt? Så er det dig vi har brug for.

Sammen med den ledende regionslæge sikrer I en stærk og synlig ledelse, og har et fælles ansvar for at fremme det strategiske, administrative, økonomiske og fagligt udviklende arbejde i regionen. Det er opgaven at sikre et samlet sundhedstilbud med fokus på de primære sundhedsopgaver.

Regionsledelsen varetager i fællesskab ledelsen af hele Region Avannaa og ledelse udøves i et tæt samarbejde med alle afdelingslederne i hele regionen, hvor de sammen skal sikre de daglige drifts- og udviklingsopgaver. Jeres samarbejde er kendetegnet ved omsorg, tillid, respekt og faglig sparring. Regionsledelsen forventes at være synlig, struktureret og nærværende og arbejder helhedsorienteret med at fremme et godt arbejdsmiljø. Desuden må det forventes rejseaktivitet for også at varetage ledelsesopgaverne uden for regionssygehuset.

En typisk arbejdsdag vil indebære formelle og uformelle møder med ledende regionslæge, afdelingssygeplejersker, samarbejdspartnere, kollegaer i regions-, stabs- og områdeledelser og Sundhedsledelsen. Du vil primært arbejde selvstændigt, med en del koordinerende arbejdsopgaver og ikke mindst samordning og udvikling af sygeplejen både hvad angår de sygeplejefaglige og de ledelsesmæssige aspekter.

Du skal arbejde i et bredt og komplekst arbejdsfelt, der byder på store variationer både med hensyn til faggrupper og fagidentitet, men også med hensyn til pragmatiske løsningsforslag og udviklingsmuligheder. Du er glad for at arbejde projektorienteret og har økonomisk flair.

Afdelingslederne er et team af kompetente og engagerede ledere som ser frem til at møde dig. Vi arbejder sammen for at sikre den bedst mulige drift og for at løse vores kerneopgave på højeste niveau. Vi skal sammen arbejde for at sikre flest mulige fastansættelser, da det skaber kontinuitet og arbejdsglæden højnes.

Som ledende regionssygeplejerske referer du sammen med den ledende regionslæge i Region Avannaa i fællesskab direkte til Sundhedsledelsen. Din primære sparringspartner vil være chefsygeplejersken. Du har således stor indflydelse på såvel regionens som hele Sundhedsvæsenets udvikling.

Ud over regionsledelsen sidder der 2 afdelingssygeplejersker på Ilulissat sygehus og 1 afdelingssygeplejerske på alle sundhedscentre.

Region Avannaa

Består af: Regionssygehuset Ilulissat, hvor du har din fysiske arbejdsplads. På regionssygehuset er der ca. 74 ansatte og dertil hørende 4 bygder. Længere nordover er der sundhedscenteret i Uummannaq (ca. 32 ansatte + 5 bygder), Upernavik sundhedscenter (ca. 40 ansatte + 9 bygder), og det i den nordligste by er der Qaanaaq Sundhedscenter (ca. 12 ansatte + 3 bygder). I hele regionen er der i alt ca. 160 årsværk med et samlet budget på ca. 107 mio. kr.

Om dig

  • Vi forventer, at du er ambitiøs og har visioner for, hvordan vi sammen løser vores kerneopgave bedst muligt. Derudover ser vi gerne, at du:
  • Har formel ledelsesuddannelse og solid ledelseserfaring, gerne fra både hospital og primær sundhed
  • Kan levere tydelig ledelse og udvikle ledere og ledelsesteam gennem sparring og inddragelse
  • Er analytisk og kan arbejde strategisk med såvel organisationsudvikling som sikker og effektiv drift
  • Er dygtig til kommunikation og formidler præcist og engageret på alle niveauer
  • Evner at være katalysator på faglig udvikling ved at være nysgerrig og lydhør
  • Kan navigere i et tværkulturelt og tværfagligt arbejdsmiljø
  • Kan skabe og opretholde motivation og arbejdsglæde blandt personale
  • Har mod på at navigere i spændingsfeltet mellem politik og faglighed

Sidst men ikke mindst…

Leder vi efter en person, som brænder for at gøre en forskel og som vil være en del af et anderledes og udfordrende sundhedsvæsen, hvor fleksibilitet og korte kommandoveje er kodeord til et stærkt sundhedsvæsen med borgeren i centrum.

Hermed LINK til organisationsplanen for Region Avannaa. Her

Du kan læse mere uddybende om Region Avannaa her.

Vi har lige i øjeblikket stort fokus på at samle regionens enheder omkring en mere ensartet sundhedsydelse, skabe gode arbejdsforhold i vagten med central telefonvisitation, udvikle adgangen til sundhedsydelser fra vores bygder og ikke mindst, - skabe en god fast skare af ansatte som er med til at drive regionen frem.

Ansættelsen kan ske på åremål.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.Gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

Startdato: 1. oktober 2021

Ansøgningsfrist: 6. august 2021

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 32

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved hos Chefsygeplejerske Ella Skifte +299 344395 eller på e-mail: [email protected] eller Ledende Regionslæge Peter Vedsted +299 947121 eller på e-mail: [email protected]

Andres fortællinger om at arbejde i Grønland kan læses her

Praktiske forhold om livet i Grønland kan læses her

Sundhedsvæsenets grundbog om at flytte til Grønland kan læses her

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grønland

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Grønland
  • Fredag den 06. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Grønland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Grønland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Grønland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Grønland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 8
14. november 2024 7
13. november 2024 6
12. november 2024 6
11. november 2024 6
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 7
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 6
4. november 2024 6
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 4