Handlekraftig oversygeplejerske med strategiske briller søges til Akutklinikken på Gentofte

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hellerup

Er du en erfaren leder, der kan indgå i et lederteam fra første færd? Kan du manøvrere i krydsfeltet mellem nærværende personaleledelse og strategiske mål, der skal opnås? Og er gode patientforløb og et udviklende arbejdsmiljø også øverst på din dagsorden? Hvis du lige nu sidder og kipper med ledelseskasketten, så har vi en rigtig spændende stilling til dig. Vi søger en stærk leder, der sætter rytme og retning for vores personalegruppe på 1. sal i vores akutklinik på Gentofte hospital. Vores ambition er at skabe patientforløb af højeste, faglige kvalitet. Med dine ledelsesevner og dit strategiske blik skal du bidrage til den målsætning ved at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø, hvor dine medarbejdere trives i deres ansvar, samtidig med at de til stadighed tilbydes den udvikling, som motiverer dem og sikrer et fortsat højt, fagligt niveau i teamet.

Vi forventer, at du er handlekraftig, ide- og initiativrig, og at du kan tænke strategisk og langsigtet i forhold til ledelsesopgaven og den fremtidige organisering. Du motiveres af samarbejdet med andre mennesker, og du brænder for at finde gode, fælles løsninger, når politiske mål skal omsættes til god sygepleje.

Kort sagt, søger vi en kompetent leder, der praktiserer en anerkendende og dialogskabende ledelsesstil. Vi ser gerne, at du har dokumenteret ledelseserfaring, men sidder du med stor ledelseserfaring, der ikke er dokumenteret, er du også velkommen til at søge.

Som oversygeplejerske i akutklinikken skal du have et blik for en bred vifte af samarbejdspartnere, der tæller den øvrige akutklinik og akutmodtagelse, parakliniske samarbejdspartnere og eksterne interessenter, og du skal bidrage med overblik, der sikrer, at de rigtige arbejdsgange udvikles og forfines.

Hvem er vi? Vi modtager akutte medicinske patienter, der henvises via egen læge eller 1813, og vi behandler patienter med diagnoser fra flere forskellige specialer herunder; lungemedicin, endokrinologi, infektions-medicin, reumatologi og geriatri. I tidsrummet 7-22 modtager vi ligeledes ortopædkirurgiske patienter med mindre skader.

Akutklinikken er delt på to etager, hvor det medicinske team er beliggende på 1. sal og skadeteamet i stueetagen. Stueetagen modtager alle ortopædkirurgiske patienter, kardiologiske patienter. Modtagelsen af de medicinske patienter, foregår både på 1. sal og i stueetagen. Fordelingen sker efter en visitationsliste og den aktuelle belægning på de to etager. Der er et tæt samarbejde mellem de to etager.

Patientens gennemsnitlige opholdstid i det medicinske team er 12 timer, hvorefter patienterne udskrives eller indlægges på en af hospitalets medicinske afdelinger. Teamet har 24 årsværk til at passe 16 senge, hvoraf to sengepladser fungerer som intermediære overvågningspladser for patienter, der er særligt observationskrævende.

Medarbejderne er vores vigtigste ressource Som leder i akutklinikken hviler der et særligt ledelsesansvar på dig, for vi er den første afdeling, som patienterne møder, når de skal bruge akuthjælp, og det stiller store krav til faglighed, arbejdsgange og ikke mindst den gode tone og ånd, når vi skal skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø.

For at værne om arbejdsmiljøet og dets fortsatte udvikling, prioriterer vi, at vores medarbejdere kontinuerligt kan finde personlig og faglig udvikling på arbejdspladsen, og det imødekommer vi med undervisning flere gange ugentligt, 15 faglige minutter, torsdagsundervisning, simulationstræning og meget mere.

Vi har ligeledes fokus på tilegnelse af nye kompetencer i ledelsesgruppen, og du vil få rig mulighed for at udvikle dine lederegenskaber.

Det praktiske Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Susanne Juul på telefon 2874 1967.

Ansøgningsfrist er den 21. november, og der afholdes samtaler den 23. og 24. november. Opstart i stillingen er den 1. januar.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hellerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hellerup
  • Mandag den 21. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hellerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hellerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Hellerup over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 10
25. november 2024 11
24. november 2024 12
23. november 2024 12
22. november 2024 12
21. november 2024 11
20. november 2024 11
19. november 2024 11
18. november 2024 11
17. november 2024 10
16. november 2024 11
15. november 2024 13
14. november 2024 11
13. november 2024 7
12. november 2024 6
11. november 2024 7
10. november 2024 9
9. november 2024 9
8. november 2024 9
7. november 2024 8
6. november 2024 10
5. november 2024 9
4. november 2024 10
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11