Sygeplejersker til Team for Udvidet Behandling - Herlev intensiv

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi søger engagerede kollegaer til vores fantastiske og helt særlige team - Team for Udvidet Behandling på Afsnit for Intensiv Behandling, Herlev hospital.

Her er en unik chance for at være med i et nyetableret team. Her kan du få lov til at præge sygeplejen og sætte dit aftryk. Hos os får du mulighed for at arbejde med akut og kompleks sygepleje til få patienter indenfor blandede specialer.

Du får

  • Et trygt læringsmiljø i et mindre, velfungerende stærkt arbejdsfællesskab
  • Muligheden for at arbejde i et nyt lille team med høj faglighed
  • Tid til at yde sygepleje til patienterne i et tæt samarbejde med intensivlæger
  • En mentor med ansvar for målrettet samt tilpasset introduktionsforløb på 8 uger
  • Daglig vejleder der er medansvarlig for din introduktion og oplæring
  • Løbende samtaler under oplæringsforløbet med fokus på dine kompetencer og færdigheder
  • Undervisning i teoretiske og praktiske færdigheder samt simulationstræning
  • Fokus på din udvikling med tilbud om videreuddannelse
  • Muligheder for at præge sygeplejen og dine arbejdsopgaver
  • Erfaring med sygepleje til den akutte og komplekse patient inden for mange specialer

Hvem er vi

Team for Udvidet Behandling har en alsidig og åbenhjertig sygeplejegruppe præget af energi, humor, tillid og et inkluderende fællesskab. Vi fokuserer på god trivsel, for såvel patienter som personale, anerkendelse og tydelig ledelse.

1. oktober 2023 ansatte vi de første sygeplejersker i vores nyetablerede team. Teamet består af 16 sygeplejersker med broget erfaring lige fra årelang intensiv erfaring over kirurgisk og medicinsk erfaring til helt nyuddannede kolleger.

Fælles for os er vores lyst til at opbygge noget nyt og dyrke et trygt læringsmiljø for alle, med det formål at skabe grobund for den bedste professionelle pleje af vores patienter.

Vi er videbegærlige og strukturerede, mens vi sammen med ledelsen får skabt rammerne for vores unikke team. Det gør vi i tæt samarbejde med vores dedikerede intensivlæger og -sygeplejersker fra de to nuværende intensive teams og med personalet på Opvågningen.

Målet er at etablere et team bestående af fire senge med forventning om en senere udvidelse. Vi har vores egen personalegruppe og ledes særskilt af oversygeplejerske Marianne Brysting og ledende overlæge Tina Waldau.

Hvad laver vi

I Team for Udvidet Behandling tilbydes observation, behandling og pleje af voksne patienter, med både medicinske og kirurgiske problemstillinger, hvor behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling.

Plejen er en spændende blanding af den meget grundlæggende og højt specialiserede sygepleje. Her ligger patienten, der ikke længere er så dårlig at der er behov for højintensiv behandling, men stadig har brug for tæt monitorering, pleje og behandling. Her er patienten, der har gennemgået stor abdominal kirurgi og skal stabiliseres et par døgn. Her finder du også patienten med cirkulatorisk eller respiratorisk krise og patienten med præeklampsi, der skal behandles og monitoreres.

Hvem er du

Du er sygeplejerske med stor lyst til at arbejde i et mindre team med komplekse patienter og patienter med udvidet behov for monitorering, observation, pleje og behandling.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra intensiv, akutområdet, større sengeafsnit, opvågning, hjerteafdeling eller det mave-tarmkirurgiske speciale, men ikke noget krav.

Vi søger sygeplejersker, der er:

  • Nysgerrige, opsøgende og synes det er spændende at forene patientnær sygepleje i et komplekst miljø
  • Aktive i forhold til at præge den faglige udvikling i teamet og søge viden
  • Gode til at skabe relationer med respekt for den enkelte patient og dennes pårørende
  • Parate til at indgå i det nye team og aktivt medvirke til at skabe et velfungerende arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed
  • Klar på at arbejde i skiftende vagter

Som sygeplejerske hos os, får du rig mulighed for at sætte dine færdigheder og kompetencer i spil i en spændende alsidig hverdag, der rummer mange spændende og overraskende facetter. Forvent derfor en stejl læringskurve.

Praktiske oplysninger

Stillingerne er som udgangspunkt på 32-37 timer. Du ansættes i skiftende vagter ca. 8-10 vagter på 4 uger og arbejder hver 2. eller 3. weekend.

Har ovenstående vakt din interesse – og ønsker du at få mere at vide om os og vores hverdag, så er du velkommen til at komme forbi til en uformel snak – eller kontakte oversygeplejerske Marianne Brysting på tlf.: 38 68 25 60 eller mail: [email protected].

Besøg os gerne på vores Instagramprofil intensivbehandling_herlev og få et godt indblik i vores alsidige hverdag.

Du kan læse mere om Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist mandag den19. august kl. 12.00. Ansættelsessamtaler og ansættelse efter aftale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket nedenfor.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. Herlev og Gentofte Hospitaler er pr. 1.8.2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Herlev
  • Mandag den 19. august 2024

Lignende jobs

  • Sundhedsplejerske

    Fri kontakt
    Du får mulighed for at blive en del af vores velfungerende sundhedsplejerskegruppe, der arbejder i selvstyrende teams på tværs af opgaverne. Du kommer til at varetage følgende arbejdsopgaver: Sundhedspleje til spædbørn Skolesundhedspleje Konsulentopgaver i dagtilbud, herunder motorisk screening af 4½ årige børn.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejersker søges til vagter i Hørsholm Kommune

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ...

    Vil du selv bestemme, hvornår og hvor meget? Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at ar..
    • Sygeplejerske
    • København
    Få mere info
  • Centersygeplejerske til Baldersbo Plejehjem

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Herlev over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
23. december 2024 10
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 8
19. december 2024 7
18. december 2024 8
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 12
2. december 2024 10
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 10
28. november 2024 11
27. november 2024 10
26. november 2024 9
25. november 2024 8
24. november 2024 7
23. november 2024 8