Visionær afdelingssygeplejerske med bred klinisk erfaring søges til Afdelingen for Kvindesygdomme, Graviditet og Føds...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Har du lyst til at være afdelingssygeplejerske for en stor gruppe dedikerede medarbejdere, der sætter faglighed og arbejdsglæde højt? Så har vi et godt job til dig, for nu har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske team, hvor sammenhold, faglighed og udvikling blot er få ord, der beskriver vores personalegruppe.

Da vores afdelingssygeplejerske gennem syv år har ønsket nye udfordringer, søger vi en ny afdelingssygeplejerske, der har lyst til at fortsætte den gode udvikling. Vi søger dig, der kan understøtte trivsel og samtidig have fokus på drift, kvalitet og udvikling.

Om afdelingen

Vi er en stor afdeling med ca. 440 ansatte, som er fordelt mellem to subspecialer; Kvindesygdomme (gynækologi) og Graviditet og Fødsler (obstetrik).

Afdelingsledelsen udgøres af en ledende overlæge, en chefjordemoder og en ledende oversygeplejerske.

Ud over afdelingsledelsen har vi to store klinikledelser i henholdsvis gynækologi og obstetrik, samt afsnitsledere knyttet til de fysiske afsnit. Som afdelingssygeplejerske vil du blive en del af afsnitsledelsen sammen med en overlæge, have ugentlig sparring med den ledende oversygeplejerske og deltage i større og mindre lederfora.

Vi vil yde sygepleje af høj kvalitet til vores patienter – og til det har vi brug for dig!

I vores afsnit har vi 14 sengepladser fordelt på almen-, uro- og onko gynækologiske patienter. Vi har både korte accelererede forløb og længere komplekse forløb. Derudover har vi en døgnåben akutklinik for kvinder med kvindesygdomme og tidlige graviditetsproblemer.

Det er vigtigt for os, at vores patienter modtager pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Lige så vigtigt er det, at vores patienter føler sig godt behandlet.

Din rolle

Du kommer til at arbejde med både akutte og planlagte patientforløb, og patienterne vil være i alle aldre, men primært i 18-60-årsalderen. Sygeplejen til patienterne i afdelingen består bl.a. af præ- og postoperativ pleje, palliativpleje samt sygepleje til kvinder, der aborterer eller har andre graviditetsgener.

Vi er inddelt fysisk og ledelsesmæssigt i Fertilitet, Urogynækologi og så det område du skal lede, som udgøres af sengeafsnittet og det gynækologiske ambulatorie (benign- og onko-gynækologi). Her venter 38 engagerede og nysgerrige sygeplejersker, Sosu assistenter, sygehjælpere, sonografer og sekretærer på dig.

I afdelingen er ansat en assisterende afd. spl., en klinisk underviser og en klinisk sygeplejespecialist, som du får et tæt samarbejde med. Når det gælder samarbejdet med sengeudnyttelsen på tværs af de gynækologiske og obstetriske sengeafsnit, er du i tæt dialog med vicechefjordemoderen på svangre- og barselsgangen.

I det gynækologiske ambulatorie varetager vi opgaver i relation til udredning, kontroller og behandling. Personalet varetager opgaver som er meget selvstændige – f.eks. medicinske aborter, opfølgning på vulvalidelser og hormonbehandling, ligesom vi planlægger strukturerede samtaler for patienter, der er genetisk disponeret for cancer (HBOC) forud for forebyggende operation. Ud over de mere vanlige besøg, har vi også behandlinger i form af hysteroskopiske indgreb.

Kompetenceudvikling, faglig profil og organisering af sygeplejen

Vi arbejder for, at vores patienter oplever, at de har et godt og veltilrettelagt forløb, og vi lægger vægt på høj kvalitet i pleje og behandling til patienterne. Derudover ønsker vi at optimere samarbejdet med patienterne, så de oplever at være involveret i egen pleje og behandling.

På det sygeplejefaglige område har vi fokus på medarbejderkompetencer og trivsel, samt at arbejde efter målbare og dokumenterede resultater. I relation til den individuelle kompetenceudvikling er vi ved at implementere introprogrammer og kompetencekort, samt karriereveje i form af ansvarsområder og funktioner, og vi medtager evidensbaseret viden, i det omfang det er muligt.

Vi ser gerne at du har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med personaleledelse, samt administrative og pædagogiske opgaver.
  • Relevant lederuddannelse, gerne på master - eller kandidatniveau.
  • En synlig ledelsesstil, hvor du er i daglig dialog med personalet og ønsker at skabe positiv indflydelse og forandring.
  • God til at formidle viden, samt motivere og medinddrage medarbejderne i beslutningsprocessen.
  • Lyst til at initiere og facilitere faglige og organisatoriske udviklingsaktiviteter, der sikrer kvalitet i plejen og behandlingen af den enkelte patient.
  • Engagement og aktivt deltager i og personligt bidrager til et godt mono- og tværfagligt samarbejde


Til gengæld får du:

  • Mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte faglige udvikling.
  • Et personale, der er en god blanding af nyansatte og erfarne, men som alle ønsker et godt arbejdsmiljø og være Herlevs bedste arbejdsplads.
  • Et engageret personale, der ønsker et godt udviklings- og læringsmiljø, og hvor vi har fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling.
  • Gode muligheder for fortsat personlig udvikling og relevant uddannelse.

Hvis du har specialekendskab vil det være en fordel, men det er ikke en forudsætning.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling på lederoverenskomst til besættelse 1. februar 2022 eller snarest.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst, med mulighed for tillæg.

Nysgerrig?

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen eller rekvirere stillingsbeskrivelsen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Heidi Brønnum på tlf.nr.: 3868 2866 eller mail [email protected] eller afsnitsledende overlæge Kresten Rubeck Petersen på tlf. nr.: 3868 6487, 2964 7197 eller mail [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgning sendes via linket

Ansøgningsfrist : søndag d. 5. december 2021

Forventer at have ansættelsessamtaler i uge 49 og evt 2. Samtalerunde i uge 50

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Herlev
  • Søndag den 05. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Herlev over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. november 2024 9
25. november 2024 8
24. november 2024 7
23. november 2024 8
22. november 2024 8
21. november 2024 8
20. november 2024 12
19. november 2024 12
18. november 2024 12
17. november 2024 13
16. november 2024 13
15. november 2024 12
14. november 2024 10
13. november 2024 10
12. november 2024 10
11. november 2024 9
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 9
7. november 2024 9
6. november 2024 9
5. november 2024 9
4. november 2024 10
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 11
29. oktober 2024 11
28. oktober 2024 8
27. oktober 2024 7